Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Færø Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var det Sted, hvor Love vedtoges og Landets Anliggender forhandledes. Senere
gjorde Kong Hakon den Gamle Færøerne og Shetland til eet Lagdømme; men da Shetland
ved Chr. I’s Pantsættelse 1469 var kommen ind under Skotland, blev F. vistnok et
Lagdømme for sig, idet dog de første Lagmænd vedbleve at bo paa Shetland, indtil
Chr. III ved Brev af 19/3 1555 gjorde Stejg paa Vaagø til Lagstol for Lagmændene
mod Forpligtelse til, at de skulde bo der. Lagrettens Formand kaldes ofte Lagmand
(løgmaðr) og var som saadan den lovbestemte Jurist og Retskonsulent, men
benævnes ogsaa Lovsigemand (løgsøgumaðr), idet han skulde fremsige Lovene paa
Tinget, som han aabnede St. Olafsdag (se S. 841). Lagmanden, som af Folket
betragtedes som Øernes fornemste Mand, stod dog under den kgl. Lensmand, hvad
enten denne nu var selvstændig eller den samme som Bergenhus’ Lensmand, og
under dennes Foged. Hvor langt Sysselinddelingen gaar tilbage, vides ikke. Ifølge
Kong Magnus Hakonsons Forordning af 1272 synes der kun at have været een
Sysselmand (med to Lensmænd) paa Øerne. Aar 1655 fik Chrf. Gabel som
Befalingsmand over F. Indtægten af Færø Land i Forpagtning paa Livstid for 1000 Rd. aarl.;
19/1 1661 fik han samme Indtægt kvit og frit for sin og Sønnens Fr. Gabels Levetid
og 3/4 1662 tillige Monopol paa Øernes Besejling. Efter Fr. Gabels Død 1708 blev
Landfogden J. Chr. Klein Inspektør over de kgl. Regalier og Rettigheder paa Øerne;
14/5 1709 henlagdes de under Sjællands Stiftamt. Fra 6/3 1720 til 6/3 1775 hørte de
under Islands Stiftsøvrighed, ved Reskr. af 6/9 1775 lagdes de under Sjællands
Stiftsøvrighed. Ved kgl. Res. af 6/7 1816 blev F. et eget Amt; det gamle Lagting
ophævedes (Plak. af 18/5 1816), og Landet fik sin Overret dels i Hof- og Stadsretten,
dels i Højesteret. Ved Grundloven af 1849 knyttedes F. nøjere til Danmark; ved Lov
af 26/3 1852 ordnedes nærmere Øernes politiske Forfatning, idet Lagtinget, nærmere
bestemt ved L. af 15/4 1854, genoprettedes (se S. 841), ligesom den kommunale
Lovgivning senere ordnedes omtrent i Overensstemmelse med de i Kongeriget
herskende Grundsætninger [1].
Efter Kristendommens Indførelse fik Øerne snart deres egen Biskop, vistnok c.
1100 (den første Gang Bispedømmet nævnes, er 1133; den første Biskop hed vistnok
Bernhard). Han havde Sæde i Kirkebø og stod først under Lunds og fra 1152 under
Trondhjems Ærkebispedømme. Efter Reformationens Indførelse paa Øerne (maaske 1538)
blev der 1540 oprettet et evangelisk Bispedømme, men den første Biskop, Jens Gregersen
Riber, forlod Øerne 1557, og derefter var en Provst den øverste gejstlige (den første
Provst var Hejne Jonsen Havreki, Mogens Hejnesens Fader). Han stod i
Begyndelsen under Bergens Biskop, men fra Beg. af 17. Aarh. (1607?) under Sjællands.
M. H. t. Skolevæsenet kan bemærkes, at der i Katolicismens Tid var en
Præsteskole i Kirkebø, hvor Øernes Præster uddannedes under Biskoppen. Da Bispestolen
nedlagdes under Chr. III, oprettede denne Konge en Latinskole i Thorshavn
(første Gang nævnt 1547), ved hvilken Sognepræsten i Thorshavn var Enelærer.
Skolen fik af Chr. IV tillagt yderligere Indtægter til fattige studerendes Underhold
(Gavebrev af 1647), hvorved der uddannedes saa mange indfødte Færinger, at alle
færøske Præstekald kunde besættes med dem, foruden at nogle fik Ansættelse i
Kongeriget. I de trange Tider under Gablernes Regimente hensygnede Skolen
imidlertid lidt efter lidt. I 1722 ansattes der en særlig Rektor, men da de til fattige
Disciples Underhold bestemte Stipendier gik med til Rektorens Lønning, hæmmedes
Tilgangen til Skolen meget. Den vedblev dog at bestaa indtil 1804, da den sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
