Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønder-Nissum Sogn (Ulvborg Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre
paa Sokkel med Skraakant. Syddøren og Korbuen ere bevarede; Nordd. og flere
Vinduer ses tilmurede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis Underrum
(med fladt Loft) har Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten.
Vaabenhuset, af Mursten, er vistnok fra 19. Aarh. Ved Korets Sydside har der været
et Gravkapel. Altertavle i Barokstil fra 1703 med nyere Malerier (Nadveren, m. fl.).
Det oprindl. Granitalterbord er bevaret. Romansk bægerformet Granitdøbefont.
Prædikestol i senere Renæssancestil. I Taarnrummet Ligsten over Peder Christensen
Brøllund, Forpagter paa Udstrup, † 1758. Klokken, uden Indskr., er vistnok fra 15.
Aarh. — Paa Kirkegaarden er i en Fællesgrav begr. 24 engl. Matroser fra Skibene
„St. George“ og „Defence“ (se S. 488).
Udstrup tilhørte 1473 Jens Spend, derefter hans Søn Mogens S., hvis Datter
Ellen bragte den til Palle Juel, saa Sønnen Mogens J. 1506-33, hans Søn Palle J.
1585, 1616 Fru Else Krag, Laurids Lunovs, saa Chrf. Gersdorff, der 1630 solgte
den til Jens Hermansen Juel. 1669 skødede Erik Quitzow U. (24 Td. H.) og Gods
til Henrik Ruse, der lagde den under Rysensteen, til hvilket den hørte indtil 1776,
da Baron Chr. Fr. Juel solgte U. (25, 111 og 260 Td. H.) til Forpagteren Jens Tang
(† 1789), i hvis Dødsbo den (25, 16 og 12 Td. H.) solgtes for 11,260 Rd. til
Forpagter Mads Andersen Kyttrup, der 1801 skødede U. for 15,400 Rd. til
Landinspektør C. A. Wesenberg. 1805 blev den ved Aukt. solgt til Købmd. C. Husted, Lars
Sørensen paa Timgd. og Byfoged Borch, hvilken sidste blev Eneejer 1807 og s. Aar
fik Tilladelse til at udstykke den; hans Enke solgte U. 1811 til J. P. Fuglsang, som
købte Agermarken tilbage og solgte U. 1819 ved Aukt. for 12,880 Rd. til Niels
Schak Jensen, † 1845, hvis Søn Hans Windfeldt, † 1887, arvede den; hans Søn Knud
Jensen W. har ejet U. fra 1880. — Hovedbygningen, en Hovedfløj med
Frontespice og to Sidefløje med takkede Gavle, alle i 1 Stokv., er opf. 1784 af Grundmur.
I Fjand har ligget en Hovedgaard Fjandhus, der skal have været ejet af den
fra Folkevisen om den engelske Prinses Skibbrud bekendte Esge Frost, hvis Datter
Sophie bragte den til sin Mand Bo Høg, hvilke nævnes dertil 1367. Gaarden er
maaske nedbrudt under Dronn. Margrethe eller Vald. Atterdag; 1466 var den i alt
Fald nedlagt. Traditionen har bevaret Mindet om en Bygning i Klitterne, som man
har antaget for en Kirke, og endnu i Beg. af 19. Aarh. har man fundet Murbrokker
og Levninger af Brolægning. (Se O. Nielsen, Borgen Fjandhus i S.-N. Sogn, i Saml.
til j. Hist. VII S. 257 flg.).
Ved Kirken har været et Hospital, oprettet ved Legat af Ridefoged paa Udstrup
Bertel Bertelsen Kjerulf († 1748) og taget i Brug 1757, til Bolig for 5 Fattige, som
hver fik 15 Rd. aarl. Senere forøgedes Legatet af en Slægtning, Foged paa Søbygd.
J. G. Kjerulf († 1813); men 1822 blev det nedlagt og Huset blev Fattighus (nu nedlagt).
Klitterne baade i dette og Husby Sogn have en Størrelse som faa Steder paa
Vestkysten; Ovenbjærg i S.-Nissum Sogn naar 75 F., 33,5 M. Sandflugten har voldt
store ødelæggelser i Sognenes vestl. Del, navnlig i 16. og 17. Aarh. (1580 siges,
at „en Part af samme Sogne ere fordærvede af Sand og Vand“). Men den østl. Del
gik heller ikke fri; her var det dog Oversvømmelserne fra Fjorden, som gjorde
Skade. Nissum Fjord, over 14,000 Td. Ld. med c. 6 F. Vand under alm. Forhold,
har sandsynligvis ligesom Ringkjøbing Fjord været en aaben Havbugt, der efterhaanden
er bleven lukket ved de af Havstrømmen aflejrede Sanddyner, som senere dannede
sig til en sammenhængende Klitbræmme. Til Afløb for Vandet i Fjorden, der har
Tilløb gennem mange Aaer (Afvandingsegnen er c. 30 □ Mil), dannede der sig i
Klitten Kanaler, „Minder“, hvoraf flere vises helt op til Sydenden af Bovbjærg (se
S. 488). Naar disse Udløb for kortere eller længere Tid lukkedes, og naar tilmed
Havvandet ved Storm pressedes ind i Fjorden, oversvømmedes de tilgrænsende
Sogne, hvorved Marskengene led stor Skade. I Slutn. af 17. og Beg. af 18. Aarh.
lukkede Landtangen sig helt, saa at der maatte skaffes Udløb ved Hjælp af Spade.
Der berettes om Stormfloder Nytaarsaften 1723 og 1741, i hvilket sidste Aar
Torsminde (tidligere: Torskminde) gennembrødes omtr. paa dets nuv. Sted, samt Julen
1760, Feb. 1825 og 1839. Torsminde, der ligesom Nyminde ved Ringkjøbing Fjord
er tilbøjelig til at vandre mod S., men dog har holdt sig omtr. paa samme Sted, da
man ved hver ny Udgravning lægger Udløbet lidt nordligere, var uafbrudt aabent
fra 1741 til 1804; men siden den Tid har det hyppigere og hyppigere lukket sig
ved Tilsanding, og Udgravningen er bleven vanskeligere med Aarene. Omtr. 1840
fik Kastberg i Lemvig Koncession paa Udtørring af Fjordens nordl. Del; han solgte
Koncessionen til J. Owen i Kbh., som bestemte sig til at udtørre hele Fjorden og
lægge en Sluse med Porte at aabne udad mod Havet i Stedet for det direkte Udløb;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
