Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Velling Sogn (Hind Herred) - Hee Sogn (Hind Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mødr. Vaabener (en heftig Strid om Stolestader i Kirken mellem Rybjærgs og
Vennergaards Ejere afgjordes efter mange Aars Forløb i 1. Halvdel af 17. Aarh.). I Kirkens
Vestende et Pulpitur i Renæssancestil. I den tilmur. Syddør er udvendig indmuret
Ligsten over Christen Fasti, † 1557, og Hustru (den hvælv. Begravelse har været
under Koret).
Rybjærg blev 1408 af Hr. Niels Krag givet til Ribe Domkapitel; den var 1431
forlenet til Hr. Erik Nielsen Gyldenstierne og 1489-1525 til Per Grøn; 1543 blev
den mageskiftet til Iver Juel til Astrup, † 1556. Efter hans Datter Fru Maren Juel
arvede Fr. Munk omtr. 1610 R., men solgte den 1625 til Iven Buchwaldt, hvis Broder
Detlev B. vistnok før 1651 solgte den til Fr. Sachs; 1666 ejedes R. af Philip
Herman Hundertmark († 1687), der 1685 skødede den (36 Td. H. med 10 Bøndergaarde)
til Jørgen Grubbe Kaas til Hastrup († 1712); R. ejedes derefter af hans Enke
Birgitte Sophie Sehested († 1721) og Søn Kommandør Hans Kaas, der 1728 skødede
den (17, i alt 68 Td. H.) for 5400 Rd. til Forpagter Peder Madsen Lillelund († 1730);
derefter dennes Søn Mads L., der c. 1743 afstod den til Broderen Niels P. Lillelund,
som 1758 skødede den (17 og 62 Td. H.) med Vennergd. for 30,000 Rd. og 50
Speciedukater til Thomas Lund til Grinderslevkl., der 1761 skødede R. til Oberstlieutn.
H. V. Rosenvinge; han skødede den 1762 til Hofjkr. Holger Sehested, som 1764
skødede den til Mads Opitius, paa hvis Opbudsbos Aukt. 1779 den (13 Td. H.) solgtes
for 5050 Rd. til Jakob Jepsen († 1790), hvis Enke 1790 skødede den (11, i alt 56
Td. H.) for 16,500 Rd. til Krigsr. Henrik Ammitzbøl († 1796); hans Søn Søren A.
(† 1812) overtog den (11 og 10 Td. H.) 1796. Hans Enke ægtede Anders Lang til
Vennergd., som solgte R. til Agent Laur. Buch, hvis Søn Købmd. L. B. 1827 solgte
den for 8000 Rd. til Thomas Bruhn († 1889), som 1873 overlod den til Sønnen
Ernst Bruhn; han solgte den 1903 til Sønnen N. Bruhn — Hovedbygningen, to
Fløje af Grundmur i 1 Stokv., er opf. af Iver Juel 1553; en Tilbygning af Granit
(„Kapellet“) er nylig ombygget. Laden, af Eg og Fyr, skal stamme fra samme Tid
som Hovedbygningen. Den store, smukke Have, hvori der bl. a. findes en meget
stor, sjælden Kristtorn, er anlagt af J. G. Kaas.
Vennergaard tilhørte 1422 Christen Fasti, 1479 Sønnen Thomes F., dennes Søn
Christen F. († 1557 paa V.), hans Søn Thomes F. († 1600). Derefter Erik Lykke
(† 1644), Enken Fru Mette Lange, hendes Broder Anders L. († 1659), dennes Enke
Karen Pogwisch, g. 2. med Oberst Sivert Rathlou († 1676), hendes Søn Henrik
Lange († 1697), der 1688 skødede den til Henning Ulrik v. Lützow. Derefter kom
den til Kronen, der 1693 skødede den til Henning Meyercrone († 1707), hvis Enke
Christine Schrøder 1716 skødede den (63 Td. H.) for 9500 Rd. til Amtsforvalter Lars
Pedersen Heldvad († 1736), hvis Søn Kammerrd. Nicolai H. († 1755) 1737 overtog
den (63, 38, 203 og Kirkegods 15 Td. H.) for 10,000 Rd. (se Saml. til j. Hist. 3. R.
II S. 535 flg.); efter ham solgtes den 1756 ved Aukt. for 18,500 Rd. til Niels Pedersen
Lillelund, der 1758 skødede den med Rybjærg (se ovfr.) til Thomas Lund, som
1761 skødede dem til Oberstlieutn. H. V. Rosenvinge, som 1762 solgte dem til Hofjkr.
Holger Sehested. Han solgte den 1764 for 37,700 Rd. til Mads Opitius, der 1771
skødede V. (27 og 38 Td. H.) for 9000 Rd. til Forvalter Chr. Kaalund, som 1778
skødede V. for 7880 Rd. til Kapt. Niels de Poulson († 1782), efter hvem V. (28 og
74 Td. H.) solgtes for 12,600 Rd. til Chr. Nørager († 1795). Efter Enkens Død 1807
kom den, efter at Bøndergodset for det meste var frasolgt, til Anders Lang, som
maatte gaa fra den i Pengekrisen. Senere ejedes den af Søren Nielsen, hvis Arvinger
1851 delte Gaarden i de to, den nu bestaar af.
Tranemosegaard nævnes 1425 tillige med en øde Mølle, Klappemølle, og tilhørte
da Hans Bagæs Arvinger. Derefter ejedes den af en vis Fru Merete Karls, hvis
Arvinger Wilken Pixsten, Jon Tulesen, Kannik i Ribe, og Jens Bosen af Søholme
1446 solgte den til Kantor i Ribe Anders Brok. 1647 ejedes den af Fru Anne Munk,
Mogens Ulfelts til Selsø. — Til Velling skrev sig Christiern Grøn 1484 og Jep
Grøn 1582. Sidstnævnte skrives ogsaa „af Heergaard i Velling Sogn“.
Hee Sogn omgives af Annekset No, Rindum og Ny Sogne, Stadil Fjord —
i hvilken Hindø, som hører til Sognet —, Stadil, Tim, Thorsted og Hover
Sogne. Kirken, mod S. V. i Sognet, ligger 1 Mil N. N. Ø. for Ringkjøbing.
De mod V. lavtliggende og jævne, mod Ø. noget bakkede Jorder ere
sandede, i den vestl. Del mere muldrige, med Enge og Kær, mod Ø. med
Hedestrækninger. Mod S. den 1894 anlagte Sanddal Plantage, 181 Td. Ld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
