Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Venlig modtag
Min Lykkes Søn, min Vise;
Du var den Dag,
Som skjenked’ mig Elise.
Maanen sank blid bag den nyfødte Lund,
Pigen hang ømt ved mit Hjerte;
Ja-Ordet slap fra den elskede Mund.
Siden jeg kjendte ei Smerte.
Noahs Minde.
Ved et Glas Madera.
(1797 •)
Ua Noah havde fast Fod paa Land
Da blev hans første Bekymring dette;
I Tryghed sig og sin Æt at sætte
For det til Drab saa genegne Vand.
Han zittrede, naar der faldt en Regn
Han skyede Floder og store Vande
Og dybe Dale og lave Strande,
Og slog sit Telt i en bjergig Egn.
Ja, han gik videre, siger man,
Han tænkte efter, om ingenlunde
Man Vandet ganske undvære kunde,
Om man partu maatte drikke Vand.
I slige Tanker han vildes ned
Paa en af Ararats flakke Sider;
Men Noah ikke det Lave lider,
Han seer sin Feil, og vil bi;at afsted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
