- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
788

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vamdrup Sogn (Andst Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kirken, indviet til St. Gregorius, bestaar af et bredt Skib med lille Udbygning
mod Ø. (til Præsten) og stort Vaabenhus mod S. Skibet, med fladt Loft, er fra
romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel; de oprindl., meget højtsiddende
Vinduer ses, de fleste tilmurede. Norddøren, med Tympanon med en siddende
Christus mellem to Figurer, er tilmur.; Syddøren, i det i Middelalderens Slutn. af
Munkesten opførte Vaabenhus (væsentlig beklædt med Granit), har to Søjler paa hver
Side. Kirken har tidligere haft Kor med Apsis (vistnok nedbrudte ved 1800; de
tilhuggede Sten findes anvendte i Vaabenhuset og under Østerbygaards Lader og
Udhuse) og et Taarn med Spir; Taarnet, som paa D. Atl.’s Tid havde mistet Spiret,
faldt ned ved 1800. Alteret, der staar under en rund Korbue, har et malet Kors
med en gml. Christusfigur og underneden et Maleri (Jesus hos Martha og Maria) af
Johannsen fra 1850. Granitdøbefont med Rebsnoning, Buefrise, Figurer og
Løvværk. Nyere rund Prædikestol. Udsk. Stolestader fra c. 1600. I Vestenden et Orgel,
skænk. 1871 af Kroghs Enke til Dyregd. Klokken, i en Stabel paa en Høj paa
Kirkegaarden, er fra 15. Aarh., med Minuskelindskr. — Paa Kirkegaarden er 12/7 1874
rejst et Monument for den 12/7 1848 faldne Dragon Niels Larsen.

Østerbygaard hørte indtil 1772 til Trøjborg i Sønderjylland (Visby Sogn, Lø
Hrd.), „et Jagthus og en Lystgaard“, som D. Atl. siger, for denne Herregaards
Herskab; da solgtes den (14, Bøndergods 69 Td. H.) for 12,000 Rd. af Ide Hedevig Buchwald
(Enke efter Chr. Fr. Moltke og da g. m. C. A. v. Plessen til Gunderslevholm) til
Inspektør paa Trøjborg, Kancellird. Vilh. Hansen, † 1793, hvis Enke 1797 skødede den
og Vamdrupgd. med en Del Gods for 32,573 Rd. til Kmhr., Generalmajor E. Fr.
Düring, † 1809; derefter ejedes den af Schlütter, C. W. Wolfhagen, som 1853 solgte
den for 117,000 Rd. til Baron C. Fr. Düring-Rosenkrantz, og han solgte den 1855
for 140,000 Rd. til Kmhr. J. C. E. Berling, † 1872; Dødsboet solgte den for 288,000
Kr. til Vilh. Madelung, hvis Søn L. M. er den nuv. Ejer siden 1901. — Den
højtliggende Hovedbygning, af Grundmur i to Stokv., er opf. c. 1813.

Vamdrupgaard (ogsaa kaldet Vamdruphovgaard) er en gammel Hovedgaard.
Clawes Rutze i Wamdorppe nævnes 1473; siden blev den af Ebbe Andersen Ulfeldt
solgt til Kong Hans, men ejedes 1520 af Claus Johansen, 1533 af Godske Rantzow,
der da solgte Lundsgd. i V.-Vamdrup til Joh. Høcken, medens hans Søn Peder
Rantzow 1579 mageskiftede Vamdrupgd. og Gods til Fr. II for Trøjborg. Siden kom
den igen fra Kronen; 1651 ejedes den af Chr. Rantzow, 1699 købtes den af
Chr. Claudi til Estrup. I 18. Aarh. hørte den under det Koldingske
Rytterdistrikts Gods; 1772 skødede Kronen den (11, og mere Gods, i alt 152, Tiender 36
Td. H.) for 28,099 Rd. til ovenn. Ide Hedevig Buchwald, som 1773 skødede den for
17,000 Rd. til V. Hansen til Østerbygd., med hvilken den en Tidlang var forenet.
Senere har den været ejet af Funder, Lieutn. Vilh. Trap (Overbanemester), der købte
den 1876 og solgte den nogle Aar efter. Nuv. Ejer er Jak. Nielsen. —
Hovedbygningen er nu en alm. Gaard i 1 Stokv. Det gamle Voldsted med vel
vedligeholdte Grave findes i Haven.

Iver Tøstesen i Bønstrup, Væbner, levede 1414.

Den Del af Sognet, der ligger S. for Kongeaa, hørte, indtil den efter Freden 1864
blev indlemmet i Kongeriget, som blandet Distrikt til Dels til Sønderjyll. (Frøs Hrd.).

Sognet var Anneks til Hjarup, indtil det ved Res. af 1875 blev et eget
Sognekald.

Mellem Havdrup og V.-Vamdrup har der været en tæt Række af Gravhøje
(mindst 25). I tre af dem er der gjort interessante Fund fra den ældste Broncealder:
Egekister, hvori der ved Ligene er optaget mere eller mindre velbevarede
Klædningsstykker, Vaaben, Husgeraad osv. Saaledes fandtes paa Bunden af Guldhøj 3
Egekister; i den ene har en Mand været gravlagt, og her fandtes to Huer, en Kappe,
Dyrehud, Broncefibula, Paalstav med Træskaft, Dolk, Træskaale og Spaanæske
Foldestol af Asketræ osv. Store Kongshøj og Trindhøj dækkede hver over 4
Egekister (V. Boye, Fund af Egekister, S. 65 flg.).

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0824.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free