Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gimsing Sogn (Hjerm Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
høre til den 107 Td. Ld. i Borbjærg Sogn, hvoraf 60 ere tilplantede,
Resten Mose. Gimsinghoved, Gd., har 12 Td. Hrtk., 122 Td. Ld., hvoraf
120 Ager. Søndergd.; Gimsingfælled, Gde. og Huse; Kjeldsmark, Gd.
med Teglværk; Trudsø (1683: Trudshoved), Gde. og Huse med
Vinterskole; Østerby, Gde. og Huse med Skole; Movstgde., Gde. og Huse;
Hillersborg, Gd. (8 Td. H.); V.-Dalby, Gd.; Ø.-Dalby, nedlagt Fattiggaard;
Nørskovhus, Gd.; m. m. Kvistrup Mølle.
Gimsing S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.’s
Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd 179a. Kirken
tilhører Enkekonsulinde Schou, Struer.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor
ere oprindl. fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren
er tilmuret, Norddøren benyttes endnu. Ved Middelalderens Slutning tilføjedes
Vaabenhuset. Uvist naar blev den gamle Kirke nedbrudt undt. en Del af Skibets
Sidemure, der forlængedes mod Ø. og V. Altertavlen er et godt Snitværk fra 2. Halvdel
af 16. Aarh., med Ludv. Munks og Anne Lykkes fædr. og mødr. Vaabener; de have
1584 skænk. Alterstagerne. Kalk og Disk ere 1631 skænk. af Ingeb. Parsberg, Iver
Juels. Romansk Granitdøbefont af Firkløverform. Prædikestol fra s. Tid som
Altertavlen. I Kirken en ejendommelig middelalderlig Gravsten (se Løffler, Gravst., T.
VI). Den langstrakte Klokke, uden Indskr., er meget gammel.
Kvistrup er en meget gammel Gaard, idet den med andet Gods 1163 skænkedes
til Oprettelsen af Tvis Kloster (s. d.), under hvilket den hørte indtil Reformationen;
1400 nævnes dog Væbner Niels Krag af K., 1470 Per Munk. Kronen skødede 1547 K.
(med Klosterets øvrige Gods) til den sidste kat. Ribebisp Oluf Munk († 1569),
hvorefter den ejedes af Sønnen Ludv. Munk, Lensmd. paa Ørum, og hans Søn Oluf M.,
der 1613 skødede den til Iver Juul til Villestrup og Volstrup († 1627), Sønnen Axel
J. døde 1671, hvorpaa Enken Elisabeth Friis’ Dødsbo 1681 skødede K. (72), Avsumgd.,
Ladegd. (12) og Gods (216 Td. H.) for 10,000 Rd. til Rasmus Nielsen Overgaard
(nyt Skøde 1689 efter Højesteretsdom af 1688). Han skødede 1705 K. (52 Td. H.)
med Gods til Sønnen Niels O. († 1722), hvis Enke bragte den til sin 2. Mand
Amtsforvalter, Kammerr. Jens Voigt († 1758), fra hvem den (52, 58, i alt 414 Td. H.)
ved Skøde af 1729 gik over til Købmd. Niels Bering, som 1729 (Skøde af 1731)
afstod den for 22,000 Rd. til Kancellir. Chr. Moth († 1766), hvis Søster ægtede
Kancellir. Balth. Halse, † 1771, hvorpaa Enken solgte den (52, 11 og 296 Td. H.)
for 41,400 Rd. til Justitsr. J. Hvass til Tviskl. († 1773); Enken, † 1774,
testamenterede den til sin Forlovede, Ritmester H. Fischer († 1794), der 1774 solgte K. (52
og 220 Td. H.) for 35,000 Rd. til Lieutn. L. V. Høeg, men købte den tilbage 1775;
hans Enke solgte K. (42, 11 og 22 Td. H.) for 43,000 Rd. til Joh. B. Pape († 1831),
der 1814 ved Aukt. solgte den (38 Td. H.) for 75,000 Rd. til Th. Nyssum; ved
Tvangsauktion 1824 gik den for 6000 Rd. over til Staten, men blev 1825 solgt for
12,000 Rd. til Forpagteren R. Ægidius, hvis Søn H. C. Æ. overtog den 1847 for
42,000 Rd., og hans Opbudsbo solgte den 1858 til Apoteker G. A. Eyber for 80,250
Rd.; han solgte den 1884 for 220,000 Kr. til Sønnen N. S. E.; Ørumgd. havde han
købt af Faderen 1874 for 60,000 Kr.; han solgte 1888 begge Gaarde for 250,000
Kr. til den nuv. Ejer, Landbrugskand. P. Olufsen. — Den ret anselige
Hovedbygning er opf. 1637 af Axel Juul (Aarstallet med hans Vaaben og allegoriske Figurer
staar paa en Sandstensportal ved Indgangen fra Haven) og bestod oprindl. af en
Hovedfløj af Grundmur i 2 Stokv. med hvælv. Kældere og et Taarn med blytækt
Spir ved Østenden; øverste Stokv. nedtoges kort efter 1814, og Spiret af Apoteker
Eyber. To Sidefløje, der vare forbundne med en Mur, og som vare opf. af Fischer,
nedbrødes ligeledes af Eyber.
Movstgaard, ɔ: Mouridsgd., hed oprindl. Gimsinggaard og var en Hovedgaard,
der 1408 og 1422 ejedes af Nis Kalf (Niels Thordsen) og senere Marine Jensdatter,
1500 af deres Søn Mourids Nielsen, med hvis Datter Inger den kom til Peder
Thomesen; Sønnen Jens Pedersen ejede den 1525 og hans Søn Mourids Jensen 1560
(† 1565); Thomas Lauridsen nævnes 1584; 1638 kaldes den en forhenv. Herregd.
Ved Holmgaard er der fredlyst en Gravhøj, ved Gimsinghoved en anden.
Gimsing var Anneks til Hjerm, indtil det ved Reskr. af 30/9 1875 blev et eget
Pastorat; fra 1895 blev det Anneks til Struer (se S. 523).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
