- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
640

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lønborg Sogn (Nørre-Horne Herred) - Egvad Sogn (Nørre-Horne Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(63 og 232) og Skrumsager (29, 105 og 207, i alt 639 Td. H.) Stamhuset Lønborggd.,
der 1760 tilfaldt hans Brodersøn, Kancellird. Niels Hansen († 1792), hvis Datter
Christence bragte det til sin Mand Kapt. Niels Jermiin til Lundenæs († 1808). Efter
Besidderindens Død 1810 (2. Gang gift med Christen Petersen, senere
Generalkrigskommissær og Ejer af Engelsholm) gik Stamhuset, hvortil Lundenæs ifl. Bevill. af
20/12 1805 var henlagt i Stedet for Skrumsager (se S. 634), over til hendes Datter,
som ægtede Kmhr. Chr. F. O. Benzon til Christiansdal, som ved Bevill. af 28/9 1813
fik Tilladelse til at sælge Stamhuset mod at substituere en Fideikommiskapital paa
157,000 Rd. (nu c. 368,000 Kr.; det besiddes nu af Carla Georgine Benzon-Bull).
Lønborggd. med Gods blev 1814 solgt til Fr. Juel til Boltinggd., men to Aar efter
maatte Benzon atter overtage den, som han 1841 solgte (med 200 Td. H. Arvefæste)
for 110,000 Rd. til A. G. Tranberg († 1890), hvis Søn H. Tranberg, den nuv. Ejer,
overtog den 1889 for 250,000 Kr. — Den nuv. Hovedbygning, 1 Stokv. med
to Fløje, af Grundmur, er opf. 1838. Af de ældre Bygninger (paa D. Atl.’s Tid af
Bindingsværk) er der intet Spor; mod V. og Ø. ses dog Rest af Graven. Alle
Udhusene ere opf. 1898 efter en Brand.

Noget V. for Kirken har fordum ligget en Kongsgaard, der alt nævnes i Vald.
Jrdb. (Lønæburgh), og fra hvilken Erik Glipping 1278 har udstedt nogle Breve. I
Præsteindberetn. 1638 nævnes en Høj „Borgvold“, hvor den skal have staaet. Navnet
er endnu bevaret i Kongensgaard i Lønborg By. Til Kongsgaarden var knyttet et
kglt. Birk, Lønborg Birk, medens der til Bispegaarden var knyttet et andet Birk,
Vostrup Birk; senere forenedes de to Birker til eet og knyttedes til Lønborggd.;
det bestod indtil Slutn. af 18. Aarh.

Ved Lønborg har der ifl. Præsteindberetn. 1638 været en hellig Kilde, St. Knuds
Kilde
, der i Middelalderen var meget besøgt, men som 1638 synes ikke mere at
have været i Brug. — Paa Vostrup Bys Hede findes en Samling firkantede Pladser,
omhegnede af lave Jordvolde, mulig Dyrkningsstykker fra Oldtiden. — Efter en
Hekseproces 1683 skal en Kvinde være brændt paa Vostrup Hede.

Lønborg og Egvad Sogne vare en Tid adskilte, men bleve atter forenede 1594.
Præsten i Lønborg ansøgte 1631 og flere Gange senere om at maatte bo i Egvad,
„da Lønborg Præstegaards Jorder, grænse til Fjorden, saa at de tit lide Skade, og
Kvæget drukner“, uden at det blev bevilget. (Se Kirkeh. Saml. 2. R. VI S. 674 flg.).

Egvad Sogn, Anneks til Lønborg, omgives af dette, S.-Vium og Lyne
Sogne, Ribe Amt (Ø.-Horne Hrd.), Aadum Sogn og Bølling Hrd. (Skjern
S.), fra hvilket det skilles ved Skjern Aa; paa Vestgrænsen løber Tarm
Møllebæk. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3¾ Mil S. Ø. for
Ringkjøbing. De mod N. lavtliggende og jævne, mod S. noget højtliggende og
lidt bakkede Jorder ere letsandede og sandmuldede med leret Underlag;
ved Skjern Aa er der store Enge, mod N. Ø. og S. Hedestrækninger. Af
Plantager nævnes Gadegaard Pl., 65 Td. Ld., og Tarm Pl., 55 Td. Ld.
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Ringkjøbing til Varde, med Sidegrene
fra Tarm til Vejle og Hemmet, samt den vestjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 7082 Td. Ld., hvoraf 1299 besaaede (deraf med Rug
413, Byg 153, Havre 407, Boghvede 90, Spergel 60, Blands. til Modenh. 63,
Grøntf. 16, Kartofler 70, andre Rodfr. 26), Afgræsn. 1544, Høslæt, Brak, Eng m. m.
1113, Have 23, Hegn 23, Skov 249, ubevokset 79, Moser 83, Kær og Fælleder
103, Heder 2400, Veje og Byggegr. 143, Vandareal m. m. 23 Td. Kreaturhold
1898: 232 Heste, 1035 Stkr. Hornkv. (deraf 580 Køer), 934 Faar, 478 Svin og 10
Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 175 Td.; 51 Selvejergde. med 147, 80 Huse
med 27 Td. Hrtk. og 80 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1349 (1801:
354, 1840: 418, 1860: 602, 1890: 994), boede i 229 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 108 levede af immat. Virksomh., 428 af Jordbr., 7 af Fiskeri, 231 af Industri,
111 af Handel, 34 af forsk. Daglejervirks., 59 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.

I Sognet: Egvad Kirke (1340: Ekwath) og Byerne: Tarm (1340:
Tharm), ved Landevejen, stor opvoksende Landsby — med Gadegaarde
1/2 1901: 175 Huse og 1053 Indb. — med Skole, Realskole, Sygehus
(opført 1866 paa en af Apoteker Rasmussen skænket Grund, udvidet 1899
efter Tegn. af Arkitekt H. C. Clausen, Esbjærg; i alt 20 Senge;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0672.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free