Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Humlum Sogn (Skodborg Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fladeindholdet 1896: 2648 Td. Ld., hvoraf 1066 besaaede (deraf med Rug
135, Byg 116, Havre 387, Blandsæd til Modenh. 185, Grøntf. 18, Kartofler 33, andre
Rodfr. 189), Afgræsn. 594, Høslæt, Brak, Eng m. m. 509, Have 18, Skov 25, Moser
13, Kær og Fælleder 111, Hegn 8, Heder 172, Stenmarker 69, Veje og Byggegr.
63 Td. Kreaturhold 1898: 152 Heste, 795 Stkr. Hornkv. (deraf 437 Køer), 725
Faar, 573 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 136 Td.; 28
Selvejergde. med 123, 42 Huse med 13 Td. Hrtk. og 41 jordløse Huse. Befolkningen,
1/2 1901: 785 (1801: 303, 1840: 344, 1860: 400, 1890: 654), boede i 149 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 61 levede af immat. Virksomh., 343 af Jordbr., 6 af
Gartneri, 46 af Fiskeri, 86 af Industri, 14 af Handel, 54 af Skibsf., 26 af forsk.
Daglejervirks., 11 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet: Humlum Kirke, ved Landevejen, Skole og Sparekasse for
Resen-H. Komm. (opr. 1871; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 54,002 Kr.,
Rentef. 4 pCt., Reservef. 2899 Kr., Antal af Konti 319). Oddesund-Syd,
paa Grisetaa Odde, med Jærnbane- og Telegrafst. samt Dampfærgehavn
(12 F. Vand, to Mole- og to Ledefyr; se IV S. 206 og 297; paa
Vestsiden af Odden er en lille Baadehavn, som nu er tilsandet); Pinen, Gd.,
før Kro og Færgested med Overfart over Oddesund (egentlig „Oddesund Hus“;
Navnet har den faaet af rejsende, for hvem Pinen blev for lang); Nørbak,
Gd.; Hovedgaarden Vejbjærggaard (9 Td. H., 180 Td. Ld.); Skov,
Gd.; Gottrup, Gd.; Kjær, Gd.; Tagaard (1483 og langt senere
„Tagvad“); Nørgd. med Huse; Bredalsgde.; Bassidal, Gd.; Humlum
Stationsby med Missionshus (opf. 1886), Andelsmejeri, Kro, Jærnbane- og
Telegrafst.; Ørskov, Gde.; Gadegd. med Mølle; Brunsgd. med Mølle;
Ryttersgd.; Klostergd.; Bramstrup, Gd.; Bjærg, Gd.; Vognsgd.; Kirkeby,
Gd.; Ø.- og S.-Pallesgd.; Store Lund, Gd.; Sønderbak, Gd.; Brejnholt,
Gd. med Teglværk, har 14½ Td. H., 230 Td. Ld., næsten alt Ager;
Stokkendal, Gd.; Lille Hedegd.; Hovedgaarden Strandbjærggaard har 16 3/8
Td. H., 325 Td. Ld., hvoraf 243 Ager og 20 Skov; Bremdal, Gd., m. m.
Humlum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 213.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere oprindl.
fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I sen Middelalder
synes Skibet at være blevet nedbrudt undt. den østl. Del og paa ny opf. af raa
Granit og enkelte røde Mursten. Vistnok samtidig tilføjedes Taarnet, hvis hvælv.
Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Munkesten, Koret fik Hvælving, og dets
Ydervægge ommuredes. Indgangen er i Sydvæggen af Taarnrummet, der er
Vaabenhus. En spidsbuet Dør paa Skibets Nordside er fra Ombygningen. Altertavle
i Renæssancestil fra c. 1600, restaur. 1900 af Magn. Petersen, med et nyt Maleri
(Christus i Getsemane) af Anker Lund. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra
Slutn. af 17. Aarh. (opmalet 1709). Anselig Malmlysekrone, skænk. af Anatomen,
Prof. Ib Ibsen († 1862), der er f. paa Breinholt, som Faderen, Peder I. ejede; den
er ophængt til Minde om Faderen og Broderen C. L. Th. I., der faldt ved
Eckernførde 5/4 1849. I den tilmur. Dør Ligsten over Jørgen Billeskov til Vejbjærggd.,
† 1776, og Hustru, begr. under Gulvet, ligesom Fru Berete Kaas, g. m. Jac.
Krabbe til Strandbjærggd. Messehagel med Sølvkrucifiks, paa hvis Fod: P. Nygaard
1694 (Præst her, † 1719; 1694 blev han Præst i Trankebar). Klokken, uden Indskr.,
er vistnok fra 14. Aarh.
Strandbjærggaard, ogsaa kaldet Strandbygd., hørte i katolsk Tid til Ribe
Bispestol og kom ved Reformationen til Kronen. Af Lensmænd nævnes 1457 Jep Nielsen,
1514 Christen Steen, 1563 Frands Iversen Munk. Kronen mageskiftede 1573 S. til
Iver Skram (Fasti), hvis Søn Peder S. ejede den 1603, men 1613 solgte den til
Anders Friis, som formodentlig har afhændet den til Oluf Munk, der ejede den 1615.
Hans Enke, Sophie Høcken, bragte S. til sin 2. Mand Laurids Lunov, der ejede den
1627; 1650 ejedes den af Erik Krabbe, der maatte pantsætte den til Mogens og
Gregers Høg og Fru Anne Lunge, der gjorde Indførsel i den og 1651 solgte den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
