Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Filosofem ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 Filosofem — Finde.
verdslig-vis ; tænker, selv-t. (Molb.; dertil
selvtænksom og selvtænkende, Molb.,
H. D.), gransker. Si tacuisses, philo
so/i^u« mansisses, o: «kunde gapen
tZegje(e), så trudde folk, han var kloke.
Se Filosofi.
Filofofem, tZenker-Bp»r3mal, oppave for
tankere.
Filosofere, granske, tænke grundig og om
fattende. Se Filosofi.
Filosofering, gransking, tænkning (grun
dig, omfattende, regelbunden). Jfr.
Metodist.
Filosofi, v^dom-IZere (G. A. K.), verdslig
visdom. Engang om al verdslig ’ visdom
el. kunskap, i motsætn. til teologi. For
såvidt filosofi således ©ver gransking,
tænkning på alle muelige spørsmål el.
æmner, og ikke som retslære, samfunds
el. rikslære hålder sig til et nejere av
grZen3et mindre område, kunde den hete
al- el. over-gransking el. lign. Filosof
blev da gransker, al- el. over-gr., likesom
et slags overviten3lcap3-luan. En kunde og
tænke på »viBdoin», vi’3 og viBman. De
har og brukt tsenllning, tZenlier og tænke
om det samme, idet talen ikke er om
tZenlcn. over et enkelt æmne el. æmnes-
område, men om alt, hvad tanken frister
at greje og få råd (»bugt«) med. Nogle :
grunlære, -vitenskap, -visdom ; grun-lærer,
g.-vi’s.
l^ttofOftff, vismans- ; verdsligvis ; visdoms
venlig, -kær (tænker in. m.).
Filou, *fant, *skalk, skøjer; *skarv, m.,
snyter, fuling, m., ræv.
Filouteri, fante-strek, -stykke(r), kæltring-,
*skalke-, *ræve-strek(i), n.
Filsben, *effelbejn, *filsbejn, elfenben.
Filspaan, fi’l-spon, m.
Filt (t. Filz, eng. leit), felt, n., tov(oo), n.
F
. til SSttttb i et w©lottt", valk, m.
Jfr. Pude, Udstopning, Valkniug.
Filte, tøve (-de)’, floke, ar. Filtes sam
men, tovne, ar, *larkast, *lurvast, tøvast ;
flokast, flo’kne, flo’ kjast, Filtet, toven,
*lurvot, *larkot, *floken. F
. Håar,
larke, in., lagde, m., floke, m., klagde, in.
Filthat, tov-hat, m., felt-h., m.
Filtning, tøving, f., tøv, n., tov, n.
Filtrat, sile-vand. A. Rosing,
Filtre, jfr. Filte.
Filtrere, la løpe igennem *felt ; sile, ar
(også H. D.), tov-sile? sile i tov, felt
sile? *skire. Jfr. *klåre. Se Sive.
Filtrerapparat, sile-værk (H. D.), sile
gagn? (*gagn — redskap), sand-sil?
Filtrerbeholder, sileværk, rensnings-dam.
H. D. (noget tungt ord. K.).
Filtrering, siling, f.
Filtrnm, sil, m.
Filur (gtføu), se Filou.
gtmre, se Finne.
Fin. *fin,*net’, gran’; (smal, thnd), *skir,
*nipper, nipperleg(nipreleg). Jfr. Stad
selig, Zirlig, Pyntelig. F
. (fjæren,
Iræfeit), *brættog (-tau), *finvoren; (kun
stig, net), *tærog; (meget fin, myg), *fes
men(i). F
. af Ansigt, *fin-lejt, snjæl’(e)
lejt. F
. as Vcext, Bygning, *skir-lagd,
-vaksen, -le^t; "°3N^Zel’(e), s.-lagd, -lejt.
Jfr. Vakker, Velvoxen. Noget f., *fin
voren. F
. Regn, små-regn, n.; jfr. *små
regne. F
. Traadbundt i Kanten af en
SSceu, jaVfæte(e), m. F
. Smedearbeide,
fin-smi(d)e, n. F., Venlig gjjrre fig,
fjarme, ar. Fint tale, fornemt ville
tale, håske(o) (ar), knote, ar. Gl. n.
horskr, klog, fin, bannet", Som har
s. Stemme, gran’-mælt. Mk. også:
dænte(ar), 0: pynte, pudse.
Finlll(e), ende, slutning ; ende-, slutnings
stykke, -sang. H. P
. S.
Financiel, penge-, om, for penger. F
.
Forlegenhed, penge-knipe. F. Panik,
penge-kvZek’ . Lm.
Financier, penge-man ; riks-hushålder (enten
som æmbetsman el. vitenskapsman); penge
kyndig.
Finan(t)sdepartement, jfr. rentekammer?
skatkammer ?
Finan(t)feri, «bedrageri», knep.
FiNllN(t)ser(ne), stats-formuen, -intækterne,
o : rlkB»inkoinBter, -formuen, -inidlerne
(-^inidelen, i), -skatten (intakt og utgift),
-kassen, skatkammeret ; riks-hushåldning ;
(ftrivat), follnue3-oin3t2endigneter , penge
saker, penge-stel; penge-grej’er. Lm.
Finan(t)skollegiuM, skatkammer-styre(lse).
Finan(t)sminister, jfr. riks-skatmester, skat
kammer-(stats)råd,kasse-(riks)råd, (-kongs)
råd; rentemester. Molb., H. D.
Fiuan(t)sfpekulation, penge-foretak.
FiNllN(t)ssyftem, lik3-nuzl!2idning ; penge
stel el. -styre (o: hvorledes det stelles el.
styres med pengene) ; hushålds-lære ?
Finan(t)svldenstab, riks-hushåldnings-lære,
hushålds-lære (når talen er om riks-h.).
Finl>e, finne (fan , funne’), hitte(ar), h. på.
H. hejm atter, o : finde Veien hjem. F
.
for godt (beslutte fig til), *synast: »du
kan kome, når du synest« ; finne føre(y).
Finde sig i, tale (o, -de), jfr. Fordrage;
tære (-de). Sy. tara. »Han lek tære
det«. Flink, nem til at f., *hitten,
*hittig, *hitsam, *fin’sam, *finnen, *fund
vis. Gl. n. fundviss. Sære at f., fin
nast: »det fanst ikkje i huset*. Mk.
*nnna3t, o: trceffe sammen; *f. um, o:
synes saa el. saa om; *finne åt, laste,
have at udfcette Paa (dv. åtfinning, at
finsam); *finne op, 2: O^jfittbe, *f. ut,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
