Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hunderup Sogn (Gjørding Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hunderup Sogn, Anneks til Vilslev, omgives af dette, Jernved,
Gjørding, Bramminge og Darum Sogne samt Skads Hrd. (Sneum S.). Kirken,
omtr. midt i Sognet, ligger 1½ Mil N. N. V. for Ribe. De ikke videre
højtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende sandede, med nogen
Hede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Varde til Ribe og
Bramminge-Vedsted Banen.
Fladeindholdet 1901: 3783 Td. Ld., hvoraf 1410 besaaede (deraf med Rug
334, Byg 169, Havre 623, Boghvede 50, Blandsæd til Modenh. 32, Grøntf. 25,
Kartofler 96, andre Rodfr. 80), Afgræsn. 1194, Høslæt, Brak, Eng m. m. 616, Have
32, Skov 47, Moser og Kær 158, Heder m. v. 274, Veje og Byggegr. 51 Td.
Kreaturhold 1898: 235 Heste, 1124 Stkr. Hornkv. (deraf 541 Køer), 673 Faar,
503 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 138 Td.; 48 Selvejergde. med
115, 81 Huse med 23 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901:
973 (1801: 313, 1840: 461, 1860: 559, 1890: 811), boede i 190 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 73 levede af immat. Virksomhed, 509 af Jordbr., 127 af Industri,
9 af Handel, 24 af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hunderup (c. 1340: Hangthorpe, ɔ: Hakonarthorp)
med Kirke, Skole, Mølle, Andelsmejeri og Købmandshdl.; Sejstrup, ved
Landevejen, med Skole, Forsamlingshus (opf. 1890), Købmandshdl. og
Jærnbanehpl.; Kragelund; Mulvad (se S. 811). Kjærgaard, Fattiggaard
for Darum-Bramminge, Vilslev-Hunderup og Jernved Komm. (opr. 1868,
Plads for 40 Lemmer). Kjærgaardsmark, Gde. og Huse; Strat, Gde. og
Huse (i en Række langs en Vej); Kanister Huse; Alsbrogde.; Lundager,
Gd. og Teglværk; Lundagerholm, Gd.; Fruerlund, Gd.; m. m.
Hunderup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’
10. Lægd. (Mulvad dog til 16. Lægd). Kirken tilhører Sognets
Hartkornsejere.
Den lave, lange Kirke bestaar af Skib og Kor, med flade Lofter, Taarn mod
V. og Vaabenhus mod S. Skibet og den vestl. Del af Koret ere fra romansk Tid
væsentlig af Granitkvadre og Tuf paa Granitsokkel med stærkt hulet Skraakant;
senere er Koret forlænget mod Ø., ogsaa af Granit, Østenden dog af Mursten. Ved
senere Ombygninger er bl. a. Korbuen helt fjærnet, saa at Skib og Kor gaa i eet.
Mod N. ere de ældste Vinduer bevarede, ligeledes findes begge Døre (Nordd. tilmur.).
Indv. i Korgavlen er der to Nicher (til Sidealtre). I den senere Middelalder tilføjedes
Taarnet af Munkesten, med hvælv. Underrum; det er undergaaet store Ombygninger
(mod V. staar Chrf. Fr. Gersdorffs og Hustrus Navnetræk og Aarst. 1766) og har nu
Pyramidetag. Vaabenhuset, af Granit, er ligeledes senere tilføjet. Alterbord fra 1638;
Altertavle fra Slutn. af 17. Aarh. med et Maleri af Nadveren. Granitdøbefont. Udsk.
Prædikestol fra 1700. I Koret Rester af et stort, kostbart Monument (Kenotaf) af
nederlandsk Arbejde over Hr. Niels Lange til Kjærgd., † 1565, og Hustru Abel Skeel, † 1585,
med deres ligg. Portrætfigurer af hvidt, lidt rødligt Marmor og Evangelisterne af
Alabast; Kirkeejeren, Biskop C. D. Koefoed, lod det nedtage Pinse 1822 og
magasinere i Gravkælderen under Koret; da Hartkornsejerne købte Kirketienden, blev det
i 1860’erne genopsat, men i mangelfuld Stand; Pladen med de to Figurer sidder i
Kormuren; Evangelisterne ere ogsaa bevarede. Smstds. Epitafium af forskelligfarvet
Marmor over Chrf. Fr. Gersdorff, † 1748, og Hustru (Kisterne stod i en Gravhvælv.
i Korets østl. Ende, men den er nu tilkastet og Kisterne nedsatte paa Kirkegaarden).
I Taarnhvælvingen, skilt fra Kirken ved en smukt udsk. Egetræsdør, staa Kister
med Ligene af Generallieutn. Fr. Gersdorff, † 1724, og hans to Hustruer. I Kirken
findes desuden flere Kisteplader. Klokken er smukt støbt 1599 af Dirich
Borstelman i Hamburg. (Om Kirken se J. Helms, D. Tufstensk. S. 137 og T. 26-29).
Kjærgaard har været en Hovedgaard, der 1440 tilhørte Henrik Esgesen (Lange),
hvis Søn Esge Henriksen vist solgte K. til sin Frænde, Ærkedegn i Ribe Thomas
Lange, † c. 1502, efter hvem Mag. Gunde Lange arvede den. Han synes at have
afstaaet den til sin Broder Hans Lange, hvis Søn Hr. Niels L. ejede den til sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
