Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vedersø Sogn (Hind Herred) - Ny Sogn (Hind Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Sognet: Vedersø Kirke (1340: Withershøgh; udt.: Vejse), Præstegd.,
ved Nørresø, og Mølle, samt Byerne: Kirkeby med Skole; Hugby med
Biskole; Tarp; Kjærby. Sundhuse med Vedersø Redningsstation og
Statstelefonst.; Tranekjær, Gde.; Kjærgde.; Bjærgegde., 2 Gde. Hovedgaarden
Aabjærg har 18½ Td. H., 228 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 3 Skov, Resten
Ager. Dybkjær, Gd.
Vedersø S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s
Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (Filial i Ringkj.) og Ulvborg
Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’
29. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Kapel mod
S. (en anden Udbygning mod S. er nedbrudt i 1. Halvdel af 19. Aarh.). Skib og
Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre, Skibet paa Sokkel med
Skraakant, Koret paa Dobbeltsokkel med Karnis og Skraakant. Norddøren, indvendig
med Tympanon med Løvefigurer, og et Par Vinduer ere bevarede. I den senere
Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af
Granitkvadre og Mursten, Vaabenhuset, af Mursten, og Gravkapellet, før hvælvet,
af Granitkvadre og Munkesten. Gesimssten, med Lindorm og Løvværk m. m., fra
den gamle Korbue ere indmurede i Taarnet; ved Norddøren en Sten med et
Menneskeansigt. I Taarnet stod tidligere Kister med Lig af Familien Linde (hvælv. Gravkælder
underneden), i Kapellet Kister med Lig af Familien Obelitz. Altertavle i Rokokostil
med nye Malerier. Det gml. Granitalterbord, med Relikviegemme, er bevaret,
Alterstagerne ere 1620 skænkede af Herman Juel og Hustru. Romansk Granitdøbefont
(synes at være Stykker af to Fonter; i en Have V. for Kirken staar en Granitkumme
af en Font). Prædikestol og Herskabsstol i Taarnet ere skænkede af Hans Kaas til
Aabjærg. Mindetavle over Provst H. Borch, † 1773.
Aabjærg ejedes i 14. Aarh. af Hr. Lage Rød og Hr. Bo Høg, 1482 af Niels Juel,
dennes Søn Enevold J. 1537, hans Søn Niels J. 1543-68, hans Søn Herman J.,
† 1608, hans Søn Rigsr. Jens J., † 1634, med hvis Døtre Jørgen Rosenkrantz og
Erik Qvitzow fik A., som de ejede 1652. 1669 skødede sidstn. den (72 Td. H.) til
Generalmajor Henr. Ruse; 1682 mageskiftede Chr. Juel til Rysensten den for Rammegd.
(se S. 511) til B. G. v. Obelitz, hvis Svigersøn Christen Linde († 1723) 1703 fik halve
A. og 1723 den anden Halvdel (i alt 50, 11 og 206 Td. H.); efter Sønnen Chr.
Lindes Død 1743 ejedes A. af Enken Fru Birgitte Kaas, † 1754, som skænkede
den til sin Brodersøn Premierlieutn., senere Major Hans Kaas, der 1768 skødede A.
(50, 10 og 203 Td. H.) for 27,000 Rd. til Kapt. Ernst Halchus (adlet 1780 som de
Hoffmann), der 1798 solgte den (50, 48 og 240 Td. H.) for 69,100 Rd. til
Landvæsenskommissær, Herredsfoged C. Møller til Højris, Forvalter Henning Lassen og
Fuldmægtig Lars Lassen. De frasolgte Godset og afhændede Hovedparcellen til
Kammerrd. H. G. Lassen, † 1830, hvorpaa den efter Enkens Død 1851 arvedes af
Svigersønnen A. C. Koefoed, som straks solgte den for 25,000 Rd. til O. A. la Cour
(før til Timgd.), og han solgte den 1857 for 45,400 Rd. til Niels Jakobsen Mølgaard
(† 1878), som 1865 overdrog den til Svigersønnen, den nuv. Ejer, Chr. Jensen. —
Hovedbygningen, opf. 1852, bestaar af en Hovedfløj og to Sidefløje, af
Grundmur i 1 Stokv. Ladegaarden er opf. efter en Brand 1864. Gaarden har før ligget paa
den nuv. Præstegaards Mark („Klemenskrog“), hvor Murrester endnu kunne oppløjes.
I Sognet laa fordum en Hovedgaard Kjellingbjerg (en Banke N. Ø. for Aabjærg bærer
endnu Navnet), i 17. Aarh. kaldet Ny Aabjærg, der i 15. Aarh. ejedes af Fru Inger,
Otte Stampes, hendes Søn Mogens S., med hvis Datter Else den kom til Niels Krag,
derpaa dennes Søn Erik K. († 1606). Senere ejedes den af Jens Juel til Aabjærg,
† 1634.
Ny Sogn bestaar af den nordl. og vestl. Del af Holmsland, Landet mellem
Ringkjøbing og Stadil Fjorde, samt Holmsland Klit, den over 5½ Mil
lange Klitstrækning mellem Ringkjøbing Fjord og Vesterhavet og skilt fra
Holmsland selv ved „Sandene“ (se ndfr.); for øvrigt omgives Sognet af sit
Anneks Gammel Sogn, der bestaar af den øvrige Del af Holmsland, Hee
Sogn, fra hvilket det skilles ved Von Aa, og mod N. V. af Husby Sogn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
