Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hygum Sogn (Vandfuld Herred) - Hove Sogn (Vandfuld Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hygum S., een Sognekommune med Annekset, hører under
Skodborg-Vand fuld Hrdr.’s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig
Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’
205. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St, Thøger, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarm
mod S. og Sakristi paa Korets Nordside. Skib og Kor, med Bjælkelofter, ere fra
romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant (Murene delvis omsatte).
Norddøren og eet Vindue ses tilmurede. Ved Middelalderens Slutn. tilføjedes Taarnet
(med firsidet Spir), hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet. Vistnok
samtidig opførtes den hvælv. Korsfløj og Korets Hvælving samt det hvælv. Sakristi, alt
af de gamle Kvadre og Munkesten. Senere indrettedes Taarnrummet til Vaabenhus
med Indgang fra V. Ny Altertavle med et Maleri (Vandringen til Emaus) af Lund.
Paa en af de 3 Alterstager staar 1642. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1599.
I Vaabenhuset Ligsten over Konsumtionsforpagter Laurids Christensen Volstrup,
† 1750. Under Sakristiet har været Præstebegravelse.
Thomes Borri eller Berrii af „Heggum“ nævnes 1420. — Abildgaard i „Hyum“
Sogn og Kjærgaard smstds. nævnes henh. 1351 og 1467.
I Præsteberetn. 1638 nævnes St. Thøgers Kilde ved Korsbæk. — I Sognets sydl.
Del, ved Byskov, findes store Brunkullag. — Ved Hygum er fredlyst en anselig
Gravhøj.
Hygum var i ældre Tid et eget Pastorat, men fik Engbjærg til Anneks 1810-24
(se S. 503) og derpaa Hove.
Litt.: H. Sogns Vide om Fiskeri i Hygom Bæk, Fjorden etc., i Saml. til j. Hist.
3 R. II S. 62.
Hove Sogn, Anneks til Hygum, omgives af dette, Engbjærg, Vandborg,
Dybe og Ramme Sogne samt Skodborg Hrd. (Lomborg, Heldum og Tørring
S.). Kirken, noget nordl., ligger henved ¾ Mil V. for Lemvig. De ikke
videre højtliggende, temmelig jævne Jorder ere lerede. Gennem Sognet gaa
Lemvig-Thyborøn Banen og Landevejen fra Lemvig til Hove.
Fladeindholdet 1896: 2236 Td. Ld., hvoraf 1076 besaaede (deraf med Hvede
3, Rug 190, Byg 162, Havre 403, Blands. til Modenh. 156, Grøntf. 9, Kartofler
9, andre Rodfr. 140), Afgræsning 475, Høslæt, Brak, Eng m. m. 597, Have 10,
Moser 13, Kær og Fælleder 13, Veje og Byggegr. 52 Td. Kreaturhold 1898:
193 Heste, 1057 Stkr. Hornkv. (deraf 506 Køer), 448 Faar, 488 Svin og 5 Geder.
Ager og Engs Hrtk. 1895: 180 Td.; 52 Selvejergde. med 164, 49 Huse med 16 Td.
Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 635 (1801: 309, 1840: 372,
1860: 457, 1890: 616), boede i 126 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede
af immat. Virksomh., 417 af Jordbrug, 88 af Industri, 10 af Handel, 29 af forsk.
Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet: Hove Kirke (1340: Houæ, 1420: Hauffue), ved Landevejen,
og Skole. Revhale, 2 Gde.; Stigaard (9 Td. H.); Vinkel, 3 Gde. og
Huse; Revskov, Gd. og Fattiggaard for Hygum-H. Sogne (opf. 1871, Pl.
for 40 Lemmer); Klinkby, Gde. og Huse, med Jærnbane-, Telegraf- og
Telefonst.; Kirkeby, 3 Gde. og Huse, med Missionshus (opf. 1896) og Mølle;
Kirkebol, Gd.; Hovmark, Gd.; Højland, Gde. og Huse; Borg, Gd.;
Nødskov, Gd.; Tolbjærg, Gd.; Snabe, 4 Gde. og Huse; Hovmade, 3 Gde.;
Stenhule, Gd.; Fiskebæk, Gd.; Bak, Gd.; Smedsbol, Huse; Hovdam, Gd. og
Huse; Maribol, Gd. og Huse; Stor, Gd.; Hovlind, 2 Gde. og Huse; m. m.
Hove S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 206.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Peder, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib
og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel.
Begge Døre og flere Vinduer ses tilmurede. I den senere Middelalder opførtes Taarnet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
