Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Forpleining ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forpleining — Forrest. 221
nåte(o), d. e. labe ttfybe, av nåt, o, n.,
Lettelse, Opmuntring. Eg. Nyden. Jfr.
Pleie.
Forpleining (t. SSerpflegung), forsyning,
wkt, f. Jfr. Intendantur; Pleie.
Forpligte (t. verpflichten), binde (-bat1
pålægge el. påbinde skyldighet, skyld
binde: »de s. os til tro og håp og be
kænnelse* (Fr. H.). Mk. binde seg i
hop, o: slåa sig sammen; gifte sig.
*B. skuld, o: fætte sig i ©jcelb; jfr.
*skuld-bunden.
isørpltgtclfe (t. 33erpfKdjtuttg), ansvar, n.,
band, n., skyldnad, m., skyld, f., skyl
dighet. F
. til at tnbcftao for noget,
vågnad, m., o: Ansvar, Jfr. 3tefifo.
F. til at holde Husene paa en Gaard
vedlige, å-bud, f. At opfylde bettue
Pligt, åbude(ar). Gl. åbri<3a.
Forpligtet, *bunden, *fast, *skyldig (-dog),
skuldig. F. vcrre til, *bære (d: vlere
bebyrdet meb): »d’er han, som bær det«,
o: som b>r gj>jre det. »Det var han,
som bar skyssen», o : som det tilfaldt at
skydse; skylde, ar »?».
jjporjplumre (t. bertolampern), grumse, gurme
(ar), g»re uklar. Forplumres, *gruggast,
gurmast. Forplnmret, *gurmot, *grug
got. (øm SBenffab), skite(i)-lik(t). *Det
vart’ sk. med dejm.
Forprang, op-k»p, forktfp. Mk. «komme
en i forkopet».
Forpranger, opk^per, forkdper (?).
Forpurre (n. s. berpurren), se Forstyrre.
gørpttftet, *an-pusten.
Forrang, ever-mon (y-u), m.
Worrasle, uventet overfalle ; overliste, lure,
stæle sig på.
Forraad (t. Vorrath), mængd, f., råd, f.
(mjølke-, penge-r., 0: F. paa Melk,
Penge), god råd (på), have, f. (sv. håf
vor, pl.: «hær ser du hejle hava mi«),
tid, f. (god t. på fisk, på pængar), for
råd, f.; (opsparet), føre-råd(y), f.-færd, f.
(jfr. Beholdning); fang, n.; (oplogt),
oplag, n. (jfr. Forsyning). F., betyde
l»gt, tilstroeklel., nøgd, f., no’g(oo), m.
«Han hadde nogen«, o : var rigelig for
synet. »Hær er negda av det«. De
have et betydeligt F., »dej er vel under
budde». F., knapt (Armod), van-råd, f.
F
., stort nok, byrgsle, f. F
. (el. Stof),
«tilftrlrttel., van-Zemne, n. (-emne), F
.
Ot begynde med, under bunad, m. F.,
dobbelt, have (til at ilifte), ha’ ombyte,
n., omskifte, n. Som har dobbelt F.,
tvi-berga(d). Have godt, Itbet, F»,
være vel, ille, råd’ på, være lite’ råd’
på. F. ffaffe, byrge, ar. SottffeUflt ttf
Mangel paa F., *vandt: »D’er v. om
det». »Det vart’ ikkje v. om*. Jfr.
Mangel, Mk. og »d’er let a vande(ar),
når annat er tilliande», o: naar godt F.
er for^aanben.
Forraade (skuffe Tilliden, forlade i NAen,
t. berrat^en), eg. mis-råde; svike (-svejk;
gl. n. svikja), være utro, v. troløs mot,
hjælpe (ens) fiende (mot en ven ?), *åpen
dage (»røbe«), *forråde.
Forraadne (efter t. verfaulen?), *råtne(o).
Forraadnet, ganffe, op-råten(o). S3e*
fll)ttbe at f. *ulne, lægne(e), *kase,
*såne, surne. Jfr. Mugne; Afsmag.
Forraadnelse, råtning(o), rå’t(o), n.; (noget,
som foraarsager F.), røjte, f. Jfr. Raad
denhed og Raadden. F
. i Grunde»,
Ved Roden (som Korn), under-rå’t,
n. F., fiegtjttbenbe, ulke, f., ulning, f.
Jfr. 2Ruggen^eb. SSegtjitbe at gaa i F.,
*ulne, bli u’l. Jfr. Mugne.
Jyorraabttelfeéfefier, r#jte-sot? Rajte er
ellers en vis Sygdom, hvorved Håar
el. Hud falder af".
Forraadshus, fr. Magasin.
Forregne ftg, *misrekne (seg?) (misregne
sig, Molb., H. D.). Sv. misrakna sig.
Fsrregnelse. I * misrekning(ee), f. (mis
regning, L. K. D.), d: Feilregning.
Forreift (t. verreiset?), bort-rejst. Jfr. Be
reist.
Forrende sig, forrenne seg (skade sig ved
at *renne, springe),
Forrente, svare rente (lejge) av, *rente;
give ( indbringe") i rente. F. sig, *rente
seg, give renter (av sig) ! lenne sig, svare
regning.
Forrentning, renting (efter *[at] rente),
Forrest, *tIXMSt, længst framme, *fram
længst. Forreste (fremste) Del af en
Ting, frem-rede, H. D., mots. bag-rede,
H. D. (I*rejde, 2: Redssab. Tilbehør) ;
også f©relo’t (y-u), m. F
. Ende, fere
ende, m. F
. (foran, paa Forsiden), heter
! * ofte fram- : fram-år, f., 2: Aare til
f. Rum i en Naad; fr.-blåk<o), ’ f., o:
Skjpd el. Flig paa Forsiden; fr.-brugde,
f., 2-. ophsiet Kant paa Forsiden, f. E.
paa en Sadel; fr.-bu(d), f., 2: f. Rum
i en Scrterhytte, — *ut-sæl; fr.-b*r
da(d) (y), o: tungt beloesset foran el.
paa 3-orfiben; fr.-dejld, f., o: f. Del;
fr.-fjordung, m., 2: en af be f. binger
i Hud el. Krop; fr.-flåg(o), n., -i: bet
Korn, som «flager* lcengst frem i Kast
ningen = væg’-fal’, 2: det tyngste, bedste
K.; fr.-fot, fr.-hålve(o), f., d: f. Halv
bel; -hus, 2: Stuebygning, mots. llb
hus; -heg, 2: h^i i f. ©nbe; -kar’, m.,
2: f. Tvcrrside paa Slcede el. Vogn;
fram-kjejp, m., 2. f. Aaretold; -las’, n.,
2 : f. Del af et stort Liks (SV. framlass);
-*last, m., o: Last i Forrummet i Fartpi ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
