Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ribe Domkirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Restauration endnu ikke er indsat). Portalen har Granitkarm og paa hver Side
to runde Granitsøjler med smukt prydede Kapitæler, over hvilke hæve sig
tre runde Buer. Den yderste af hver af Søjlerne hviler paa stiliserede
Løver med Snabler og forvredne Menneskeskikkelser underneden. Over
Døren mellem Buerne sidder en mægtig Tympanon af Granit, næsten 4
Al. i Tværmaal, hvori er udhugget en Fremstilling af Nedtagelsen af Korset
(de fremstillede Personers Navne staa langs Stenens Yderside), vistnok det
ældste og betydeligste middelalderlige Billedhuggerarbejde, vi have. Portalen
ender i en stor Spidsgavl af Sandsten, hvis trekantede Felt udfyldes af en
Fremstilling af „det himmelske Jerusalem“ og Menighedens Forbedere ved
Guds Trone. Den nordlige Korsarms Portal er af lignende Form, men
uden Skulpturer (kun et Kors med Alfa og Omega paa Siderne) og
hidrører i sin oprindelige Skikkelse vistnok først fra 1789, da et her
staaende Vaabenhus blev revet ned. Ved sidste Restauration bevaredes de
gamle Søjler, medens den tidligere Tympanon (nu i Sideskibets Mur)
erstattedes med en anden Tympanon, der var indmuret i det nordl. Sideskibs
Mur; Indfatningen paa hver Side af Søjlepartierne, Buen og Gavlen
herover med Korset og Alfa og Omega ere nye.
Kirken stod ikke længe uantastet efter Biskop Elias’ Tid. I Efteraaret
1176 under Biskop Stephan blev Byen som nævnt S. 681 hjemsøgt af en
Brand, der ogsaa angreb Kirken og fortærede „hele dens Skat og Prydelse“.
Med de sidste Ord menes utvivlsomt St. Leofdags Helgenskrin, da
Bispekrøniken netop fortæller, at dette brændte paa Biskop Stephans Tid. Ved
Helms’ Undersøgelser har det ogsaa vist sig, at den omtalte Brand navnlig
har hærget Kirkens nordvestl. Parti. Ved Branden er da det nordvestl.,
slanke Taarn, der har svaret til det sydvestl., helt forsvundet, og det
fremspringende Midtparti er da omdannet til Forhal med Hovedindgang. Men
Restaurationen har vistnok trukket længe ud; thi Portalen peger i sin Stil hen
paa den seneste romanske Tid og hidrører formentlig fra Beg. af 13. Aarh.
Vestgavlen (se Bill. S. 687), der nu efter sidste Restauration gør et
storslaaet, imponerende Indtryk, og som er af forskelligt farvet Granit og
rhinsk Tuf (før Restaur. var den øverste Del af Gavlen af røde Mursten),
er i det hele rigt smykket og danner saa at sige en Enhed med Portalen.
Paa hver Side af Portalen er der 3 runde Granitsøjler, som bære
tilsvarende Buer, over hvilke der findes et lille Buegalleri, i hvis Felter
der indtil 1850 stod 3 Træfigurer af Christus, Johannes og Marie (nu
ophængte i det nordligste Sideskib); Portalen afsluttes af en Spidsgavl.
Vestgavlen er baade paa Siderne af Døren og over den smykket med
Rundbuer og Søjler; over Portalen er der et stort rundt Vindue med
kløverformet Lysaabning. Tværs over Gavlen er der i Højde med Tagskægget
en Rundbuefrise, hvis Konsoller ere formede som Hoveder, og ovenover
Frisen er atter Gavlen prydet med Søjler og Buer, medens den afsluttes
med en Madonnafigur og et Kors.
Aar 1242 hjemsøgtes Kirken atter af en Brand, som synes særlig at
have angrebet Langhuset og Korset, og fra den paafølgende Restauration
stamme ganske sikkert Hvælvingerne (fire) i Midtskibet og i Korsfløjene;
de sidste kunne i hvert Fald ikke være meget yngre end Midtskibets (i et
Brev udstedt af Biskop Esger 1249 tilsiges der de Beboere af
Almindesyssel, der vilde hjælpe til ved Kirken, 40 Dages Aflad, da Kirken
„ingenlunde har tilstrækkelig egne Midler til sin Opførelse“). Midtskibet blev ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
