Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tjæreborg Sogn (Skads Herred) - Jerne Sogn (Skads Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som 1672 skødede den (96 Td. H. med 2 Bøndergaarde) for 4000 Rd. Gæld til
Søsteren Else R., der ægtede Major Kr. Sehested til Rydhave, † 1726, hvis 2. Hustru
som Enke skødede den (70, Gods 258 Td. H.) 1733 for 19,860 Rd. til Amtsforvalter,
Justitsrd. Jørgen Bruun, † 1759, der 1/5 1759 fik K. oprettet til et Stamhus for den
yngste Søn, Justitsrd. Joh. Ludv. Bruun († 1796); men denne Bestemmelse ophævedes
atter 14/3 1760, og Arvingerne skødede den 1760 (70, Tiender 53, Gods 306 Td. H.)
til ovenn. J. L. Bruun, som 1792 fik Tilladelse til at bortsælge Godset og
udparcellere Gaarden, uden at den tabte sin Frihed; Enken døde 1801, og Sønnen Major
Bruun solgte den 1807 til Hirsch Dessauer, ved hvis Opbud den (8 Td. H. med
Mølle, Skads og Tjæreborg Kirketiende) 1817 købtes for 18,500 Rd. af Hans
Christensen, † 1832; derefter ejedes den af Sønnen Niels Hansen, † 1873 og hans Søn
G. Hansen, † 1902, hvis Enke nu ejer den. — Den af W. Rothkirck ombyggede
Hovedbygning bestod af 4 sammenbyggede, af Grave omgivne Fløje, hvoraf Hovedfløjen
var i to Stokv. med to Taarne; to af Sidefløjene nedbrødes af Jørgen Bruun,
Hovedfløjen 1825. Den nuv. Bygning er den 4. Fløj, Portbygningen (over den tilmur. Port
staar W. Rothkircks og Hustrus Navn samt Aarst. 1644), ret anselig i 2 Stokv. af
røde Munkesten.
Hr. Broder, Præst i Tiærburgh, nævnes 1324.
Jerne Sogn omgives af Annekset Skads, Brøndum og Guldager Sogne,
Esbjærg Købstad og Købstadsjorder, Vesterhavet (Fanø Bugt) og
Tjæreborg Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. ¼ Mil Ø. N. Ø. for
Esbjærg. De temmelig jævne Jorder med enkelte Bakker ere sandede og grusede,
enkelte Steder lerblandede. Af større Plantager nævnes Jerne Pl., anlagt 1902,
130 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Esbjærg-Lunderskov Banen og den
vestjydske Længdebane samt Landevejene fra Esbjærg til Varde og til Kolding.
Fladeindholdet 1901: 4422 Td. Ld., hvoraf 1903 besaaede (deraf med Rug 366,
Byg 223, Havre 600, Boghvede 132, Spergel 7, Blandsæd til Modenhed 181, Grøntf.
62, Kartofler 116, andre Rodfr 193, andre Handelspl. 23), Afgræsn. 1098, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 776, Have 48, Skov 16, Mose og Kær 140, Heder m. m. 328, Veje og
Byggegr. 103, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 233 Heste, 990 Stkr.
Hornkv. (deraf 699 Køer), 807 Faar, 547 Svin og 22 Geder. Ager og Engs
Hrtk. 1895: 205 Td.; 71 Selvejergde. med 174, 68 Huse med 28 Td. Hrtk.
og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1453 (1801: 489, 1840: 566,
1860: 688, 1890: 992), boede i 291 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 96 levede
af immat. Virksomh., 687 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 105 af Industri, 24 af Handel, 6 af
Skibsf., 6 af forsk. Daglejervirks., 48 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet: Byerne: Jerne (c. 1340: Jarnæ, Jærnæ, Jærn) med Kirke,
Præstegd., Forsamlingshus (opf. 1889) og Mølle; Vognsbøl (1445:
Wonsbøl, 1488: Wogensbyll) med Esbjærg Vandværk (se S. 714); Spangsbjærg;
Boldesager (Baldersager) med Skole (2 Bygninger) og Ølbryggeri; Kvaglund;
Novrup; Veldbæk med Skole; Maade med Teglværk; Gammelby med
Teglværk; Uglvig; Tovrup. Lykkegaarde. Paa Jerne, Boldesager og Gammelby
Marker ligge Forstæder til Esbjærg.
Jerne S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skads Hrd.’s
Jurisdiktion (Esbjærg), Varde Amtstue- og Esbjærg Lægedistr., 11.
Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd 33b. Kirken
tilhører 23 Mænd i Jerne og Esbjærg.
Den ret anselige Kirke, indviet til St. Morten, bestaar af Skib og Kor med Apsis,
Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Kapel ved Korets Sydside. Skib og Kor med
Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant; Apsis, med
Halvkuppelhvælv. og Dobbeltsokkel, synes noget senere tilbygget. I den senere
Middelalder overhvælvedes Skib og Kor, ligesom Taarnet (oprindl. af Granit),
Vaabenhuset, af Granit og Mursten, og Kapellet, væsentlig af Granitkvadre, tilføjedes, alle
med Bjælkeloft. Ved en Restauration i 1890 (Arkitekt: Axel Møller) ommuredes bl. a.
Taarnet og Sydmuren, en nordl. Indgang i Koret tilmuredes, og alle Vinduerne bleve
rundbuede. Der fandtes Rester af Kalkmalerier fra c. 1480 (se M. Petersen, Kalkm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
