Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S
124 JACK LONDON
H Spring saa op og bred Topsejlene saa hurtigt, som det med Guds
? Bistand kan ske — jo hurtigere De kan gøre det, des lettere vil
| det falde Dem. Og hvad Kokken angaar: smæk ham mellem
Øjnene, hvis han ikke lader det gaa livligt.«
Jeg forstod Komplimenien og var vel tilfreds over, at ingen
Trusler ledsagede mine Instrukser. Vi laa med Stævnen imod
Nordvest, og det var hans Hensigt at halse rundt ved det første
Vindstød.
»Vi faar Brisen ind paa Laaringen,« forklarede han mig.
»Og Baadene maa være gaaet lidt mod Syd.«
’ Han vendte sig og gik agter til Rattet. Jeg gik frem og
stillede mig ved Klyveren. Der kom en Luftning og nok én.
Sejlene slog slapt.
»Gud ske Lov, det ikke kommer paa én Gang, Hr. Van
Weyden!« var »Cockney«s inderligste Udbrud.
Og jeg var virkelig taknemmelig, at det ikke altsammen kom
paa én Gang; thi jeg havde paa det Tidspunkt lært nok til at
vide, hvilken Ulykke der i saa Tilfælde kunde ske, hvis alle
Sejl var oppe. Vindens Hvisken blev højere; Sejlene fyldltes;
»Ghost« bevægede sig. Ulf Larsen lagde Roret haardt Bagbords,
| og vi begyndte at sejle. Vinden var nu ret bagind og knurrede
| og stødte stærkere og stærkere, og mine Forsejl slog lysteligt.
i Jeg saa ikke, hvad der foregik andet Steds, skønt jeg følte
Skonnertens pludselige Rullen og Hældning, idet Vindens Pres
skiftede, da For- og Storsejlene blev taget over. Jeg havde nok at
gøre med Flyvejibben, Klyver og Stagsejl, og da den Del af mit
Arbejde var fuldført, sprang »Ghost« mod Sydvest, med Vinden
ind paa Laaringen og alle Skøder til Styrbords. Uden at standse
for at trække Vejret — skønt mit Hjerte bankede stærkt af
Anstrængelserne — sprang jeg op til Topsejlene, og førend Vinden
var for stærkt, havde vi dem rigtigt sat og kom ned paa
Dækket. Saa gik jeg agter for at modtage videre Ordre.
Ulf Larsen nikkede bifaldende og overgav Hjulet til mig.
| Vinden tog stadigt til, og Søen voksede. En hel Time styrede
N jeg, og det blev vanskeligere og vanskeliger med hvert Øjeblik.
Jeg havde ingen Øvelse i at styre med den Fart, vi nu havde,
i og Vinden ind paa Laaringen.
»Løb op med Kikkerten og find nogle af Baadene. Vi har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
