Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Disputator ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Disputator — Ditbyrambe.
kast, ordskifte, skole-kamp, strids-øvelse ;
lærd stridskrift ; prøve-avhandling el.
-skrift. H. P
. S.
3)tfputator (tant), lærd stridsman; vanske
lig at difputere" med, *ikkje bejn.
Difputax (disputerelysten), trsette-fus, tratte-
52M.
Disputere, gøre stridig; halde »lærd« strids
øvelse, ordskiftes, ordast (Lm.), ord
kastast, -(v)rængjast, antre (Lm.), *tvis
mast, *tvete. T>. paa Vers, d. e. lege
med imftroviserede V., st2evja3d, e (gl. n.
stefja). Slik DisPutas" heter *stævlejk;
Melodien til ben, stæv-tone, m., stæv
lund, m. Klog til b., trsette-vi’s.
Disrekommandere, læggje vondt føre(y),
nedsætte?, fortale, bak-tale, *føre (en)
ut; motarbeide?
Dissekere, sønderlemme, åpne (lik), skære
op. Dy. Dissektion, Dissekering, -sektor,
altså ssn6erleinlner, lik åpner osv.
Dissens, =fettfioltf =fcnftt§, uenighet, av
vikende mening, menings-skilnad el. -strid.
Dissenter, annerledes-tænkende, avvikende,
sær-troende.
Dissentere, avvike, tænke annerledes.
„£>—ttbe Votum", avvikende uttalelse.
Jfr. Votum.
2)téfertattOH, lærd avhandling, undersø
kelse, gransk(n)ing, stridsskrift. Jfr. Dl
sput(ation).
Dissertator (-t^r), forfatter av lærd av
handling.
Dissident, avvikende (i trossaker), anner
ledes-tænkende.
Dissimnlation, dølgsmål, skrømt? Se For
stillelse.
Disfimulator, skr«mter. kloid. Jfr. Hykler.
Dissimulere, tie med, lægge skjul på, dølje
(-lg-), ikke la’ sig lNNlke med, late, som
om ikke —, *læst (som) ikkje; *dylje
seg, o : dslge sin Tilstand. Jfr. Anstille,
Foregive, Lade som, Forstille fig.
2)iéfolttt (eg. O^ljjft), ustyrlig, tejlesløs,
vilter, *galen, løs-sluppen; forkælet;
usædelig, laus-livd. Lm.
Dissolution, jfr. Ophoevelse, Sloifning,
Slutning, Oplpsning; Liderlighed.
Dissonan(t)s, mislyd, misklang, skrik-ljod
(1.M,), ulyd, uljod, n. (m.) Jfr. Dis
harmoni.
Dissvlldere, avråde (efter *avråd’, o: fra
rådet, -råd’), fraråde.
Distance, -ftants, avstand, fjærnhet, mellem
ruin, frå-stand, n.
Distancefragt, delvis (skips-) leje (når den
hele skipsfærd [»rejs«] ikke er bleven
helt utført), lej(g)e-del?
Distancere En, la’ en efter sig, løpe fra
en, fare (gå, k»re, ride, sejle) fra en.
Distant, fjærn, adskilt, i frastand.
Distikon («Dobbeltvers"), vers-par, linje-par
(når talen er om vers).
Diftillere (fiydende Legemer), se Destill.
Distingvere, adskille, skeine, utmerke:
(i et Foredrag), dele; ut’3tvkke. N. M.
Pet. D. sig, utmærke sig. 3)—t, ut
skjeld(i’), skilt ut (fra hopen), fram-i-frå.
Lm. D—t Person, mærkelig, utmærket,
sær-mærket m.ske (man, kvinne). Jfr.
Ndmcrrket.
Distinkt, tydelig, grej, fattelig, *skilleg;
utmærket.
Stfitnftiøtt, adskillelse, skilna’, tydelighet?
utmærkelse (ved ære og ros, «fortjeneste») ;
højagtelse. D—ner, utmærkelses-tegn,
kænne-tegn, -mærker, kænnings - tegn
(Haucli): (militcere), «kulder-te^n. H.
P
. S. Bedre : aksel-tegn.
Diftrait, diftraheret, *tankevil’, *drøjmen,
uagtsom, *gaumlaus, tankeløs, sanse(s)løs,
åndsfraværende, øvjarsam(y), adspred,
tanke-spred (H. Ibsen; 3v. tankzpredd).
H. P. S.: fraspred’. Distrahere blev da
trasprede. Jfr. DMg; Fortumlet, Fok’
tnrret, Adspredt.
Distrahere, vil-lede, *ville, adsprede, hin
dre. Jfr. Forvirre.
Distraktion, uagtsomher, *gaumlojse, erske,
åndsfraværelse, hælora(r), e.
2)tftribUCltt, =but)ir, ut-deler osv., se Di
stribuere.
Distribuere, utdele, tildele; utbrede, sætte
i omløp.
SDiftrtblttiøtt, utdeling, omdeling; utbre
delse.
Distrikt, le^te, n.; LtrZeknin^, land-strækning,
strøk, kværv m., bygd, f. (Lm. :
*fjæl’-, fjard-b.; dsess^e også hos H. D.,
jfr. Egn); land ( Provins"), *fjærding
(nord-, sør-fj.), skiprede, hæred, land
skap, grænser (på, i, innen disse, hine,
vaie gr.) ; (Fattig-, Soldat-) D., lægd, f.;
rote, f. (vej-, skole-, »soldat«-r.) ; *lag?
Så ting-lag. Æn val(g)-, læke- el. dok
ter-, skole-, fattig-lag? Jfr. og Trønde
lagen og sv. bergslagen. Her iD—
her i soknet (el. i provstiet, fogderiet,
stiftet, el. hvad for Distr." det nu kan
være). D. inde i Landet, in-bygd, f.
Foged-P., fute-rike, n. Prcefte-D., gæld,
prXste-^Zeld. Jfr. Egn.
Disturbation, skjepl, n., skjepling, f., om
kum(p)ling, f., *omsnuing, u-lag, n.,
uorden, røre, f., hindring. Jfr. Forrtzk
kelse, Forstyrrelse, Forvirring.
Disturbere, *3k)eple, »rul«ple, *ville,
*»kje^vle, nindre, Jfr. Forvirre.
Pit(h)yrambe, høj-sang, ru’s-5.?: drikke
vise; vil’-sang (H. P
. S.), sanger-ru’s?
storm-kvæde ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
