- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
304

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolding (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Fredericiavejen, og mod S. Søndergade til Broen over Aaen gennem
Forstaden (Frederiksberg) til Landevejen til Grænsen.

Byens Købstadsgrund udgjorde 1902 omtr. 138 1/2, Markjorderne
12178 1/2 Td. Ld. Der var 40 Gader og Stræder, foruden nogle til Dels
bebyggede Veje, og 3 Torve og Pladser. Husenes Antal var 1. Febr.
1901 1348. Af Fladeindholdet 1896, i alt 1440 Td. Ld., vare 1124
Ager og Eng, 50 Haver, 44 Skov og 219 Veje og Byggegrunde. Det
samlede Hrtk. var 1/1 1895 145 Td., hvoraf 57 hørte til 30 Gaarde og
68 til 588 Huse; 12 Gaarde og 136 Huse dreves fra Ejendomme i Byen [1].

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/11 1901 13,795,861
Kr. (Antal af Forsikringer 1399).

Om Kolding Købstads Landdistrikt, der har Skole- og
Fattigvæsen samt Alderdomsunderst., Bidrag til Kirke og Afløsning af
Højtidsoffer fælles med Købstaden, se under Brusk Hrd.

Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

St. Nicolai Kirke, midt paa Kirketorvet, synes oprindl. bygget i
Overgangsstil, vistnok i 13. Aarh., af store røde Mursten i Munkeskifte, men er i
Tidens Løb undergaaet saa store Ombygninger, at kun faa Partier ere
bevarede i deres ældste Skikkelse. Nu bestaar Kirken af et Midtskib og to
Sideskibe, adskilte fra Midtskibet ved 3 firkantede Piller og to mindre
Vægpiller paa hver Side, et Kor mod Ø. med tresidet Afslutn., to
Korsarme, et Sakristi ved Korets Sydside og et Taarn mod V. med ottekantet
kobbertækket Spir og 4 smaa Hjørnespir. Midtskibet er indv. 77 F. langt
og 24 1/2 F. bredt, med Sideskibene er hele Bredden 59 F.; Koret er 40
F. langt og 24 1/2 F. bredt; Taarnet med Spir 172 F. Hele Kirken har
spidsbuede Hvælvinger, 4 i Midtskibet og 4 i hvert af Sideskibene, 48 F. høje,
og 2 i Koret, 44 F. høje. Taget, der er fælles for de 3 Skibe, er af
Tegl. Til Bygningens ældste Dele høre Midtskibets Gavl, der har staaet
frit, før Taarnet tilføjedes, og som prydes af en Blinding, der sluttes af
en trekløverformet Bue, samt har Tandskifte, og den sydl. Korsarm, i
hvilken Munkeskiftet ses, og som indv. i Østmuren har en Blinding, der
sluttes af en „overgribende“ Rundbue. Her har vel staaet et af Kirkens
mange katolske Altre (der nævnes: Kongens, Hellig Trefoldigheds, Calente-,
St. Katharine og St. Annas Alter samt det hellige Blods Kapel), vistnok
St. Annas Alter; thi i Kirkens Regnskaber (i Provinsarkivet i Viborg) fra
1621-22, 1637 og 1727-28 nævnes „St. Annas Kapel“, der var sammenbygget
med Sakristiet og var meget anseligt, og det maa være det samme som den
sydlige Korsarm. Den nordl. Korsarm, der endnu paa D. Atl.’s Tid kaldes
„den nye Kirke“, er bekostet opf. 157 5 af Fr. II ifl. en paa Muren anbragt
Stentavle, opsat af Kirkeværgerne Borgmester Søren Paludan og Provst Hans
Kneus (mærk dog Kane. Brevb. 31/3 1576: Kongen havde kun givet en
Del, Byen det øvrige, hvorved den var kommen i stor Gæld og da maatte
have yderligere Hjælp). For øvrigt vides lidet om Kirkebygningen i den flg.


[1] Ved Reskr. af 18/11 1846 blev den uden for Bygrunden liggende Slotsgrund (undtagen selve
Ruinerne og dertil hørende Bygninger) henlagt under Byens Jurisdiktion og indlemmet i
Købstaden, og ved Reskr. af 10/3 1862 blev det nærmere bestemt, at Grænsen skulde følge den
gamle Landevej til Snoghøj (den nuv. Fredericiavej), saaledes at Arealet S. for Vejen skal
høre under Byen, medens Arealet N. derfor som hidtil forbliver under Slotssognet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free