Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oksby Sogn (Vester-Horne Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over Alteret (af A. Fjeldskov) og Døbefonten af Faksemarmor samt malede
Brystbilleder af Apostlene, som skulle være fra det nedenn. Kapel.
Den ældre Kirke, der laa Ø. for Oksby ensom i Klitten nær ved Ho Bugt, og
som skal være flyttet flere Gange, var vistnok opf. i 1. Halvdel af 18. Aarh., idet
den tidligere Kirke i 1717 var ødelagt af Sandflugt, saa at der var Tale om at
nedlægge den, og den blev da opf. lidt S. for den daværendes Plads. Den lille Kirke
bestod af Skib og Kor (over Kordøren stod: 1753) samt Vaabenhus mod S., af
Bindingsværk, men senere undersat med Grundmur, og var straatækt (mærk Th.
Lange, „Kirken med Straatag“, Kbh. 1868). I 2. Halvdel af 18. Aarh. maatte den
udgraves af en Sanddynge. Sognebeboerne bleve 1862 enige om at henlægge 100
Rd. aarl. i 10 Aar til en ny Kirke; Ministeriet approberede Bestemmelsen, og siden
forlængedes Fristen.
Filialkirken i Mosevraa er aldeles som Kirken i Tykby (samme Arkitekt; indviet
21/12 1891), kun lidt mindre. Granitdøbefont fra den ældre Kirke i Oksby.
I Præsteindberetn. 1638 omtales en Høj, Kapelhøj, hvor der har staaet et Kapel,
hvori der var fordum en Helligdom, som kaldtes „S. Ender af Oxby“, og hvor mange
Mennesker vare begravede, idet der ved Vandfloden i Okt. 1634 kom mange hundrede
Menneskehoveder og Ben til Syne. Til for c. 30 Aar siden er der paa dette Sted
begravet Lig, der drev i Land fra Havet. Det er muligt, at Oksby Kirke tidligere
har staaet her.
Hvidbjærg har været en By, der er ødelagt ved Vand og Sandflugt; ogsaa en
By Vesterside har vistnok ligget her.
Blaavands Huk, det vestligste Punkt paa Jyllands Vestkyst, under 55° 33′ 21″ n.
Br. og 4° 30′ 4″ v. L. for Kbh., i Folkemunde kaldet „Hornet“, er en skarpt
fremspringende Pynt, der bestaar af en fast, haard Masse, Limonitsandsten, som har
modstaaet Havets Magt. Blaavands Huks Fyrtaarn, noget inden for Kysten,
opførtes 1888 med aaben Konstruktion forneden; 1901 afløstes det af det nuv.
Fyrtaarn (kostede c. 125,000 Kr.), der ligger c. 100 F. V. for det ældre, nu nedbrudte; Fyret
oplyses ved Gas. — Uden for Blaavands Huk strækker sig i vestl. Retning c. 5 Mil
ud i Havet Horns Rev, Landets farligste og største Rev; i ældre hollandske
Beskrivelser kaldes det „Duyvels Horn“, Djævlehornet. Ud fra Blaavands Huk skyder sig
i sydvestl. Retning et bredt Sandflak „Ulven“, og skilt fra dette ved „Ringkjøbing
Dyb“ begynder først det egentlige Rev, som atter ved et Dyb med indtil 84 F.
Vand deles i et Inderrev og et Yderrev. Inderrevets østl. Del, „Søren Borbjærgs
Knob“, har kun 1 F. Vand; Yderrevet er temmelig smalt, bestaaende af Sand og
Smaasten; ved dets Østside ligger Grunden „Cancer“, som paa det laveste kun har
12 F. Vand, paa dets vestl. Del Pullerne „Munk“, „Tuxen“ og „Vovvov“ med 9 til
11 F. Vand; omtrent ¾ Mil V. S. V. for Cancer ligger desuden Grunden „Vyl“.
Mod N. og S. falder Revet stejlt af indtil c. 40 à 60 F. Omtr. 1¼ Mil V. for Revet
ligger (siden 1878) Fyrskibet „Horns Rev“ (hvidt Blinkfyr, Flammen 30 F. o.
Havet, Lysvidden 2¾ Mil), med Taagesignal, og noget over 1 Mil S. V. for Vyl
ligger (siden 1888) Fyrskibet „Vyl“, hvidt Blinkfyr med s. Højde og Lysvidde som
„Horns Rev“, med Taagesignal. (Se J. C. Oldenburg, Opmaalingen af H. Rev
1876-77, i Geogr. Tidsskr. II 63 flg.). Ved Blaavands Huk er der Gnisttelegraf med
Horns Revs og Vyls Fyrskibe samt alm. Telegrafforbindelse med Varde. Paa Horns
Revs Fyrskib er tillige meteorol. Station.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
