- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
421

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaarslev Sogn (Holmans Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Enke Fru Mette Hansdatter Fru Lisbeth Bryske beretter, at hun med Vilje afbrændte
N. og siden klagede sig over sine brændte Breve. Med deres Søn Claus Limbek
uddøde Slægten ved 1562. Fra sidstn. var imidlertid Nebbe kommet til Erik
Krummedige, † 1541, ogsaa som sin Slægts sidste Mand, hvorefter N. ejedes af hans Enke
Sidsel Rosenkrantz, † 1557, og saa af hendes Næstsøskendebarn Jfr. Birgitte
Rosenkrantz (hun havde dog ikke Gaarden helt), der 1578 mageskiftede den til Fr. II, men
dog fik Livsbrev paa N. og boede der til sin Død 1586. Godset lagdes nu ind
under Koldinghus, og Gaarden bortfæstedes og beboedes af flere Herredsfogder
(1627 tilskrev Kongen Lensmanden paa Koldinghus, at en vis Jørgen Hansen for
sin tro Tjenestes Skyld maatte faa Brugen af Nebbegaard, hvis han vilde ægte den
forrige Beboers Enke). Efter at Gaarden var bleven lagt øde af de svenske,
skænkede Kongen den 1660 til Jens Lauridsen Risom, † 1694, for hans tro Tjeneste paa
Bornholm; han genopførte Bygningerne og satte Jorderne i god Stand. Efter ham
kom den til Sønnen Jochum R., † 1709, hvis Enke ægtede Enevold Madsen Bolvig,
† 1732, efter hvem den paa Aukt. blev købt (25 Td. H. foruden Gods m. m.) for
3900 Rd. af Sønnerne Joch., † 1782, og Assessor Laurids B.; den første skødede
1760 sin Del til Laurids, † 1783, efter hvem den (26, Tiender 87, Bøndergods 209
Td. H.) gik over til Landvæsenskommissær, senere Major J. Chrf. Bolvig, † 1811. I
19. Aarh. har den været ejet af Baron Düring Rosenkrantz, Baron Reedtz Thott,
Hvenegaard og Baron Joach. Wedell-Wedellsborg († 1902), der 1901 solgte den til den
nuv. Ejer, J. F. Carøe. — Den nuv. Hovedbygning er i 1 Stokv. med Kviste af
Grundmur og Bindingsværk og stammer vistnok fra Jens Risoms Tid. Tæt S. V. for
den nuv. laa den gamle Gaard paa en Pynt, som hæver sig ret brat til 15 F. over
Engen (før Sø). Man ser endnu det uregelmæssig firkantede Voldsted, paa 3 Sider
omgivet af en Grav (mod V. endog af to Grave); paa den fjerde, mod N., værnedes den af
Søen. Paa Voldbanken er der truffet Grundmur og mange Munkesten. I en stor
Bue uden om Voldstedet strækker sig en ubetydelig Grøft og Vold. Lige S. Ø. for
den nuv. Gaard oppløjes mange Munkestensfragmenter, mulig Rester af en gml.
Teglovn. Ogsaa paa en Pynt ved Stranden Ø. for Nebbegd. findes Munkesten,
vistnok Rester af en ældre Bygning. (Om N. se Saml. t. j. Hist. VI S. 18 flg. og 238
flg., samt Personalh. Tidssk. 2. R. III S. 161 flg.).

I Sognet har ligget Urnegaard, der 1381 tilhørte Cathrine Eriksd. Urne, Enke
efter Erik Rynd, og siden Fru Inger Hermansd. (Pennov), Niels Vognsens Enke
(den nævnes som øde 1389; dog nævnes den atter 1434). Hun ejede ogsaa 1434
Gravengaard i Mørkholt, men afhændede disse Gaarde til Ribe Bispestol. Endvidere
laa her Bolbroholtgaard, der tilhørte Hr. Predbjørn Podebusk, hvis Søn Cl. P. 1443
solgte den til Hr. Claus Rønnow; han solgte den 1451 til Hr. Peder Høgenskild;
1578 skødede Iver Lunge til Tirsbæk B. til Kongen. — Tæt Ø. for Gaarslev ligger
i en lav Eng, før Sø, et Voldsted Borgevold, indrettet i en smal Landtunge og
afskaaren fra dennes øvrige Del ved en dyb Grav; ved en anden Grav er Voldstedet
delt i en større og højere og i en mindre og lavere Del.

Gaarslev var Anneks til Pjedsted, indtil det ved Reskr. af 1883 blev et eget Pastorat.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free