Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ribe (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Havnen bestyres af Havneudvalget, der foruden af Borgmesteren som
Formand bestaar af 4 valgte Medlemmer, hvoraf 2 uden for Byraadet. Havnen
ejede ved Udg. af 1902 i Kapitaler 1500 og i faste Ejendomme og
Maskiner m. m. 57,500 Kr.; dens Gæld var i alt 65,887 Kr. Indtægt af
Havne- og Bropenge var i 1901 5 Kr. 40 Øre (i Aarene 1869-74 udgjorde
de endnu aarl. 3-4000 Kr.).
I gejstlig Hens. er Byen delt i to Sogne: Domkirkens, hvorved der
foruden Sognepræsten er ansat en residerende Kapellan, som tillige er
Sognepræst til Seem, og St. Katharinæ Sogn, hvorved der er ansat en
Sognepræst. Tillige er der en ordineret Kateket, som tillige er Førstelærer ved
Borgerskolen.
I Ribe bo Stiftamtmanden, der tillige er Amtmand over Ribe Amt,
og Biskoppen over Ribe Stift samt Stiftsfysikus for Ribe Amt.
Ribe hører til 11. Landstingskreds og Amtets 3.
Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Ribe Amtstuedistr.
(Amtsforvalteren bor her) og Ribe Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og
har et Apotek (opr. 1611). Den hører til 4. Udskrivningskr.’ 1.
Lægd og er Sessionssted for Lægderne 1-13.
Ved Ribe Toldsted er ansat en Toldforvalter, en Toldkontrollør (i
Vedsted) og 4 Toldassistenter (hvoraf 2 i Vedsted), ved Postvæsenet
en Postmester (og 2 Ekspedienter), som tillige er Bestyrer af
Telegrafvæsenet. Der er Statstelefon og privat Telefon.
Ribe er Station paa Statsbanen Bramminge-Vedsted (se S.
300), der aabnedes paa Strækningen R.-Bramminge 1/5 1875, paa
Strækningen R.-Vedsted 15/11 1887. I Driftsaaret 1901-2 solgtes i R. 49,137
Billetter; der ankom af Gods 14,997 og afgik 4523 Tons.
Historie. Byens Navn skrives i Vald. Jrdb. Ripæ, men allerede i Middelalderen
forekommer Navnet stavet som nu, dog ogsaa Formen Ribæ, sjældnere Ripe; paa
Latin hedder den altid Ripæ. Man har villet aflede Navnet af det oldnord. ripr, det
gammel-frisiske rip, ɔ: en lille Høj eller Skrænt. Den hører til Landets allerældste
og mærkeligste Byer, idet dens Oprindelse ligger langt tilbage i den forhistoriske
Tid. Den har sikkert altid haft samme Beliggenhed som nu [1], paa den Ø, som
dannedes af Aaens Arme, af hvilke der dengang vistnok kun var to. Nogle have
ment, at den ældste Del har ligget N. for Aaen omkring den nuv. Saltgade, hvilket
dog er meget usikkert. Første Gang, Byen nævnes, er c. 860, da Ansgar her med
Kong Haarik den unges Tilladelse byggede den anden Kirke i Landet, til hvis
Præst han bestemte sin kæreste Discipel Rembert, der efter Ansgars Død blev hans
Efterfølger som Ærkebiskop i Bremen. At Ansgar valgte R. til Landets anden Kirkeby,
viser formentlig, at den alt dengang maa have været ret stor og haft Betydning,
sandsynligvis som Handelsstad, hvis Beboere ved Forbindelser med England og
andre Lande vare blevne bekendte med den nye Lære og vare gunstig stemte for
den. Byens Anseelse steg betydelig, da den 948 fik sin første Biskop, Leofdag,
hvorved den voksede og navnlig efterhaanden fik en talrig gejstlig Befolkning. Det
var dog især dens Skibsfart og Handel, som gjorde den til en af Rigets
betydeligste Stæder. Saxo fortæller, at Grunden til, at Kong Niels holdt sin Søns Bryllup
her 1127, var, at dens Havn var fuld af Skibe, og at der var mange kostbare
Varer, og baade Saxo og Adam af Bremen berette, at Byen stod i
Skibsfartsforbindelse med Tyskland, Friesland, England, Frankrig og Landene ved Middelhavet, ja
endog med det hellige Land. Meget andet viser ogsaa, at R. var den almindelige
Vej, ad hvilken man fra Vest- og Sydeuropa kom til Danmark, og Folk tog hertil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
