Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lydum Sogn (Vester-Horne Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere sandmuldede og sandede,
med nogle Hedestrækninger mod N. Ø. Af Plantager nævnes: Lydum Pl.,
125 Td. Ld., anlagt 1884, og Nørre-Lydum Pl., 102 Td. Ld., anl. 1898.
Gennem Sognet løber Lydum Aa.
Fladeindholdet 1901: 2416 Td. Ld., hvoraf 715 besaaede (deraf med Rug
177, Byg 117, Havre 251, Boghvede 49, Blands. til Modenh. 29, Grøntf. 10,
Kartofler 44, andre Rodfr. 37), Afgræsn. 732, Høslæt, Brak, Eng m. m. 412, Have 9,
Skov 146, Moser og Kær 18, Heder m. v. 350, Veje og Byggegr. 26, Vandareal
m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 142 Heste, 674 Stkr. Hornkv. (deraf 353 Køer),
637 Faar, 231 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 105 Td.; 36
Selvejergde. med 85, 45 Huse med 18 Td. Hartk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen,
1/2 1901: 393 (1801: 292, 1840: 381, 1860: 389, 1890: 411), boede i 81 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 7 levede af immat. Virksomhed, 327 af Jordbr., 38
af Industri, 6 af Handel, 2 af forsk. Daglejervirks. og 31 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Lydum (c. 1340: Liodium), delt i Nørre- og
Sønder-L., med Kirke, Skole, Mølle, Andelsmejeri og Købmandshdl.; Rærup.
Lydumgaard har c. 4 Td. H., 90 Td. Ld. (30 Hede, Resten Ager og Eng).
Raskgd.; Birket, Gde. med Købmandshdl.; Lykkegd.; Frisgd.; Nørgd.;
Østergd.; Hekkenfeld, Gd.; m. fl.
Lydum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 47.
Lægd. Kirken tilhører de tiendepligtige Hartkornsejere.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Tuf paa Dobbeltsokkel af Granit med Skraakant. Senere
er der indblandet Mursten i Bygningen. Skibet har Bjælkeloft, Koret Hvælving.
Taarnet, med Hvælv., og Vaabenhuset ere senere Tilføjelser. Kirken fik nye
Vinduer 1902 (Arkitekt: Magdahl Nielsen). Ny Altertavle med et Maleri af Anker
Lund (Christus i Emaus) blev skænk. 1886; den gl. Altertavle fra c. 1600 findes i
Kirken. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Præstestol fra 1597.
Et Maleri (Christus og Synderinden) af P. Riber blev skænket til Kirken 1903.
Taarnrummet har været Begravelse for Ejere af Lydumgd. Klokken fra 1566, er fra St.
Nicolai Kirke i Varde. (Om Kirken se J. Helms, D. Tufstensk. S. 164 flg. og T. 61-63).
Lydumgaard er en meget gammel Herregaard, der ved 1416 ejedes af Niels
Thomesen (Lange), derpaa af Sønnen Hr. Gunde Nielsen, † 1477, hans Søn Hr. Niels
Gundesen, † 1511, og hans Søn Hr. Thomas Nielsen, † 1521; hans Enke Else Thott
døde 1550, men Datteren Ides Mand Henning Qvitzow til Sandager nævnes 1541
til L. († 1369). Hendes Søster Margrethes Datter Kirsten Lindenov bragte L. til
sin Mand Sten Bille, der 1574 mageskiftede den til Kronen, som atter 1575 mageskiftede
den til Christen Henriksen Vind (se S. 418), † 1589; hans Enke Kirsten Kruse bragte
L. til sin 2. Mand Erik Krag, † 1606; hans Søn Christen K. døde 1645, og Sønnen
Erik K., Oversekretær og Gehejmerd., solgte 1652 L. til Christen Lange til Hesselmed,
hvis Arvinger, deribl. Jørgen Rostrup (g. med Datteren Anne Lange), † 1672, ejede
den, indtil den (36 Td. H.) 1687 blev skødet til Peder Klemmensen, Forvalter paa
Viumgd.; Enken Karen Christensd. Vodde bragte den til sin 2. Mand Jørgen Jensen
Bramming, der blev dræbt 1702 af sine Bønder (se Saml. t. j. Hist. 2. R. III S. 299
flg.); paa Aukt. 1707 lod Arvingerne den sælge (30, i alt 147 Td. H.) for 5878 Rd.
til Regimentsskriver Anders Hansen Rask, som 1711 skødede den (39, i alt 242 Td.
H.) til Regimentsskriver Andr. Fr. Opitz, og han skødede den (30, Mølle 9, Tiende
13, Gods 136 Td. H.) 1725 for 8700 Rd. til Peder Sørensen Holst († 1732), hvorpaa
den ved Aukt. 1733 købtes for 7530 Rd. af Major Frands Didr. Blome, † 1757; den
købtes da paa Aukt. 1758 for 16,000 Rd. af Kapt. Ulr. Ad. de Trappaud, senere
Oberstlieutn., til Refstrup, som 1773 skødede den for 5600 Rd. til Købmd. Hans
Vindfeld, † 1778. Han (eller maaske alt Trappaud) bortsolgte Godset og
udparcellerede Hovedgaarden; hans Enke solgte Hovedparcellen 1781 for 6300 Rd. til
Hans Kruse († 1811) paa Hvolgd. og Peter Joh. Bøtker; den første, der blev Eneejer,
udstykkede den endnu mere. Nuv. Ejer er Jacobus Riis. — Hovedbygningen,
som har været omgiven af dobbelte Grave, bestod 1769 af 4 Længer af
Bindingsværk paa grundmuret Fod; nu ere de helt grundmurede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
