Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredericia (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
egentlige Havnebassin er 30,000 □ Al. med en Dybde af 12-18 F.,
Baadehavnen 7000 □ Al. med 7-11 F., Bolværkernes Længde (foruden Bolværkerne
i Fiskerihavnen) er 1900 Al.; Havnepladsen er 34,200 □ Al. (Desuden er
der en Dampfærgehavn, se ndfr.). Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget,
der bestaar af Borgmesteren og 5 Medlemmer, hvoraf 1 uden for Byraadet.
Ved Udg. af 1901 ejede Havnen omtr. 116,700 Kr. og skyldte bort 21,666
Kr.; Indtægten af Havne- og Bropenge er aarl. omtr, 19,000 Kr. Ved
Havnen er der et rødt fast Havnefyr. Der er ansat 2 Lodser, der
lodse mod N. til Frederikshavn, mod S. til Kielerfjord, mod Ø. til
Helsingør samt Linien Korsør-Nyborg.
I gejstlig Hens. danner Byen to Sogne: Trinitatis Sogn, med hvilket er
forenet Vejlby Sogn, og Michaelis Sogn, med hvilket er forenet Erritsø Sogn.
Fredericia hører til 10. Landstings- og Amtets 1. Folketingskreds,
for hvilken den er Valgsted, Vejle Amtstuedistr. og Fredericia
Lægedistr. eller Stadsfysikat (Distriktslægen bor her) og har et Apotek.
Den hører til 4. Udskrivningskr.’ 275. Lægd og er Sessionssted for
Lægderne 257, 259 og 266-75.
Ved Fredericia Toldsted er ansat 1 Toldforvalter, 1 Toldkontrollør
og 5 Toldassistenter, ved Postvæsenet 1 Postmester og 4 Ekspedienter,
ved Telegrafvæsenet 1 Bestyrer, 5 Overtelegrafister, 56 Telegrafister,
19 Reservetelegrafister og 13 Medhjælpere (Stationens saml. Ekspeditioner i
Finansaaret 1900-1 vare 2,426,756). Byen har Statstelefon og privat
Telefonselskab (Aktieselskabet „Forenede sydjydske Telefonselskaber“).
Da Fredericia er det vigtigste Jærnbaneknudepunkt i Jylland, gives de
jydske Stambaners Historie her. Spørgsmaalet om en Bane fra
Rendsborg over Flensborg og midt igennem Nørrejylland over Silkeborg og
Viborg til Limfjorden fremkom allerede 1846 i de jydske Stænder, og
Forslaget fik deres Anbefaling, men mødte Indvendinger fra Befolkningens
Side, navnlig fra de østjydske Købstæder. Efter Krigen optoges
Forhandlingerne igen paa Grundlag af de Petoske Forslag; ved Lov af 4/3 1857
fik Peto Koncession (samt en Statsrentegaranti) paa en Tværbane
Aarhus-Viborg-Venøbugten med Sidebane til Randers. Koncessionen blev dog atter
ophævet ved Lov af 10/3 1861. Ved denne fastsloges den jydske Stambane
som en Østbane Vamdrup (senere til Landgrænsen ved Farris)- Aalborg,
berørende alle Købstæderne, medens dog Strækningen Vejle-Aarhus foreløbig
forblev uafgjort, samt en Tværbane Langaa-Struer-Holstebro; Peto overtog
Bygningen som Entreprenør. Ved Lov af 26/5 1866 fastsloges Linien
Vejle-Horsens Vest om Skanderborg-Aarhus. Hele Banenettet (Farris-Aalborg c.
39 Mil, Langaa-Holstebro c. 16 Mil) anlagdes i Sektioner og aabnedes
efterhaanden: Aarhus-Randers 1862, Langaa-Viborg 1863, Viborg-Skive 1864,
Skive-Struer 1865, Vamdrup-Fredericia og Struer-Holstebro 1866,
Fredericia-Aarhus 1868 og Randers-Aalborg 1869. Ved Lov af 14/3 1867
bemyndigedes Regeringen til selv at overtage Driften, indtil hele Anlægget
var færdigt, hvilket den gjorde fra 1/4 1867; senere forlængedes denne
Bemyndigelse ved flere Love. Staten fik den halve Ekspropriationssum
erstattet ved en aarl. Ligning af 1 Kr. pr. Td. H. i de af Banen berørte
Amter og 33 Øre pr. Individ i de berørte Købstæder; ved de senere
Anlæg voksede Udgiften hertil, saa at Kommunerne først 1889-90 fik
afbetalt den dem paahvilende Gæld. Allerede inden dette Banenet var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
