Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fuske ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 Fuske — Fyndig.
fæs’-værk, n. Jfr. gl. n. fox, n., (kaup
fox), 33ebrageri.
Fufie (kludre, gjøre baarltgt Arbeide),
*larve(ar), *fuske, slarve(ar), *klatre,
*kulke, læve(ar), *balle, *tufse, tåse(o),
ar, fate(ar), *fatre, *fjatle, *fitle; *fikle,
*fjakle. Jfr. ©lufte, ©JjøbeSløS. F. i
Handel, larve(ar), fuske, ar. F. i Sko
len, fuske, ar. F
. med, kvakle(ar),
kåke(o), kålke(o), kåkle(o), *klatre,*kaltre.
F
. med noget, *vasle. Jfr. Forftg, unyt
tige, gjøre. T. Pfuschen.
Fuske», fusking, f., tufsing, f., larving, f.,
klatring, f.
Fusker (i Arbeide), tre-hest, m., -næve,
m., -kniv, m., fuskar, m., tufs, m., larv,
m.,kålkar(o), in., klatre-smed. T. Pfuscher.
Fufieragtig, fateleg, *læven (o : jljØbeløS i
Arb.); (klodset, om Arb.), vankunneleg.
Fusteri (daarl. Arb.; gorbaftelfe), van
gjærning, f. : (daarl. Kram), juks, n.
Nrugt i Byerne". Jfr. t. lucks (lux),
lat. jocus, ©bøg.
Sfttftage, Unne (*tunne), *tre (*silde-tre),
fa’t. Jfr. Fad. T. Fah.
Qfttftt, fradrag, godtgerelse, av-kort(n)ing
(for fræmmede el. übrukelige æmner i
en vare, som stilker, småsten m. m.) Jfr.
Refaktie.
f$UtU, intet-sigende, tom, ynkelig, ringe,
ussel ; grun-løs.
Futilitet, ringhet, intet-sigenhet, grun-l«shet.
Futteral, se goberal.
Fuz (ben nederste i Klassen), jfr. sinke
(*sæk, i en lek ni., efter førster, ander,
tredder osv.), minste-man, siste-man, si
sten; (i Famil.), jsr. askeladden. Jfr.
Dux.
Fy, *fi, *fy, essa(i)! (stcrrkere), æ! Jfr.
*tvi ! Sige fy, *fie, *fye, ar, *fyne (te);
æe, ar (ækte, æskre), esse, ar. Jfr. tvie
(ar), tvitte, 0: sige: tvi!
S^BC, fjuke (-fauk), guve (-gauv), drive
(-drejv), snare, ar (0 : fyge i Luften),
slætte (>sl2t); (drive), BpiZette (>3pl2t) ;
(om 35aub), rjukje (-rauk). Gl, n. fjdka.
»Det gyv føre(y) foten». »Det gauv av
mjølsækken». «Skoen slat’ av foten*.
Faa til at f., *f«jkje: »f. dumba or
komet». Jfr. Jtyge og Drive. Fygeude
Ting (d: T., som let f., ©tøt», Dun),
©trøttt Of f. T., føjk, m. Jfr. føjkje,
f., Drev, Snefog; *f«jkjing, Drev. Mk.
fjukande, drivande, rjukande, o : fygende.
Fygen, lkk(o), n. t^k-ver, n., 1.-82n6,
2: Flyves., f..^oi<l, 2: et Slags meget
lps og let Jord.
Fylatterium, (et) gemme, litet skrin ; trygge
middel, tryggeråd? 2: sikkerhets-middel,
trygd (imot noget), *tryggje, n.
%t)lai, *vaktar, vækter; pas-op (hund).
Jfr. Beskytter, Vogter.
Fyld (Udfyldn. af tomt Num), fyl’, f.;
(Grus paa Vei), fyl’, fylling, f.
Fylde (at noget er fuldt), fylle, f.
Fylde (o^f^lbe et Sum), *fylle; (fulbftæn^
dig gjore), *fylle (f. talet) ; (befcenge med
noget), *fylle. F. sig (drikke), *fylle seg.
(Stoppe), tæmbe (-de), *tXin)e(e). Tæmbe
i seg, cede og drikke meget. Isl. |>emba,
udspcende. Mk. fyllast, blive fuldere el.
opfvldt.
S^lbclag, fylle-lag, n.
ffølberi, fylleskap, m., fylle, 1., dryk’, m.
Fyldeft, ful’nad, m., like, 1., gengæld,
vederlag, n., godtgerelse, oprejsning,
ret’, in., Qlnbo’t, f., skjel (««kil»), f.
»Han gjorde skil fere l«ni«. »Det gjæ
rer god s. føre pengarne», o: er fine
Penge voerb. Jfr. Erstatning. F
. gjere,
skjele (ski-), 0: have fuldt Vcerd.
g^lbcftgjøtc, ful’-nogje (-gde).
Fyldig (fjøbrig), *lubben, kjet-m»ken(y),
*vel N2162’(0), O: ved godt Huld, mots.:
lite’ h., håld-laus; *håldog (-dig), godt
bola’(u), 0 : med god bo’l, g. krop, *før,
"°lejt, triveleg, *fejt-lagd, *rund, fyllog,
(-lig), *fyrog, *diger, *drjug, krop-d.,
hyldig (H. D.); (tyt), *fyrog; (brøt),
træ’k(e) ; (vel ttfrunbet, om Dyr), jam(n)
-bola(u’); (runb), *stok’-lagd "8.."U!i6;
(svulmende), *sprikjen, sprikjand»; {£<£$ -
tig, om Korn), *stri(d), jfr. Drpl. Med
store og fyld. Lemmer, *bonek
(donor, u, Lemmer), *stok-vaksen.
blive, hålde seg(o) (av *hold, Kj-^i, Huld),
haldast, run<i2st, dol2st(u), boi« ze^(^)’
F
. veere, *have god håld(o) (av hold, s.).
F. Figur, luV, in., lubbe, f. Fyldi
gere blive, træk9^(e), træ’kne.
gt)lbigfjeb (Huld), håld(o), f., fete(i>, f.,
fejte, f., digerskap, m., træ’klejk. Sv.
hull, n.
gijtbittfl (inbfeerbt 3lube eller Skive, som i
35ør), fylling, l.
g^lbiiittg, fylling, f.
tføSogtra, vin-lus.
Fy«d, fynd, f., vend, f. (>det er ikke no
gen v. med det«), klem(b), m., kraft,
salvelse, virkning. £ører vel ncrrmest
til Fund", finbe. Jfr. sv. fyndig, 3.
O^finbfom. Er nordisk, om æn ikke
særlig norsk, ttbett F., *tur’. F
. og
lem, jfr. *god : »han kom god, då han
kom«.
Fy»dig, *fyndig, fyndarleg, grundig, sal
velsesfull (gri&enbe), vækkjande, vækkje
leg. F. Ord, fynd-ord. Fynd, fyndig
er ikke tysk (jfr. bundig). Det kommer
av «funden*. Fyndig er på sv. den,
som er god til at finne på, l. utvej, l.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
