Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister / 526 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vejrum Sogn (Hjerm Herred)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvoraf 20 Eng, 5½ Have og Plantage, Resten Ager; Dalgd.; Lundby, Gde.
og Huse; Avsumdal, Gd.; Vestergd.; Skjød, 2 Gde.; Agergd.; Overdal,
Gd.; Nederdal, Gd. (9 Td. H.); Skaderis, Gd.; Brendgd. (8½ Td. H.);
Hammerhus, Andelsmejeri; Tipsmark, Gd.; Lørup, 2 Gde.; Villemose,
Gd. (13 Td. H.); Mosegaard har 14 Td. H., 122 Td. Ld., hvoraf 2 Eng,
Resten Ager; Ø.- og V.-Bjærg, 2 Gde.; Tinggde., 3 Gde. og Huse;
Krumborgdige, Gd.; Damgd.; Provstgd. (9½ Td. H.); Gasseholm, Gd.;
Knak, Gd.; Søjbjærg, Gd.; Skikkild, Gd. (12 Td. H.); Tolsgde., 4 Gde.;
Søllergde., 4 Gde.; Engsnap, Gd.; m. m. Hammer Mølle og Sønder Mølle.

Vejrum S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.’s
Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 180. Lægd. Kirken
tilhører Stamh. Avsumgd.

Den anselige Kirke, indviet til St. Andreas, bestaar af Skib og Kor med halvrund
Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor med Apsis ere fra
romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Den udvidede Norddør benyttes endnu,
Sydd. og flere Vinduer ses tilmurede. Paa en Kvader i Korets Nordside en udhugget
Figur. Ved Slutn. af Middelalderen tilføjedes Taarnet, med hvælv. Underrum og
Spidsbue ind til Skibet, væsentlig af Munkesten, Koret fik Hvælving, og
Vaabenhuset opførtes. Taarnets løgformede Spir er opsat efter 1766 (1736 havde Chr.
Moth til Kvistrup opsat et firkantet Spir). Apsis (med Halvkuppelhv., senere
ommuret) er nu skilt fra Koret og er Sakristi. Taarnrummet har været Begravelse for
Rasm. Overgaard (en Gitterdør i den nu blindede Bue er bevaret). Kirken er restaur.
1891 (Arkitekt: Fleischer). Altertavlens ældste Dele, fra c. 1425, bestaa af et
Midtparti og to Fløje, hvori St. Catharinas Martyrdød er fremstillet i 5 Reliefs af Alabast,
alt indsat i en anselig Renæssanceramme fra 1593. Romansk Granitdøbefont med
Ornamenter paa Kummen. Rigt udsk. og forgyldt Prædikestol fra Chr. IV’s Tid.
Orgel fra 1877. Klokken har Christiern, Abbed i Tvis Kloster, ladet støbe 1485.
Der er i 1900 fundet Kalkmalerier, som atter ere overkalkede.

Avsumgaard.

Avsumgaard, alt nævnt 1475, tilhørte 1502 Niels Clemmentsen, senere Rigsr.
Mogens Munk, som 1554 med kgl. Stadf. skænkede A. og to andre Gde. i Sognet til
en Kvinde Marine Jensdatter og to Døtre, som han havde med hende, for deres
Livstid; 1607 tilhørte A. Christen Olufsen og Hustru Maren Mogensdatter, som
1624 skødede den til Iver Juul til Volstrup og Kvistrup, hvorefter den var
Ladegaard til sidstnævnte Gaard; som nævnt S. 524 blev den (12 Td. H.) af Elisabeth Friis’
Dødsbo solgt til Rasm. Overgaard, der 1690 opsagde dens Frihed, „saa at den blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>