Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hylke Sogn (Vor Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Vandmølle; Baastrup med Fattiggaard (opr. 1882, Plads for 29
Lemmer); Ustrup med „Hylke“ Jærnbanehpl.; Brørup med Skole og Mølle.
Tammestrup-Øde, Gde. og Huse. Elbækhus Kro. Ringkloster Skole.
Hovedgaarden Nissumgaard har 20 Td. H., 320 Td. Ld., hvoraf 50 Eng,
2 Skov, Resten Ager. Ringkloster, Gd., har 16 7/8 Td. H., 312 Td. Ld. (til
Ejendommen høre Kalvø og Halvøen Sønderø i Skanderborg Sø, Skanderup
S., c. 8 Td. Ld.), hvoraf 72 Eng, 20 Skov, Resten Ager; 3 Huse.
Jordbjærggaard. Om Lethenborg, Gd., se Hvilsted Sogn S. 165.
Hylke S., en egen Sognekommune, hører under Vor-Nim Hrdr.’s
Jurisdiktion (Horsens), Skanderborg Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings- og
gl. Skanderborg Amts 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 147. Lægd.
Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant; Fraadsten og
raa Granit er anvendt i Vestgavlen. Norddøren og flere Vinduer ses tilmurede,
Syddøren benyttes endnu. I den senere Middelalder tilføjedes Taarn (med Spir) og
Vaabenhus, af Munkesten med indblandede Granitkvadre og raa Granit. Samtidig
gennembrødes Vestgavlen med en Rundbue ind til Taarnets Underum, og Hvælvinger
indbyggedes i Skib og Kor. Et Brudstykke af en middelalderlig Ligsten findes som Trin
i Vaabenhuset. Altertavle fra 1878 med et Maleri (Opstandelsen) af A. Fritz i Aarhus.
Prædikestol fra 1641. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoninger og Kors. I Gulvet
flere til Dels udslidte Ligsten. I Koret et lille Epitafium over Præsten Laurids
Pontoppidan, † 1698, med Hustru og Datter.
I Sognet har ligget Ring Kloster (1203: Rind), et Nonnekloster formentlig af
Benediktinerordenen. Det nævnes første Gang i 1203, men ud over dets Godshist. vides
ikke meget om det. Dets Gods laa spredt i Vor, Nim, Vrads, Hjelmslev, Hids og
Tørrild Herreder. I Spidsen for Nonnerne stod en Priorisse, medens en Prior —
oftest en Aarhuskannik eller en verdslig Adelsmand — forvaltede Godset og
sørgede for Nonnernes Underhold. Medens Adelsmanden Jens Kanne var Prior,
brændte Klosteret ved Aar 1430, og Jens K. beskyldtes endog for at have paasat
Ilden (se Kirkeh. Saml. 4. R. I S. 493 flg.). I Beg. af 16. Aarh. var Rigsr. Niels Clemensen
Forstander, senere Knud Henriksen Gyldenstierne, og fra 1529 Kansler Claus Gjordsen.
Ved 1532 overdroges Klosteret Mogens Gøye i Forlening, og efter hans Død 1544 fik
Herluf Trolle det, paa Hustruen Birg. Gøyes Vegne, i Pant; endnu i dette Aar
nævnes Klosterjomfruer. Fr. II indløste Klosteret 1571 fra Birg. Gøye og lagde Godset
til Skanderborg Slot. Bygningerne forfaldt efterhaanden; 1650 siges: „Kirken er
ganske øde, og findes intet andet deraf end nogle Stykker forfalden Mur, som Chr. IV
har foræret til at bygge og forbedre Skanderup Kirke med. Det Hus, som
Kornloftet var paa, er aldeles nedfalden og slet borte undt. noget af den søndre Gavl“.
Hvad der endnu var tilbage, brændte i Beg. af 18. Aarh., da R. beboedes af Amtm.
Jørg. Grabow († 1728), og paa Stedet laa der senere 3 Bøndergaarde med Navnet
Ringkl. Den nuv. Gaard er dannet 1824-25 af to sammenkøbte Gaarde (9 1/2 og 7 1/2
Td. H.) af Student M. G. Krag, der afhændede den 1832 for 14,800 Rd. til Kmjkr.
Arenstorff, som solgte den 1841 for 23,000 Rd, til cand. phil. D. C. A. Andersen;
dennes Søn Landbrugskand. C. F. A., den nuv. Ejer, overtog den 1886.
Hovedbygningen, der er opf. i Beg. af 19. Aarh., men 1854 forhøjet med et Stokv.,
ligger delvis paa Klosterets Grund; paa Gaardspladsen, i Haven og Ø. derfor er
der ved Gravning fundet Murrester o. a.; ved Kostalden er opgravet Menneskeben.
I Hovedbygningen er indmuret en Figursten fra Klosteret. Om en Altertavle fra
Kirken se S. 241. En Klokke befaledes 1564 sendt til Horsens Bykirke.
Nissumgaard hørte 1718 (18 Td. H.) til det Skanderborgske Ryttergods; ved
Salget 1767 oprettedes den til en Hovedgaard, og ved Auktionen købtes den for
26,000 Rd. af Gehejmeraadinde Rathlou; 1779 ejedes den af Peder Herschend, Inspektør
ved Rathlousdal m. m., som 1770 skødede den, Ringkloster og Tammestrup (17)
med Bøndergods (15 Td. H.) for 9500 Rd. til Hans Seyersen. Senere lagdes noget
af dens Jord under Lethenborg. I 19. Aarh. ejedes den i 64 Aar af O. Christensen,
hvis Arvinger solgte den 1895 for 190,000 Kr. til den nuv. Ejer, C. Wolff. —
Hovedbygningen, eet Stokv. med Kælder, er opf. 1850.
Den jydske Oprører Niels Brock boede 1350 i Hylke. — Staugaard i Ustrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
