Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjærge Sogn (Bjærge Herred) - Urlev Sogn (Bjærge Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brugsforeningen) og Kro; Nørre-Bjærge, ved Landevejen, med Herredsfogedbolig
(Aldershvile) og Valgsted for Amtets 5. Folketingskr.; Neder-Bjærge med
Vandmølle; noget af Gram (Resten i Raarup S.). Tværsiggaard.
Bjærge S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningkr.’
114. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten. I den senere Middelalder fik Skib og Kor
Hvælvinger og Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, opførtes
af Munkesten. Vaabenhuset er noget yngre. Altertavle fra 1892 af Anker Lund
(Christus). Alterkalk fra 1774 med Hans Helm. Lüttichaus og Hustrus Navne og
Vaaben. Romansk Granitdøbefont med Løvefigurer m. m. Paa Døbefadet
Walkendorfernes og Egern-Friisernes Vaabener. Prædikestol i Renæssancestil.
Urlev Sogn, hvoraf en Del i Hatting Hrd., omgives af Annekset
Stenderup, Ølsted, Løsning, Hedensted og Dalby Sogne i Hatting Hrd. samt
Ørum, Stovby og Hornum Sogne og den Del af Stenderup Sogn, der ligger
i Bjærge Hrd. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1½ Mil S. S. V. for
Horsens og over 2 Mil Ø. N. Ø. for Vejle. De højtliggende, temmelig
bakkede Jorder (Tohøje, 317 F., 109,5 M.) ere overvejende muldrige,
lerblandede Sandjorder, som oftest med gruset Underlag. Ørum Aa løber gennem
Sognet langs Grænsen af Hatting Hrd. Urlev Skov.
Fladeindholdet 1896: 1639 Td. Ld. (heraf 815 i Hatting Hrd.), hvoraf 727
besaaede (deraf med Hvede 8, Rug 142, Byg 185, Havre 310, Blandsæd til Modenh.
40, Grøntf. 6, Kartofler 6, andre Rodfr. 30), Afgræsn. 414, Høslæt, Brak, Eng m. m.
290, Have 19, Skov 107, Moser 6, Kær og Fælleder 6, Hede 24, Veje og Byggegr. 43,
Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 99 Heste, 481 Stkr. Hornkv. (deraf 326
Køer), 128 Faar, 260 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 125 Td., hvoraf 62 i Hatting H.; 23 Selvejergde. med 107, 38 Huse med
11 Td. H. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 333 (1801: 190, 1840:
256, 1860: 347, 1890: 332), boede i 68 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede
af immat. Virksomh., 217 af Jordbr., 3 af Gartneri, 50 af Industri, 7 af Handel, 26
af forsk. Daglejervirks. og 15 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Urlev med Kirke og Præstegd.; Spettrup med Skole.
Bækkeskov Skole. Stovenbjærg, Vandmølle. Præstegaarden har 12½ Td.
H., 163 Td. Ld., hvoraf 4 Eng, 30 Skov, Resten Ager.
Urlev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hatting Hrd.’s
Jurisdiktion (Horsens), Vejle Amtstue- og Hornsyld Lægedistr., 10.
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 135. Lægd.
Kirken tilhører en Del af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Oprindelig har her
vistnok staaet en af raa Kamp og Fraadsten paa tilhuggen Granitsokkel opført romansk
Kirke, men kun en Del af Skibets nordl. Side synes at være bevaret, medens det
øvrige formentlig er nedbrudt i sent gotisk Tid og derefter paany opf. i sin nuv.
Skikkelse af det gamle Materiale iblandet med Munkesten. Skib og Kor ere
hvælvede; Vaabenhuset er ombygget i ny Tid. Altertavle fra 17. Aarh. med et Maleri
(Kopi af Carlo Dolce’s Christus velsignende Brødet). Døbefont fra Renæssancetiden,
af Kalksten. Paa Prædikestolen, i Renæssancestil, skal tidligere have staaet, at den
var rejst af Præst og Kirkeværge med Korfitz Ulfeldts Tilladelse. Mindetavle over
Præsten Jens Nielsen Høstmark, † 1722, der har skænket Kalken 1710. I
Vaabenhuset er indsat et under Gulvet fundet Ligtræ med en Figur i Legemsst. og „24.
Aug. 1593“ (vistnok over Præsten Jens Pedersen). I Korbuen Series pastorum.
Joh. Ascersen i Urlev nævnes 1458. — Ogsaa i Spettrup har ligget en af Adel
beboet Sædegaard, thi 1503 nævnes Anders Munk i S. og 1533 Niels Poulsen i S,,
Væbnere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
