Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Grænsereguleringen af 1658
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Romsdalen, som ikke maatte cederes, „burde Aarets Skat nedsættes til 3 Rdr.
for hver Gaard“, forat „Almuen der sammesteds kan have nogen
Erqvichung“, og endelig skrev han den 15de Mai: „Siden mit sidste
Skrivelse haver den svenske Commissarius været hos mig og samme Tid
disputerte vi haardt om Rumsdal, som han prætenderer at høre til
Trundhjems Len, og jeg sustinerte contrarium: paa Sidsten bleve vi
saaledes ens, at jeg skulde give hannem mine rationes skriftlig, hvorved
jeg vilde bevise, at Rumsdal var et separeret Len fra Trundhjem, hvorpaa
jeg nu arbeider, og skal med tilkommendes Post sende Copie deraf.
Jeg tvivler Intet paa, at han jo svarer derpaa; ti han haver
instigatores og informatores nok, saa at denne Sag vil blive hel disputerlig,
hvorfor jeg skal tragte derefter, at den bliver remitteret til begge
Kongernes egen Decision. Sjunes derfor ikke uraadeligt, at Ove Juel
(om han endnu er hos Kongen af Sverige) bliver advaret om denne
Difficultet og Dispute, at han kan præparere de svenske ministrorum
Gemüther at bekvemme sig til at samtykke, at bemeldte Rumsdals
Provincie maa forblive under Hs. Kgl. Maj., naar derom bliver
negocieret. — — Hvad videre passerer, skal jeg avisere saa lang Tid, jeg
bliver her; hellers urgerer den svenske Commissarius møget om
Grænseskjellet; mens eftersom Preben von Ahnen og Jørgen Bjelke, som
ere Medcommissarier, ere her ikke, da tør jeg Intet derudi foretage, ei
heller haver Stærke og Disposition, at jeg kan reise om til alle disse
Grænser, hvorom jeg haver tilforn skrevet og forventer derpaa Svar
med det Første.“
Hvorledes Peder Wibe overhovedet betragtede sin egen Stilling
under de forhaandenværende brydsomme Forhold, vil derhos bedst vise
sig af den au Roy stilede Ansøgning, som han ved sin før gjengivne
Skrivelse af 10de April fremsendte til Rigens Hofmester:[1]
Stormægtigst, allernaadigst Herre!
Tvende store Aarsager tvinge mig til underdanigst at affærdige
dette mit Brev til Eders Kgl. Majestæt. Den ene er at forekomme
ved denne min underdanigste og sande Berettung det Klagemaal, som
Andre kunde gjøre over mig, dersom Alt bliver ikke saa vel observeret
og taget i Agt med denne ringe Milities Affærdigung, som Eders Kgl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
