Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Arbeide ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
! — 31
bære vatn I å. Have ttttber A., have
å nan6c»m (o’), h. under nZen6er. Holde
til 21., trøjte(-te). jfr. Anftrcrnge. Pall
tåge sig for svcert A., jfr. take seg vatn
øver hovud. Slutte A. for ot holde
Maaltid, økte (øjkte, vilte), Dy. økting
(øjkt), o: Hvile i Arbeidet. Også mun
de(ar). Scrdvanlig Tid til «økting»,
økte-mund, n., økte-dag. Slutte A.
om Aftenen, *kvælde. Jfr. Arbeidstid.
Arbeide, at, *arbejde (ærbeje, ærbee),
*starve (Lm. ; gl. n. starfa), yrkje (I>m.);
(ftrcebe), *anne, *annast, *anne seg. A.
baorligt, ffjøbeétøft, *hærkje. A. dyg
tig (vcrre om fig, kj«mpe fig frem), *baske.
Jfr. *bakse, *base, *bale. Mk. *basken
= strævsam ; *bask = jæf", «bfygttg";
*baskar, dygtig Kar(l). A. flittig, mør
je(y’), morde(u’), *bjore (egtl. a. som en
Birver, *bjor), *bæle (pæle), ’"dale, *trøjte,
stræve(ar; sy. strafva), *kare. Jfr. Slide
og Slcebe. A. idelig, grave som eM
vånd(o). A. ivrig lemme dygtig paa),
spøne(-te) ; jfr. spøne-ror, m., o : llnstrcengt
Roen. Jfr. spræng-, som i sprænglæse.
A. longfomt og med Flid (ftnt, pcent),
"°ineke. Ov. *meke, m., En, som gj^r
fint Arbeide. A. meget, mødast som eM
maur. A. plumpt og sent, se Kludre.
A. plumpt og raeb Larm, *klamse. A.
fent og flobfet, *kamse (jfr. Kludre),
*klapse (klafse), *kløre. 21. fmaat,
klotre(u’), krotle(u D. * klattre, Jfr.
«klotret gjort*. J. Moe. Dy. krotling
(u’), Klotlintz(u’), f., o: smaat Arbeide.
21. ftærft, bole(u’), bone(u’), *flunse. 21.
fvoert (som ett Trcrl), træle, ar (BV. trala),
*slæpe, *strZeve, ""ame seg, *amle. Mk.
travar, m., 0: @n, som arb. svcert. Jfr.
Slngribe (fig), Slnftrcenge. A. tungt,
*slæpe, *stræve, starve, *træle, trave(ar).
Mk. «Heste-årke(o) gjærer heste-åte« el.
«heste-arbejd gjærer heste-åtna«. A. med
Sefttcer, *bale, *ba’ike. A. med noget,
fom gaar moifomt, tråke(ar). 21. nden
Fremgang (kludre, *dratle (jfr. drati, n.,
dratiinF, f.), wve(’6e), tulZe(ar). Jfr. Tid
(spilde T.), Forftg. En, fgm arb. fijs
desloft el. med for ftsr Hast, rev-hest(i).
A. paa Jorden (Marken), vinne (-van’),
ånne(o). B. B. A. paa Ågeren om
Vaaren, a. med Plsiuingen, vårvinne
(ar, og -van). A. sig frem, vinne fram.
Fr. B. (ikke vinde). A. sig troet, siev,
*mase seg ut. A. sammen, 3ain-3tav2Bt
(Lin.). L^tl. «harmonere".
Arbeider, *yrkje-man (1.M.), "°vinne-I:ar1
(I^rn.), *vinne-rnan. vZer^-inan, m. Drif»
tig A., *bråkar, *brytjar. Flittig 21.,
*træ’l (eM tru tr.), *slæpar, pjål, m.,
strævar, m., *bjor (o: Ssæt»er), arbejds-bj.,
maur (e^ti. — Myre), nokke, m. (egtl.
en krok, en, som jævnlig står kroket og
stræver) ; (iidholdende), slite, f. (i’). Jfr.
Slib og ©Iceb. globfet A., klafs, m.;
klafse, f. Uheldig A., *klatre-sme(d).
Arbeiderbolig, vNrKin2nna’NU3 (I>in.), dag
lejgar-h. (Lin.).
Arbeideruroligheder, værkmanna-opstyr,
Lm. (Arbeiderbevegelsen [1848], værk
manna-opstyret. Lm.).
Arbeidsanstalt (Tvangs-), starv-hus (I.IN.);
(f. E. for SøSøjængere), arbejds-gård
(H. D.), a.-hus. H. D.
Arbeidsdag, vørke-dag(y). Jfr. S^gnedaa.
Arbeidsfolk, værk-folk, n., vinne-f., *hjælp,
folkehjælp, f. 21. paa Martarbeide,
vinne-folk, ånne-f. 21. til Plsiiningen,
vårvinne-folk. Som har faa A., få
hjælpa(d). Som driver fine 21. for ftoertt,
*årke-sinken. Jfr. rna’s, n., *sink, kinken.
Arbeidsfør, *ard^6B-f»r, *vinne-f. (gl. n.
vinnifærr), *vinnande, yrkje-før (Lin.),
værk-f. Folk, fsm ikke er a. (f. E. Small
bMn), ugagns-lyd, m. Mk. umage, m.
og umægd, f.
Arbeidshjcelp til snar Udftrelse af et Ar
beide, dugna(d), m. (duna’, dona, doning,
domning). Som har Üben 21., *van
hjælpa(d), få-hjælpa’.
Arbeidskrcefter, årke(o), f.
Arbeidsmand, værke-man (Lm.), træ’l, m.
»^’n treven (flittig) træl fkal trivas vel*.
Arbeidsom, *2NBarn, *an’, ’ANNI^ (annu^,
onn *ardeMs2m, *tlX.B2rn, *BlXpen,
*strævsam, *idig (lydelig d), anno3(o),
treven(i’)> Gl. n. frifinn, o: Virksom.
Arbeidfomhed, ansæmd, f.
Arbeidsredflaber, »ll:e(7), n., an(d)-ørke, n.
Arbeidsftund (Tiden mell. to Maaltider,
3: 3—4 Timer el. ’/4 af Dagen), *økt
(ykt, øjkt, øft, oft; gl. n. eykt, sv. *
okt), arbeids-øjkt, skift, n. (skoft?).
Arbeidsstyrke, manskap, n., magt, f. For
fynet meb A., *hjælPa(d). Slet for
synet med 21., *vanhjælpa(d).
Arbeidstid, an-tid, f. ( bedre end det alm.
onne-tid«); (da de store Markarbeider
foregaar), ån’(o), f. e. vår-, plog-, slåt\
somars(u’)-, skur-ån’ (gl. n. ønn, pl. an
nir), vinne, f. : vår-vinna, somars-v.(u’),
Bkur»v. Jfr. "°vinn2sliap, o: Arbeide paa
Marken. Boere med i Markarbeids»
tiden (iscer om leiede Folk), *anne(ar),
(sjcelden) *vinne. Mk. znne-lolk(o’), o:
Folk, fom pløitv, faar, stjcerer — vinne
folk ; ånne-før(o’) = vinne-før, 2: duelig
el. st«rk til de store Arbeider paa en
Gaard; *ånne-graut, 2 : *slåtte-g. el. skurc
graut (skurdar-g.) ; *ånne-millom = vinne
m., 2 mæl-ån(e-o) = hå-ballen, 0 : Tlden
mellem ånnerne, og da iscer mellem *vår-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
