Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aa - Aare ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 —
hvert Aar"; års-tal; *zrB.ti6; al3.vak
ster(o’), o: 1. Vcrxt i et Aars 2. et
Aars 2lfgrøbe : år-trå’t(o’), n., o: det, at
Sommeren bliver for kort, saa at Kornet
itle lan modnes; *ar-van6(3ar6), o: usik
ker, mots. *år-vis’ ; *ai-vo’n, f., Aars-
Msigt.
Aare, 1. (Blodaare), *å(de>, *år (å, årder),
f., fl. årar. Sy. åder. Gl. n. ædr, æ<5.
(Ildsted heter derimot åre, m.) Aare
i ©tett, Jord, Troe, *ar. gåre, f.
SBølgeforntig 2tore, rikke, f. Dv. rik
ket, o: aaret. Jfr. Støcerftribe. Stare i
Njerg, drag, n., råk, f., gåre, f.
Aare, 2. (til at ro med), år, f. Sy. år og
åra. Samtlige Aarer, som hyrer til en
Saab, r«(d)e, n. Jfr. Saab. Mk. åre
blad , -drag , -lask, m. — år-skaute, m.
(d : klamp, bot på år); are>loin, 3: -grep;
are-l®jse, f., d: Mangel paa A.
Aarebaand (atAaren itle [fal glide), *hamle
band.
Aareblok, kjejp, m. (J. Lic). Mk. kjejps
næv, n., o: den opadbpiebe Spids el.
Krog paa en kjejp.
Aaredrag ( el. ncrrmest Rmnmet mellem
Slarebragene, det Stykke, som Vaaden
glider fremad ved hvert Aaredrag"),
vår, m. (o). Me laut ro kvar ejn var,
2: fit ilte seile.
Aarelade, *år-late (åderl.). Lade sig a.,
take seg blod, *late seg.
Aarelader, *år-latar, *blod-takar.
Aareladning, år-lating, f., *lating.
Aareleie paa Baad, hamle, f., kjejp, m.
Mk. *nainledan6 (uuinl<:dan6), o: Vidie
baand at holde 2laren fast med til Aare
tollen (kjejpen) ; *hamle-rom, o : Nllgr
um i Baad, hvori «hamler "for at
holde ret Stoevne i trangt Farvand".
Toften der, d: *bak-tofta, kalles og
*hamle-tofte.
Aaret (ftribet), tåttot.
Aaretold, tol’, «forstjellig fra Kjejp., d:
Aareblok. Klods, hvori Aaretoldene
ere fcrftede, tol-rø(d)je, n. Vidie til
en Saretolb, tol’-vånd(o), m., *hamle
band (humle-b.).
Storfugl, *årl-fugl(o), årre(o’), 0M begge
KzM". Han, årre, *år’-hane (aur-hane).
H«N, år’-h©ne. Dansk: ørnane, -hene.
Storgjængå, årgangs, *årgængd, f. e. kvæm
(mots. flaum-), sagbruk, vatn.
Aarhnndrede, Aartnsinde, hundred-år,
tusen-år. Det og det Aarh., * talet.
På femtan-talet, o: da de talte 1500 og
så og så mange. Så og i sv. : på 18
-hundratalet. At Aar- sættes først, er
efter tysken: lahrhundert, lahrtausend,
lahrzehend. lahrfunf. lahrfu!,fzig,lahr
vier, lahrsviertel. Ved at sætte tal-
ordet først vinner vi flerfåldig: 1. ræk
ken blir hel : tusen-år, hundred-år, femti
år, ti-år, fem-år, tre-år, to-år (jfr. decen
nium, qvinqvennium, triennium, biennium),
mens en, når en begynner rækken med
Aar- først, må ende den med tallet ; ti om vi
æn siger Aarhundrede, 2lartufinbe, Aarti,
siger vi dog ikke Aarfem, Aartre, Aarto
el. Aarfjcrrding for fjærdingår. 2. Til
svarende tillægsord lar sig let udmynte,
når Aar står sist, men ikke ellers : hun
dredårig, tiårig osv., ikke århundredig,
årfemmig. 3. Sammensætning blir let
tere: hundred-, ti-, fem-års-skifte, tusen
års-, femårs-, tiårs-fest, tusenårsjubilæum,
ikke århundrede-skifte el. -fest, årfire
skifte, artusin6e-iudel ! 4. Disse og andre
sammensætninger med tal samsvarer.
For Decemviri, Qvinqveviri, Triumvirat
siger vi ikke et Mcrndti el. en Moendti
forening, et 2Jiænbfem§raab osv., men
Timandsforening (-lag), Femmandsraad.
Kantsex, Kantshtten, Dalerfem siger ingen,
men nok en Sextant, Syttenkant, Fem
daler, Tallet ber altså overalt i norsk
nZevnes først, og inZen, kant, daler m. m.
sist. Også flertallet valåer uvishet, når
Stør: står først. Vi finner i bekerne
(flere) Aarti, Aartier og Aartiere. Der
imot vil ingen være uvig om, hvad Tiaar
må hete i flert., om (fl.) Tiaar, Tiaare
el. Tiaarer!
Aaring (Aar med Hensyn til Afgrpde), *år,
åring, m., årvæ’g(e), m., år-hage, m.
Aaringens Forbedring, årbo’t, f.
Aarsag (t. Ursache, gl. n. or3»K), orsak
(00), f., også opliav, skyld, *8kul(1, rot, f.;
rækje, n.; ophavs-man. Det er di skuld,
o: Aarsagen ligger hos dig. D’æ (o:
de’ ær) han, som var skulda. Dej lek’
skulda. D’er ej rot til m»ke(y’) vondt.
Fyrste Aarsag, ophav, n.
Aarsagsforhold, al32keii^net (Kausalitet,
Kausalitetsforhold. 8e 6. 0.).
Aarsgammel, års-gamal. A. Dyr, åring,
m. (jfr. tri-åring, fjor-å.). A. BjyrN,
vætle(e), m. A. Bjorn (el. Hest), væt’
lide (e^-i m. (eg. vinterleden, -gammel,
3 som har overlevet en vinter). A. Nllk,
li’s-di’t, m. Ogsaa om aarsg. Vceder,
Svin". Sv. * risbit, re3pit, risditarc om
en buk. «Ordets Ovrindelse er dunkelt".
A. Gimmer, søj(d)e-vætel, m. (e). A. Heft,
Fole, vætrung, e (gl. n. vetrungr), vætle
(e’), m., åring (arun^), m., tva»vet, tri
væt, ni., tvivZetter, tri v. (av vZetr, vetr,
o: Vinter). A.Oze, vNtrun^(e’), *vintring,
Sv. * vintrunge. A. Bleder, vætle(e’),
m., vætel(e), ni., *stilling, in., *ris-bi’t.
Aarsklasse, f. E. af Soldater, Studenter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
