Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gudum Sogn (Skodborg Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
43 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 271 Td.; 64 Selvejergde. med 245, 61 Huse
med 23 Td. Hrtk. og 63 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1147 (1801:
465, 1840: 698, 1860: 783, 1890: 1004), boede i 219 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 59 levede af immat. Virksomh., 670 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 119
af Industri, 15 af Handel, 45 af forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 50
vare under Fattigv.
I Sognet: Gudum Kirke (1268: Guthum); Missionshus (opf. 1897);
Præstegaard; 4 Skoler (vestre, østre, nordre og Hestbæk Skole); Aasbjærg
Fattiggaard (opf. 1868, Pl. for 31 Lemmer); Sparekasse (opr. 1885; 31/3
1900 var Spar. Tilgodeh. 45,118 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2609 Kr.,
Antal af Konti 226). Hovedgaarden Gudumkloster har 21½ Td. H.,
550 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 300 Plantage og Græsningsjord, Resten Ager;
3 Huse. Rimmer, Gd., Kro; Rimmerhuse, ved Landevejen; Surkjær, 2
Gde.; Trabjærg, 2 Gde.; Trabjærggde., 2 Gde.; Bedsted, Gd.; Østergd.;
Aamølle, Vandmølle ved Klostermølle Aa; Tangsgd.; Bjerrum, 3 Gde. og
Huse; Højbjærg, Gd.; Bredal, 2 Gde.; Havskov, Gd. (8½ Td. H.);
Hvistendal (1444: Hvidsteendall), Gd.; Hornshøj, Gd.; Krøjkjær, Gd.; Vium,
5 Gde. og Huse; Krogsgde., 3 Gde. (hvoraf 1 paa 9 Td. H.); Lind, 3
Gde.; Skov, Gd.; Skovgd.; Tang, 4 Gde.; Borre, Huse; Klostermølle,
Vandmølle, Gd. og Forsamlingshus (opf. 1899); Fiskbæk, 3 Gde.;
Skodborg, 4 Gde., Købmandshdl.; Gudumbro, Huse; Lillelund, Gd.; Ørvejle,
Gd. og Huse; Sivekjær, Gd.; Serup, Gd.; Hedegd.; Skodborg Huse;
Iversminde, Gd.; Hestbæk, 2 Gde.; Fruerhøj, Skovfogedhus; Plantørboliger, m. m.
Gudum S., en egen Sognekommune, hører under Skodborg-Vandfuld
Hrdr.’s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr.,
8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 211.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, der har været sammenbygget med Gudum Kloster (se ndfr.), maa formodes
oprindelig at have været en af Kampestenskvadre opf. Bygning, men af denne er
nu kun en Tympanon, en Del Kvadre og Døbefonten bevaret. Den nuv. Kirke er
opf. i 2. Halvdel af 15. Aarh. (omtr. 1484) og bestaar af en aflang-firkantet
Bygning, af Munkesten. Den har vistnok oprindl. haft 5 Hvælvinger, som senere
afløstes af et fladt Bjælkeloft, ligesom Kirken før en Brand 1631 havde Taarn. Af
de oprindl., spidsbuede Vinduer ses 4. Indvendig i Kirkens østl. Del findes 4
anselige, til Røgelse og Vievandskar bestemte Rum. Begge de oprindl. Døre ere tilmurede.
Ved Midten af 17. Aarh. er der til Kirkens Sydmur føjet en hvælv. Tilbygning,
under hvilken findes lukkede Begravelser. Et lille Vaabenhus, ved Kirkens
Vestgavl, er fra nyeste Tid. Udsk. Altertavle i rig Renæssancestil fra 1640, med
Fremstilling af Nadveren i Midtpartiet og Evangelister og Apostle ved Siderne. Kalken
er 1557 forbedret med 15 Lod af Klosterets Forstander Malte Sehested og bærer
desuden Erik Ottesen (Rosenkrantz’s) Navn og Vaaben; den er 1768 yderligere
forbedret af Jens Wandborg de Stiernhielm. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol
fra 1621. I søndre Tilbygnings Østvæg er indsat en Ligsten fra 2. Halvdel af 15.
Aarh. over Palle Juel til Udstrup, Befalingsmd. paa Bøvling. I Skibet Ligsten fra 1683
over Poul Eliæsøn, Ridefoged paa Holmgd. m. m., med Hustru og hendes 2. Mand,
Hr. Morten, med deres Figurer. Pulpitur med Stiernhielms Vaaben og Aarst. 1767.
Hovedgaarden Gudumkloster har Navn efter det Nonnekloster af
Benediktinerordenen, der har ligget her. Stifter og Grundlæggelsesaar ere ukendte; men Kl.
maa være ældre end 1268, thi da betænktes det i et Testam. I det hele vides ikke
meget om det udover Godshistorien. Oprindl. synes det at have ligget S. for det
nuv. Gudumklosters Gaardsplads i en ejendommelig Aadal (i Dalen N. for Aaen er
der i ældre Tid oppløjet Sten); først 1484 flyttedes det op paa den dav.
Præstegaards Grund og knyttedes sammen med Gudum Kirke, saaledes at denne, der
hidtil havde været Sognekirke, nu blev Klosterkirke. 1466 eller mulig lidt tidligere
indførtes efter Nonnernes Ønske en strængere Ordensregel, en Reform, som
Ribebispen Henrik Stangeberg († 1465) som Klosterets foresatte stadig havde modsat sig;
Nonnerne havde endog 1459 maattet anmode Paven om. at det maatte blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
