Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Supplement - II. Bind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gjørslev Sogn. S. 833, L. 26. 14,302 Kr., læs 914,302 Kr.
Valløby Sogn. S. 837. i Pram Skov er 1898 opf. Vallø Strandhotel. —
L. 21 f. n. Vordingborg, læs Kontor i Fakse.
Kirken er indviet til Vor Frue. — S. 842. Vallø Slot er genopført med
Undtagelse af den gule Fløj. Litt.: F. R. Friis, Bidr. til Vallø Stifts Hist., i Bidr. t.
d. Kunsthist., 5. H. S. 260 flg.; Fr. Beckett, i Kunstbladet April 1898 (Indlæg for
Bevarelsen af den gule Fløj).
Stevns Hrd. S. 847, L. 11 f. n. „men Sejladsen“ osv., udgaar.
Storehedinge Landsogn. S. 848. Ved Stevns er 1901 oprettet en
Redningsstation.
Holtug Sogn. S. 853. Ved Holtug er 2/8 1899 indviet
Landbrugskolonien Eliezer for fattige Børn.
Hellested Sogn. S. 860. I H. har der været et St. Gertruds Gilde, som ved
Reformationen gjordes til et Trefoldigheds Gilde. — Litt.: H. F. Rørdam, Peder
Syvs Optegn. om Præster i H., i Kirkeh. Saml. 2. R. V S. 166 flg.
Lyderslev Sogn. S. 861. Ved en Restaur. af Kirken i 1900 fandtes en
middelalderlig Grav.
Spjellerup Sogn. S. 870. Kirkens Altertavle er malet af F. L. Storch.
Vemmetofte Sogn. S. 872, L. 5. Jørgen Friis til Løgtved, læs Johan F. til
Løjtved. — L. 874, L. 19. 1862-83, læs 1862-63.
Fakse Sogn. S. 873. Fakse Vandværk er aabnet 14/9 1900; det er
anl. for 37,500 Kr.; Vandet kommer fra Hovby Kilder. Sognet er en egen
Sognekommune fra 1902.
Hylleholt Sogn. S. 877. Ved Fakse Ladeplads er 8/9 1901 oprettet
det kvindl. Drankerhjem Concordia. Sognet er en egen Sognekommune fra
1/1 1902.
Roholte Sogn. S. 881. Kirken er indviet til St. Anna.
Tybjærg Sogn. S. 892. Kirkens Altertavle er af Abel Schrøder d. yngre.
Herlufmagle Sogn. S. 895, L. 2. Daniel Michael, 1. Daniel og Michael.
Rislev Sogn. S. 897, L. 11 f. n. Altertavlen, nu i Nationalmus., læs Altertavle,
fra 1895 deponeret i Nationalmus.
Bavelse Sogn. S. 901, L. 8. 1664, læs 1690.
Næsby Sogn. S. 903, L. 2 f. n. 1480, læs 1489.
Tyvelse Sogn. S. 905. Kalken, som er i Nationalmus., er en gotisk Kalk, som
1659 blev givet til Kirken.
Sandby Sogn. S. 906, L. 29 f. n. Et andet Brudstykke af en Runesten findes
nu i Nationalmus. (se Wimmer, D. Runem. II S. 481).
Toksværd Sogn. S. 911. I Gjødstrup har der været et St. Peders Gilde.
Olstrup Sogn. S. 914., L. 6. fra 1897, læs fra 1898 deponeret i Nationalmus.
Nestelsø Sogn. S. 916. I Brandelev har der været et St. Peders Gilde.
Vejlø Sogn. S. 918. Den ene Kirkeklokke er fra 1506. L. 9 f. n. Det var
et Datterkloster af St. Agnete Kloster i Roskilde. — S. 920. Litt.: P. E. Jensen.
Gavnø Kloster og Herregd. fra Aar 1402-1902, Næstved 1903.
Hammer Sogn. S. 922, L. 14. 534, læs 834.
Lundby Sogn. S. 923, L. 5. Boodo, l. Bondo.
Kjøng Sogn. S. 924. I Svinøby er en Kirke, indviet 28/10 1900.
Sværdborg Sogn. S. 926, L. 28. 3 Evangelister, læs 4 Evang. — L. 19 f. n. G.
Hansen døde 1899; Snertingegd. ejes nu af Arvingerne.
Kastrup Sogn. S. 928, L. 16. Paa Klokkejærnet staar: 1746, paa Klokkebjælken 1777.
Snesere Sogn. S. 934. I Snesere har der været et St. Hans Gilde.
Baarse Sogn. S. 935. Den store Klokke, uden Aarst., er fra Middelalderens
Slutn.
Allerslev Sogn. S. 940. Begge Kirkeklokker, uden Aarst., ere fra
Middelalderens Slutn.
Udby Sogn. S. 941, L. 8 f. n. Chr. IV’s Tid, læs Fr. II’s Tid.
Ø.-Egesborg Sogn. S. 944. Ved Lekkende, er 26/7 1900 afsl. en Granitobelisk
med Portrætmed. til Minde for General C. v. Krogh.
Mern Sogn. S. 946. Høvdingsgd. blev 1901 solgt for 1 Mill. Kr. til
Plantageejer Lassen, Kbh. Ved Mern afsløredes 18/10 1903 en Mindesten for Tiendens Afløsning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
