Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - VIII. Sigurd. 1231—1252
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Under Forhandlingen derom holdtes et Bispemøde i Bergen, hvor
Kongen just var tilstede. Erkebispen og hans Suffraganer forlangte, at
Haakon skulde sværge samme Kroningsed, som i sin Tid Magnus
Erlingssøn. Men Haakon afviste dette bestemt og erklærede heller aldrig
at ville have Kronen paa sit Hoved, end at kjøbe den ved de Opofrelser,
som den til Kronen ganske uberettigede Magnus havde fundet sig i.
Efter at alle Vanskeligheder vare udjevnede, sendte Paven
Cardinal Vilhelm til Norge for at krone Haakon. Denne Mand var ikke
uden tidligere Kjendskab til nordiske Forholde, thi han havde i sin
Tid virket i Østersølandene, ja i 1238 endog besøgt Danmark.[1] Han
kom over England, og Matthæus Paris, Pavernes og de romerske
Curialisters svorne Uven, undlader ikke at tale om hans Udpresninger der.
I Bergen samledes alle Norges geistlige og verdslige Høvdinger og de
fleste udenbys Chorsbrødre. Endnu omtales ogsaa Erkedegne, men
tillige Provster. Erkebiskoppen kom sidst af Biskopperne, og Kongen
forstod, at Cardinalen var Gjenstand for hemmelige Paavirkninger fra hans
Side. Snart kom dette frem derved, at Cardinalen gjentog Biskoppens
tidligere omtalte Forlangende om, at Magnus Erlingssøns Kroningsed
skulde fornyes. Men da Haakon fremdeles viiste Fasthed, faldt det
Hele bort. Kroningen fandt da Sted paa St. Olafs Dag, 29 Juli 1247.
Forhandlingerne efter Kroningen, der omtales i Sagaen, ere af
Interesse. Et Forsøg fra Bispernes Side paa gjennem Cardinalen at
bevæge Kongen til at afstaa dem en Del af sin Leding, blev af denne
selv afvist. Men Bønderne klagede for Vilhelm over, at Biskopperne
tilvendte sig selv Kirkernes Tiender, hvilket blev forbudt. Det menige
Præsteskab førte ogsaa Klage over Bispernes Overgreb, navnlig at de
forlangte Godtgjørelse for Visitatser uden at foretage dem. Ogsaa dette
blev forbudt, men, som det synes, i saa ubestemte Udtryk, at Forbudet
neppe har hjulpet meget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
