Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXVIII. Nattens Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Et Øjeblik efter fortsatte hun: »Han var altid
glad og tilfreds; men jeg glemte aldrig, at jeg én
Nat havde været i Lykkens Guldslot.
Efter nogle Aars Ægteskab døde han.
Paa sit Dødsleje sagde han: »Du har giort mig
lykkelig!««
Her greb hun Helenes Haand og sagde: »Deres
Fader har jeg forurettet; og det skal gøres godt
mod Dem, hans Barn.
Da Vor Herre har forundt mig det, tror jeg,
han har tilgivet mig.
Og nu kan jeg gøre noget for Dem, mit elskede
Barn. Jeg er jo her, ved Guds Styrelse, kommen
til at staa Dem i Faders og Moders Sted! —
Men, hvad vilde De sige, hvis man et andet
Sted her i Egnen havde besluttet Deres Undergang
i Aften?
Dette er sikkert paatænkt! Men ved et
vidunderligt Tilfælde er jeg bleven sat i Stand til at
forhindre det––-
De har i Dag skrevet et Brev!«
»Ja,« svarede Helene usikkert, »til min Veninde i
Sverrig og selv bragt det paa Posthuset.«
»Nej, min kære, der har De taget grundigt fejl.
Thi et Brudstykke af Brevet er i Aften uden for
Nærums Bolig blæst lige i Hænderne paa den, der
har bragt mig det. Vedkommende havde i Forvejen
hørt Frøken Ipsens Røst, — saa hun er nok »den
ærlige Finder«, som der staar i Adresseavisen. —
Værsgod, her er det!«
Og hun fremtog nu corpus delicti og lagde det
paa Bordet.
Helene greb det med skælvende Hænder og
udbrød: »Saa var det hende, jeg hørte, da jeg sad og
skrev det i Skoven; og i min nervøse Ophidselse
har jeg tabt disse Blade, da jeg vilde lægge dem i
Konvolutten.«
Helene sad raadvild med Dokumentet i Haanden,
og saa frem for sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
