Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister / 324 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolding (Købstad)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Munkeskifte, med Spor af spidsbuede Vinduesaabninger mellem de øverste Vinduer, er
aabenbart den ældst bevarede Del af Slottet. Murene ere overalt meget svære, især
under Kæmpetaarnet, hvor de ere 4-5 Al. tykke. Foruden dette Taarn, i det
nordvestl. Hjørne, var der inde i Gaarden 5 mindre Trappetaarne, nemlig et lige inden
for Porten til højre, „Dronningens Trappe“, med Trævindeltrappe, et midt paa
Nordfløjen, „Klokketaarnet“, ligeledes med Trævindeltrappe; over dets Portal ses
endnu Chr. IV’s og Dronningens Navnetræk og Aarst. 1598 (i Taarnet var der et
Urværk og to Klokker, hvoraf den ene skænkedes af Chr. IV til Pjedsted Kirke); det
tredje Taarn mellem nordl. øg vestl. Fløj, „Kirketrappen“, med Sandstenstrappe, er
prydet med det danske og brandenburgske Vaaben og samme Konges og Dronnings
Navnetræk; det fjerde, mellem vestl. og sydl. Fløj, „Prinsens Trappe“, har haft
Sandstensvindeltrappe, det femte midt paa Sydfløjen, „Kongens Trappe“, har haft Trappe og
Portal af Sandsten. De tre Taarne i Hjørnerne have haft fladt Blytag, omgivet af
Sandstensrækværk; de to andre vare noget højere og havde Spir. Det 130 F. høje
og 48 F. brede, rektangulære Kæmpetaarn var dækket med et fladt Blytag, omgivet af
et Sandstensrækværk, og bar i de 4 Hjørner de 7 F. høje „Kæmper* af Sandsten,

Gaarden i Ruinen.

der gav Taarnet Navn: Hannibal med det danske, Hektor med det jydske og Scipio
med det norske Vaaben samt Herkules med de tre Kroners Vaabenskjold; fra Taget
var der den videste Udsigt over Egnen. Ved Branden 1808 styrtede de to
førstnævnte Figurer ned; under en Storm 3/10 1854 faldt Scipio ned og blev anbragt
midt i Slotsgaarden, hvor den stod, indtil den under Krigen 1864 blev kørt ned af
en Ammunitions vogn (Hovedet findes i Kælderen S. for Porten). Desuden stod der paa
det sydvestl. Hjørne et med Kegletag forsynet Trappetaarn, fra hvilket der var
Nedgang til Haven. Syd- og Østfløjen have særlig været benyttede til Beboelse; i Stuen
vare Lensmandens, senere Amtmandens, i 1. Stokv. Kongens og Dronningens
Værelser. I Nordfløjen fandtes bl. a. Slotsforvalterens Lejlighed, Køkken, Bagers og
Bryggers; i de øvre Stokv., ligesom i de andre Fløje, vare Værelser for Hoffets
Damer og Herrer samt Funktionærer. I Vestfløjens nordl. Del under Kæmpetaarnet
fandtes den 1601-3 opførte Kirke, der gik gennem to Stokv., og som var prægtig
udstyret, i Lighed med Frederiksborg Slotskirke, dog ikke slet saa pragtfuldt. Den
havde 7 Fag, og Hvælvingerne bares af smukke Sandstenssøjler; i Buerne stode
Figurer af Evangelisterne; langs Siderne var der Pulpitur, som lige over for Alteret
sluttedes med Kongestolen; Alteret har vistnok været af rødt, svensk Marmor;
Prædikestolen af gotlandsk Sandsten (udf. af Stenhugger Hans Borch) bares af en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>