Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVIII. Ude og hjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
’Ja jeg er! — Jeg forlanger ikke, at min
tilkommende Hustru —«
»Som De ikke vil have!«
»Nej, ganske rigtig — at en eventuel Hustru,
lad os sige det, skal pleje og passe mig, give mig
mine Livretter til Middag, stoppe min Pibe, som jeg
for Resten ikke ryger, og give mig en Trøster under
Hovedet til min Middagssøvn.«
»Som De maaske hellerikke sover.«
»Men —jeg forlanger, at hun i et og alt skulde
gaa op i min Gerning og dele mit Syn paa Livet.«
Helene saa frem for sig med et underligt Smil;
og der blev en lang Stilhed.
Paa engang brød han den dog og sagde med en
paataget Sikkerhed, der mindede stærkt om en fuld
Mand, der vil agere ædru: »Det er derfor, jeg kan
optræde med saa stor Ligegyldighed overfor —«
Han mødte Helenes talende Blik, tog hurtigt sine
Øjne til sig og tilføjede forvirret: »Saadannoget giver
en — en stor Overlegenhed!«
Han sagde dette saa pudsigt, at Helene brast ud
i en aldeles ustandselig Latter, hvorpaa hun hurtig
løb bort, stadig leende.
Holmsted havde gransket mange videnskabelige
Spørgsmaal og løst adskillige patologiske Gaader;
men denne Kvindelatter kunde han ikke analysere.
Han blev ildrød, stod et Øjeblik tvivlraadig, men gik
saa hen, tog sin Cykle og kørte bort.
Helene saa ham forsvinde, men tog sig sammen
og gik ind.
»Hvor har De gjort af Doktoren?« spurgte
Koltrup.
»Doktoren!« udbrød Helene med vel forstilt
Overraskelse, »jeg troede, han var gaaet herind!«
»Nej, vi har saamænd ikke gemt ham,« sagde
Koltrup; »men han holder meget af saadan pludselig
at forsvinde.«
»Ja, det ligner ham!« bemærkede Fruen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
