Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister / 260 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tamdrup Sogn (Nim Herred)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Midtskibets Bredde 19 F., dets Højde c. 26 F.; Sideskibenes Bredde og Højde var 10 1/2
og 12 1/2 F. Kirken minder i meget om Vor Frue Kirke i Roskilde. I Slutn. af
Middelalderen mistede Kirken ved en Ombygning sin oprindl. Karakter. Bjælkeloftet
erstattedes i Midt- og Sideskibe med 4 Fag Krydshvælvinger i hvert, og hveranden
Søjle blev nedbrudt for at faa de spidsbuede Arkader ind til Sideskibene bredere,
saa at der nu kun er 3 Søjler paa hver Side; Højkirkens Vinduer tilmuredes,
Sideskibenes Mure forhøjedes (nu er der store rundbuede Vinduer i Sideskibene), og
Skibene fik fælles Tag; de 3 Apsider nedbrødes ogsaa (Buerne i Sideskibene ses
endnu), Korets Mure forlængedes c. 14 F., og det fik lige Gavl mod Ø. og
Hvælvinger; tillige tilføjedes det anselige Taarn, alt af Munkesten (1836 brændte
Overdelen ved Lynnedslag; nu er der firsidet Spir); Vaabenhuset er ogsaa af Mursten.
Kirkens Mure ere nu hvidtede. Ved en Reparation 1869 fandtes flere, nu udslettede
Kalkmalerier. Altertavle og Prædikestol (restaurerede 1894) ere i Renæssancestil; 25
drevne, kobberforgyldte Plader, der vare Rester af en romansk Altertavle, og som
i nyere Tid sade i Prædikestolens Fyldinger, kom 1873 til Nationalmus.;
Prædikestolen fik i Stedet udskaarne Egetræsfyldinger (Christus og Evangelisterne efter

Tamdrup Kirke.

Thorvaldsen). Mærkelig romansk Granitdøbefont med Løvværk og
Evangelistsymboler. Anselig Klokke fra 1463 med Indskr. i Minuskler. I den sydl. Taarnmur en
tidlig middelalderlig Ligsten med Kors og Indskr.: „Hic jacet Setifote“. Et Par
mindre Ligsten fra s. Tid i Vaabenhuset. (Om Kirken se Løffler, i Aarb. f. n. Oldk.
1881 S. 69 flg., og Uds. over D. Kirkeb. S. 39 flg.).

Bisgaard (ɔ: Bispegaard) hørte i Middelalderen under Aarhus Bispestol (her er
vei Forklaringen til den anselige Kirke); 1580 nævnes ved Adelens Hylding Anders
Grøn til Bisgd. Senere var den en Bondegaard, der 1683 tilhørte Rentemester Henr.
Müller og 1694 Fr. Olufsen Svane, som havde købt den af Hans Nansen i Kbh.,
senere Jens Mandix († 1744), der tilkøbte en Del Gods (62 Td. H ), og Sønnen Oluf
M. († 1805), der ved Skøder af 1767, 1770, 1771 og 1781 sammenkøbte den nuv.
Gaard, navnlig ved Køb af Tamdrupgaard (der i sin Tid, da Sognet var Anneks
til Hvirring, var Anneksgaard; til Magelæg skænkede Mandix den nuv. Præstegd.
i Kjørup til Præsteembedet; der har før i Sognet været en By Tamdrup) og
Kjørupgaard (12 Td. H.), som han 1781 købte for 3450 Rd. af P. Rothe til Urup. Mandix’
Enke ægtede Sten Hasselbalch († 1827), fra hvem B. ved Tvangsaukt. 1826 blev
købt for 11,223 Rd. i Sølv og 3558 Rd. i Sedler af Købmd. Rasm. Secher, der 1848

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>