Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jelling Sogn (Tørrild Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til Afgørelse af Spørgsmaalet om, hvilken Høj der dækker Gorms, og hvilken
Thyras Lig, ere de to Runestene af ikke ringe Betydning. Disse staa nu begge paa
Jelling Kirkegaard, tæt ved Siden af hinanden uden for Vaabenhuset. Den lille
Runesten stod, som det fremgaar af Prospektet fra 1591, i ældre Tid paa Toppen
af den sydl. Høj og er først i Beg. af 17. Aarh. henflyttet til sin nuv. Plads.
Stenen er 4 1/2 F. høj, 3 1/2 F. bred. Indskriften, i 4 Linier, lyder: „Gorm Konge gjorde
dette Gravminde efter Thyra sin Kone, Danmarks Bod“. Ordet „efter“ synes
bestemt at angive, at Gorm overlevede sin Ægtefælle; saaledes maa den historiske
Overlevering, at Thyra var den længst levende, sikkert være urigtig. Thyras Dødsaar
sættes til 935, og Stenen er da rimeligvis rejst mellem 935 og 940. Men Stenen
turde tillige vise, at den sydl. Gravhøj er Thyras, og at altsaa de traditionelle
Betegnelser af Højene maa skyldes en Navneforveksling i ældre Tid. Den nordl.
Høj bliver da Gorms, og det er saaledes rimeligvis hans Lig, som Kisten i det
træbyggede Gravkammer har indesluttet. Den store Runesten, af noget trekantet
Form, er over 8 F. høj og paa det bredeste Sted over 9 F. bred. Paa de to
Bagsider er udhugget et firføddet Dyr
samt en Christusfigur (uden Kors)
omgiven af Baandslyngninger.
Indskriften, i 6 Linier, lyder: „Harald
Konge bød gøre dette Mindesmærke
efter Gorm, sin Fader, og efter
Thyra, sin Moder, den Harald, som
vandt sig hele Danmark og Norge
og gjorde Danerne kristne“. Denne
Runesten, rejst c. 980, nævnes
förste Gang Aar 1586, da
Lensmanden paa Koldinghus Caspar
Markdanner lod den opgrave, idet
den laa jorddækket paa
Kirkegaarden. 1591 stod den paa samme
Plads som nu, og antagelig er
denne ogsaa den oprindelige; her
staar Stenen nemlig nøjagtig midt
mellem de to Gravhøje, 100 F. fra
hver, og efter sin Indskrift gælder
den jo i lige Grad dem begge.
Saaledes forklares vistnok ogsaa,
at Kirken ikke er bygget
symmetrisk mellem de to Høje; man vilde
ikke flytte det gamle Mindesmærke
og lagde derfor Kirken nærmere
ved den nordl. Høj. Endelig synes
det, at nogle store toppede Sten,
der ere fundne hist og her paa
Kirkegaarden (en er paa ny rejst tæt ved Runestenene), ere rejste samtidig med
den store Runesten for ligesom at forbinde denne med Gravhøjene. Baade
Runestenene og Højene ere nu fredlyste. (Litt.: Finn Magnusen og Chr. Thomsen,
Efterretn. om Mindesmærkerne ved J., i Antikv. Annaler, IV S. 64; J. Kornerup,
Kongehøjene i J., Kbh. 1875; C. Engelhardt, i Aarb. f. n. Oldk. 1876 S. 104 flg.; L.
Wimmer, De d. Runemindesm. I S. 7 flg.; S. Müller, Vor Oldtid, S. 649 flg.). —
Ved Jelling er desuden fredlyst 3 anselige Gravhøje, de eneste bevarede af en stor
Højgruppe Mangehøjene.
Jellingstenene bekræfte den gamle Beretning, at Stedet i Slutn. af Oldtiden og
den tidlige Middelalder har haft stor Betydning og været et hyppigt Opholdssted
for de jydske Konger, om ikke Hovedsædet, da Kongerne jo paa den Tid ikke havde
faste Opholdssteder. Ogsaa den Omstændighed, at Stedet længe gav Syslet og en
Tid ogsaa Herredet Navn (se S. 380), viser dets Betydning. De mange Gravhøje,
der før fandtes der og alle tilhørte Broncealderen, ere et Vidnesbyrd om, at Bebyggelsen
gaar meget langt tilbage. At der har været en Kongsgaard, er utvivlsomt; men
den er allerede tidlig bleven tilintetgjort, maaske i 1. Halvdel af 12. Aarh., (naar Svend
Aagesen fortæller, at Harald Kesja blev dræbt 1135 af Erik Emune i Kongsgaarden
i J., henføres denne Begivenhed af andre til Skibet eller Skjærup, se S. 383) uden
 |
| Bagsiden af den lille Jellingsten. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
