Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vejle Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ejendomme af alle jydske Amter; derimod er der et forholdsvis mindre
Antal Mellemgaarde (2-8 Td. H.), medens der atter af de ganske smaa
findes ret mange. Af Huse med Jord har kun Aarhus A. flere; de ere ret
ligelig fordelte over og under 1/4: Td. H. Af jordløse Huse har kun
Aarhus og Thisted A. færre. M. H. t. Besiddelsesmaaden er Selveje det
almindeligste; i alt er der kun 100 Gaarde, som ikke ere Selvejergaarde. Ogsaa
inden for Husbrug med Jord er Selveje det ganske overvejende; af
jordløse Huse er hen imod Halvdelen undergivet Fæste- og Lejeforhold.
Folketallet var 1/2 1901: 125,523 (1801: 44,506, 1840: 70,628,
1860: 91,791, 1890: 111,904), hvoraf Købstæderne 39,822 og
Landdistrikterne 85,701. M. H. t. til Befolkningstætheden staar det i Jylland kun
tilbage for Aarhus A., men for alle Øamter. Paa 1 □ Mil kom der i 1901:
2968 (53,9 paa 1 □ Km.). Inddeler man Befolkningen i Næringsklasser,
saaledes at der til hver Klasse ikke alene regnes Forsørgerne, men ogsaa
hele deres Husstand, viser det sig, at i 1890 levede 7374 af immateriel
Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd, Læger, Sagførere, Lærere, osv.),
54,502 hørte til Jordbrugernes Klasse, 249 til Gartnernes, 1214 til Fiskernes,
25,872 til Haandværk og Industri, 8144 til de handlendes, 582 til de
søfarendes; der var 8289, som hørte til Gruppen „andre Erhverv“, hovedsagelig
„forskellig Daglejervirksomhed“, 3975 levede af deres Midler, og 1703
vare under Fattigvæsenet m. v. Landbruget er Hovederhvervet, men Handel
og Industri spille dog en fhv. stor Rolle — kun Aarhus A. har en større
Del af Befolkningen beskæftiget herved; det samme gælder immateriel
Virksomhed; Fiskeri spiller nogen Rolle som Erhverv, Søfart en meget lille.
Amtskommunens finansielle Forhold i Aaret
1/4 1900-31/3 1901. Af Indtægtsposterne: Udskrivning paa Amtsraadskredsens
Hartkorn 368,982 — 17 Kr. pr. Td. —, Bidrag fra Købstæderne 2748,
Indtægt af Aktiver 5439, Tilskud fra andre Kommuner til Fællesanliggender
324; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsen 106,669,
Medicinalvæsen 98,460, Justits-, Politi- og Fattigvæsen 71,619, Amtsskolefond
21,706, Dyrlægevæsen 9082, Regulering af Vandløb 2346, Amtsraadet
7717, til Jærnbaner 67,683 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede 31/3 1901: i
Panteobl. og Kapitaler 696,965 og faste Ejendomme til en Værdi af 770,000
Kr., men skyldte 894,636 Kr. bort. — Amtsfattigkassen udredede
s. A. til døvstummes Oplæring 2493, til Idioters Underhold 4554, andre
Sygeudgifter (Ophold paa Sygehuse, Lysinstitut m. v.) 3459, til Plejehjem
907 Kr., og fik sine væsentligste Indtægter fra 1/4 pCt. Afgiften 914, Bøder
1023, i Henh. til Plakat 1845 683, Indtægt af Aktiver 428, samt i
Tilskud fra Amtsrepartitionsfonden 9010 Kr. Kassen ejede 31/3 1901: 8972
Kr.; desuden bestyres under Kassen Legatmidler til Beløb af 2500 Kr. —
M. H. t. Købstædernes finansielle Forhold henvises til Afsnittene for
hver enkelt By. — For Sognekommunerne anføres for 1899 følgende:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
