Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister / 547 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sevel Sogn (Ginding Herred) - Haderup Sogn (Ginding Herred)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Viborg Stiftamt og 1827 for 2000 Rd. af Landvæsenskommissær N. L. Boserup; han
skødede den 1836 til Sønnen Jak. B., som 1870 solgte Hovedparcellen Ny-S.
til Matth. Skow til Bustrup, der 1872 solgte den til det Aktieselskab, der vilde
udtørre Søerne (se S. 536), og som ogsaa købte det øvrige af Ejendommen; 1873
overtog Overretsassessor Lunn den og skødede den 1876 til Tømrermester J. P.
Nielsen, som 1880 solgte den til Alfr. Kabell, og han solgte den 1890 til Sv. G. Møller
til Østrupgd., hvis Broder Holger Møller 1902 solgte den til Dr. phil. K. Rørdam.

Klosterbygningerne have som sædvanlig bestaaet af 4 under rette Vinkler
sammenbyggede Fløje, af hvilke Kirken var den sydl.; desuden var der en
Ladegaard. I 16. Aarh. vare Bygningerne stærkt i Forfald; Iver Juel udbedrede 1545 den
vestl. Fløj og lod 1555 i Stedet for Nordfløjen bygge en ny Fruerstue med Taarn
samt omgav 1545 Gaarden med Grave; Kjeld Juel opførte 1592 paa den nedrevne
Klosterkirkes Plads et Stenhus med Port, hvorigennem Indkørslen nu blev til
Gaarden. Een Fløj skal have haft tre, de andre to Stokv. I den lange Tid, Gaarden var
ubeboet, forfaldt den mere og mere, og i Beg. af 19. Aarh. stod væsentlig kun den
vestl. Fløj (Stuehuset) igen. Den nuv. Hovedbygning paa Ny-Stubbergaard, en
Fløj i 1 Stokv., er opf. 1849 af J. Boserup, hvortil han flyttede nogle Aar efter og
der ogsaa opførte Laden og de andre Bygninger. I 1870’erne nedreves Stuehuset
paa Gml. Stubbergd.; Kælderetagen blev dog staaende, og for at beskytte den er
der senere bygget et lille Hus derover. Kælderen er udv. 53 F. lang og 25 F.
bred, opf. af røde Munkesten i Munkeskifte, formentlig ved Aar 1400. Den nordl.
Halvdel er eet Rum, dækket af 4 spidsbuede Krydshvælvinger, der i Midten bæres
af en muret Pille (den nordvestligste Hvælv, styrtede ned ved en Brand 1889, men
er atter opmuret); den sydl. Halvdel er afdelt i flere mindre Rum, overdækkede med
Tøndehvælvinger, et dog med en spidsbuet Krydshvælving. Paa Klosterkirkegaarden,
S. for Klosterkirken, er der i ny Tid fundet mange Skeletter, Stumper af
Rosenkranse og Beslag m. m. (Se O. Nielsen, Levninger fra Stubbergaards Arkiv, i D.
Mag. 5. R. I S. 28 flg., og C. Neergaard, i Kirkeh. Saml. 4. R. I S. 67 flg.).

Kælder under Gammel-Stubbergaard.

En Del af Sognet har før været bevokset med Skov, saaledes nævnes 1638 Skovby
Sønderskov og Gjevnskov; den smukke, til Dels endnu bevoksede Dal Gjævet, der
gaar mod S. V. fra Stubbergd., er en Levning af den sidste.

I Sognet er der fredlyst 39 Gravhøje, deribl. ved Navtrup en 105 F. lang
Langhøj, ved Bjørnkjær en anselig Rundhøj, Møgelhøj, og i Sønderhede den 15 F.
høje, smukke Tophøj. — Ved Blagskjær er et Kildevæld, der indtil Midten af 19.
Aarh. benyttedes som hellig Kilde.

Litt.: P. Christensen, Minder fra S. Sogn, i Saml. t. j. Hist. 2. R. II S. 269 flg.

Haderup Sogn omgives af Sevel Sogn, Hjerm Hrd. (Borbjærg S.),
Hodsager og Grove Sogne samt Viborg Amt (Fjends Hrd.), fra hvilket det
skilles ved Skive Aa. Kirken, mod N., ligger 3 Mil Ø. for Holstebro og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>