Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ribe Domkirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nævnes foruden de alt omtalte: Erik Emune, † 1137, der skal være
begravet i den nordl. Korsfløjs Mur; en Undersøgelse i 1830 af en
Gravniche i Muren lige Ø. for den nordl. Kirkedør, som man paaviste som
hans Grav, bekræftede ikke Traditionen; derimod fandt man der foruden
nogle Menneskeben 3 smaa, mandelformede Blyplader, i hvilke vare
indridsede Navnene paa de 3 i Kirken begravede Bisper Odinkar, † 1043,
Nothold, Bisp fra 1134, og Asser, † 1142 (Pladerne findes nu i
Nationalmuseet). Chrf. I, † 1259, blev begravet i Koret midt under Kuplen,
hvor Graven dækkedes af den ovennævnte Sten med Messingplade. Ved
en Undersøgelse 1843 af den formentlige Grav, gentaget 1901, viste det
sig, at en stor, hvid Marmorsten (Bordpladen af det tidligere Alter)
dækkede over en mindre Ligsten af blaaagtig Sandsten, som bar Mærker af
tidligere Metalbeklædning, og denne dækkede atter over en aflang
trapezformet Stenkiste med Rester af Ben; ved den sidste Undersøgelse kom man
dog til det Resultat, at det ikke kunde være Kongens Grav, da Stenkisten var
ældre end 1259 og Ligstenen formentlig yngre, maaske den ovenfor
omtalte over Herbert Sommer (se Indbertn. i Nationalmuseets Arkiv). Foruden
de alt nævnte Biskopper vare de fleste andre Ribebisper ogsaa begravede i
Kirken, deribl. Iver Munk og Hans Tausen; den første blev begravet
i St. Birgittes Kapel, hvor nu hans Ligsten ligger (se S. 691). Da
Graven aabnedes 1886, fandtes der bl. a. ret velbevarede Rester af Bispehuen.
Den S. 691 omtalte „Lindegaard“ benyttedes som Kirkegaard, indtil
1807, da den nuv. Kirkegaard toges i Brug. Men desuden var Domkirken
ogsaa paa de andre Sider omgiven af Kirkegaarde, af hvilke den sidste
Rest, N. for Kirken, ligeledes nedlagdes 1807.
Ved Domkirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en
residerende Kapellan, hvilken sidste tillige er Sognepræst til Seem. Kirken
ejede ved Udg. af 1902 i Kapitaler 23,489 og i Legater 5015 Kr. samt
i Jorder 21 1/2 Td. Ld. Eng; dens Gæld var 4931 Kr. Domkirken er
brandforsikret for 800,000 Kr.
Litt.: P. T. Hanssen, Efterretn. ang. Byen Ribe, i Katedralskolens Progr. 1831. —
P. N. Frost, Efterretn. om R. Domkirke, Kirkens Sognepræster og Biskopperne i R.
Stift, Ribe 1841. — N. Høyen, R. Domkirke, i „Dansk Ugeskrift“, 2. R. II S. 17 flg. —
P. Adler, Om R. Domkirke, i „Dansk Folkekal.“, 1843 S. 135 flg. — J. Helms, R.
Domkirke, i „Danske Mindesmærker“. Kbh. 1870. — J. B. Løffler, Udsigt over Danm.
Kirkebygn. S. 55 flg. — Den danske Turistforenings Aarsskrift, 1902 S. 107 flg. —
Desuden de under Ribe Købstad nævnte Bøger af P. Terpager, M. Galthen og J.
Kinch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
