- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
454

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ringkjøbing (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udsigt over den flade Omegn, over Fjorden og det frugtbare Holmsland,
som adskilles fra Byens Markjorder og Rindum Sogn ved det mindst 80 Al.
brede og 9 Al. dybe Vandløb Von Aa, som forbinder Fjorden med Stadil
Fjord og danner dennes Afløb, og over hvilken der fører en 1862 opf.,
1896 fornyet Bro (90 Al. lang) til Holmslands sydøstlige Hjørne.

Byens Købstadsgrund udgjorde 1902 c. 40, Markjorderne 508
Td. Ld. (ved Res. af 27/2 1890 indlemmedes en mindre Del af Rindum
Sogn i Købstaden). Der var da 20 Gader og Stræder og 4 Torve og
Pladser. Husenes Antal var c. 350 (1/2 1901: 339), hvoraf c. 290
paa Bygrunden. Af Fladeindholdet 1896, i alt 562 Td. Ld., vare 432
Ager og Eng, 10 Kær og Fælleder, 25 Haver, 7 Skov, 14 Heder m. m.
og 73 Veje og Byggegrunde. Det saml. Hartk. var 1/1 1895 50 Td., hvoraf
30 hørte til 11 Gaarde og 20 til 75 Huse; 9 Gaarde og 44 Huse dreves
fra Ejendomme i Byen.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/4 1902 3,040,150
Kr. (Antal af Forsikringer 356).

Om Ringkjøbing Købstads Landdistrikt, der kun med Hensyn
til Fattigvæsen hører under Ringkjøbing, se Hind Hrd.

*


Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
Den lave Kirke, vistnok indviet til St. Jørgen, paa den grusede
Kirkeplads N. for Torvet, bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet
Afslutning, Taarn mod V. og Korsarm mod N. De ældste Dele, Skib og Kor,
ere opf. i gotisk Stil, vistnok i 15. Aarh., af Mursten; alle Murene ere
1873-75 blevne dækkede af et tykt Lag Cementpuds. Skibet har to
spidsbuede, 10 Alen høje Hvælvinger, Koret en lignende. Kirkens Mure støttes
af svære Piller og have rundbuede Vinduer. Skibet er indv. 22¼
Al. langt og 11¼ Al. bredt, Koret 13 Al. langt og 11½ Al. bredt. Taarnet,
vistnok fra Middelalderens Slutn. eller tidlig Renæssancetid, er af Mursten,
med Spidsbue ind til Skibet og spidsbuet Hvælving, under hvilken er
anbragt et lavtliggende Bjælkeloft over Taarnrummet, der er Forhal, med
rundbuet Indgang fra Vest. Taarnets Grundflade er mindre end Overfladen,
saa at det bliver bredere opad; ved en Restauration 1866 fik det de nuv.
4 Spidsgavle, mellem hvilke et lavt, firsidet Spir (efter Tegn. af Prof. Walther).
Korsarmen, med fladt Loft og Rundbue ind til Skibet, er opf. af Mursten, af
Præsten Hans Iversen Borch, † 1625; den har Siddepladser og et Pulpitur.
Ved en indv. Restauration 1879 fik Kirken nye Stolestader og nyt Gulv samt
Varmeapparat, der er anbragt i en lille Udbygning ved Korets Nordside.
I Kirken er indlagt Gas. Altertavlen, skænket af Fr. VII, er et Maleri
(Bjærgprædikenen) fra 1848 af Sophus Schack. Alterskranken er af
Smedejærn i Barokstil med Bogst. WAS (ɔ: Amtsforvalter Willads Andersen,
som lod opføre en muret, nu nedbrudt Begravelse N. for Koret) og MPD.
samt Aarst. 1691. Prædikestolen er i Renæssancestil. Døbefonten, af
bronceret Zink, er Thorvaldsens Engel med Muslingskallen. I Skibets
Vestende et Pulpitur i Renæssancestil med Malerier af Jesus og Apostlene. Paa
dette staar Orgelet, i Barokstil. I Korsarmen et lille Egetræskrucifiks fra
den senere Middelalder (et udsk. Billede fra s. Tid af en Biskop findes i
Taarnet). I Skibet to Malmlysekroner i Barokstil, den ene skænket 1692

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0478.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free