Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvirring Sogn (Nim Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Sognet Byerne: Hvirring, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole,
Forsamlingshus (opf. 1882) og Telefonst.; Trebjærg (1435: Thrybyærg);
Kodalland (Over- og Neder-K.); Honum (1467: Huornum) med Skole,
Forsamlingshus (opf. 1884), Telefonst. og Fattiggaard (opr. 1869, Plads for 50
Lemmer); Honumskov; Boring med Skole, Forsamlingsh. (opf. 1891) og Teglværk;
Rask Mølle, Stationsby, med Vejr- og Dampmølle, Købmandshdl., Bageri, Kro,
Jærnbane-og Telegrafst. Boringskov, Gde. og Huse. Hovedgaarden Rask
har 46 1/4 Td. H., omtr. 780 Td. Ld., hvoraf 55 Eng og Mose, 275 Skov, Resten
Ager; til Gaarden et Teglværk. Andre Gaarde: Rosenlund, Skyggeslund.
Hvirring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vor-Nim
Hrdr.’s Jurisdiktion (Horsens), Skanderborg Amtstue- og Horsens Lægedistr.,
10. Landstings- og gl. Skanderborg Amts 4. Folketingskr. samt 4.
Udskrivningskr.’ Lægd 164 (den vestl. Del: Boring, Honum, Honumskov, Rask)
og 165 (østl. Del). Kirken tilhører det Thygesonske Fideikommis.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere opf. i romansk Tid af Granitkvadre
paa Sokkel med Skraakant (under Koret er Soklen profileret). Begge Døre, med
Tympana (Nordd. er istandsat 1888), og et Vindue i Apsis (se Aarb. f. n. Oldk.
1894 S. 288) benyttes endnu. Paa Korets Sydside findes en lavtsiddende, lille, aflang
Lysaabning (tilmur.). Buerne mellem Skib og Kor og mellem dette og Apsis ere
oprindelige Granitbuer. Kirkens Hvælvinger skulle være indbyggede i Slutn. af 16.
Aarh. af Claus Glambek af Sten fra den nedbrudte Boring Kirke. I den senere
Middelalder opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af
Granitkvadre og Munkesten. I 1778 er Taarnet (med Pyramidetag) delvis ombygget
og gjort lavere (paa Syd- og Vestmuren staar dette Aarst. og Bogst. TT—ET).
Vaabenhuset, vistnok fra Rokokotiden, er af Granitkvadre og store røde Mursten.
Ny Altertavle med et stort Maleri (Christus velsignende Menigheden). Romansk
Granitdøbefont. Prædikestol i senere Renæssancestil. I Skibet Epitafium over Mourids
Hansen Høyer til Rask, † 1722, og Hustru. I Korvæggen Ligsten, med Figurer,
over ovenn. Claus Glambek, † 1591, Hustru og 2 Børn (hvælvet Begr. under Koret).
Rask tilhørte 1493 Las Grøn, 1498 Søren Gjødesen, dennes Enke „Hustru Karen“
Rekhals 1543 og Søn Iver Sørensen, ogsaa kaldet Iver Rask, og, da han døde
barnløs, Søsteren Fru Maren Sørensdatter Gjødesen, g. m. Niels Glambek, saa disses
Søn Claus G. († 1591). Hans Datter Sophie bragte den 1609 til sin Mand Mogens Pachs,
† 1642; saa disses Søn Chrf. P. (1651 snigmyrdet paa R.) og hans Enke Hilleborg
Bille, der ejede den endnu 1661. Senere ejedes den af Mette Grubbe († 1683, Enke
efter Ebbe Ulfeldt til Urup), hvis Broder Alex. Grubbe 1686 skødede halve R. og
en Del Gods til Mourids Hansen Høyer († 1722), som 1689 købte den 2. Halvdel af
R. (27 Td. H.) og en Del Gods af Mathias Fr. Lützow til Vedbygd., og hvis Arvinger
1723 skødede R. (48) med Skov (6), Tiende (18) og Gods (i alt 368 Td. H.) for 70
Rd. pr. Td. H. til Kapt. Henr. Lassen. Denne solgte 1731 R. (i alt 346 Td. H.) for
150 Rd. pr. Td. H. Hovedgaardstakst, 100 pr. Td. H. Tiende og 70 Rd. pr. Td. H.
Gods til Borgmester Hans Marcusen († 1764), efter hvem R. 1766 (55, 18 og 312
Td. H.) overtoges af hans Stedsøn Laurids Ammitzbøll († 1776) for 38,439 Rd. Paa
Aukt. efter ham i 1776 solgtes R. (48, 6, 18 og 297 Td. H.) for 68,100 Rd. til
Kancellir. Andr. Bjørn, der 1791 overdrog Gaarden (Godset da forøget til 318 Td.
H.) for 76,000 Rd. til Sønnen Andr. Eman. B., † 1814 som „fordums Ejer af R.“;
derefter fik Præsten, Konsistorialr. H. G. Bechmann († 1836) den ved 1812 at ægte
Charl. Nicol. Bjørn, f. Qvotrup. Senere har den været ejet af Frich, der 1840 solgte
den til P. Abell († 1867), som 1842 solgte den til A. J. Nielsen, efter hvem den nuv.
Ejer, R. Christiansen, købte den 1853 for 105,000 Rd. — Hovedbygningen, opf.
1840-42, bestaar af Stuehus med Kvist og to Sidefløje, alle af Grundmur i 1 Stokv.
(den forrige Bygn. var opf. af Henr. Lassen, i 3 Fløje af Mur og Bindingsværk).
Hr. Erik og Jens Iversen Lykke solgte 1396 Borthinge og Borthingeholm, som
de havde arvet efter deres Fader, og som tidligere havde tilhørt Per Brock, til
Dronn. Margrethe. Endnu 1626 laa her en større Gaard Boringsgaard, der da
tilhørte Knud Galt. Midt i en tidligere Sø ved Boring skal der ifl. D. Atl. have staaet
et Lystslot, muligt Boringsholm; paa Stedet er der fundet gammelt Pæleværk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
