Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vorladegaard Sogn (Tyrsting Herred) - Vinding Sogn (Tyrsting Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vorladegaard S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under
Skanderborg Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og
Folketingskr. som Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.’ 180. Lægd. Kirken
tilhører Sognebeboerne.
Den store Kirke bestaar af Skib og Kor med halvrund Apsis, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Fraadsten med
indblandet Al og raa Granit. Syddøren er bevaret, Nordd. og flere Vinduer ses
tilmurede. Skib og Kor have Rundbuefrise. I den senere Middelalder fik Skib og
Kor Hvælvinger (Apsis har oprindl. Halvkuppelhvælving), og kort efter opførtes
Taarnet over Skibets sydvestl. Halvdel. Vaabenhuset er fra nyere Tid. Altertavle
fra 1752 (senere delvis forandret) med et nyere Maleri (Christus velsignende
Børnene). Alterstagerne ere 1593 skænkede af Peder Fisk og Johanne Madsd. Somer
i Vor Kloster Mølle. Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer. Prædikestol fra
omtr. 1600. Ligsten over Kirkeværge Peder Erichsen, † 1729.
Vorladegaard By hed oprindelig Vor (hvorefter et Hrd. er benævnt) og fik den
nye Betegnelse efter en Ladegaard, som hørte til Vor Kloster, en Munkebolig af
Benediktinerordenen. Navnet skreves i Middelalderen hyppigst Ore, Horæ, Hoør
eller Wore; paa Latin omdannedes det til Oratorium (se Kirkeh. Saml. 3. R. I S.
546 flg.). Klosteret nævnes første Gang 1183, da dets Abbed optræder som
Underskriver af et Dokument. I Tidens Løb samlede det sig et betydeligt
Jordtilliggende ikke alene i den nærmeste Omegn, Vor, Tyrsting, Vrads og Nim Hrdr.,
men ogsaa paa Mors, i Hassing Hrd., Bjærge Hrd. og i Sønderjylland; det ejede de
4 Sognekirker: Vor (ɔ: Vorladegd.), S.-Vissing, Yding og Østbirk, endvidere
Fiskegaarde i Mos Sø, m. m. En Del af disse Besiddelser havde det faaet ved Vissing
Klosters Nedlæggelse (se S. 216). Som flere andre Benediktinerklostre blev Vor i 2. Halvdel
af 15. Aarh. reformeret; det var Cismarmunken Broder Johannes, der paa
Aarhusbispen Jens Iversens Foranledning her indførte den strengere Ordensregel (ved
1462); Aar 1488 optoges det i den Kongregation af reformerede Benediktinerklostre,
der efter Bursfelde ved Weser kaldtes Bursfelde-Kongregationen (se Kirkeh. Saml.
4. R. V S. 84 flg.). Med Skovkloster stod Vor i Broderskabsforbindelse. Der var
Aar 1522 20 Munke foruden Abbeden. Aar 1532 gav Abbed og Konvent
Aarhusbispen Ove Bille Klosteret i en Slags Forlening. Ved Reformationens Indførelse
tillodes det Vor fremdeles at bestaa; 1538 blev Officialen i Aarhus Mourids Mortensen
Forstander, valgt hertil af Konventet; 4 Aar efter blev Klosteret en verdslig
Forlening, men havde vistnok indtil 1552 Munke. Omtr. ved denne Tid henlagdes
Klosterets Gods under Skanderborg, 1560 under Bygholm, men senest 1568 atter
under Skanderborg og samtidig dermed „ødelagdes Vor Kloster“. To Altertavler
herfra sendtes 1560 til Ejsing Kirke (Ginding Hrd.) og til Dronningborg Slot. Endnu
i 19. Aarh. saas Ruiner af Klosteret, der laa ved Klostermølle.
Ved Ryttergodsets Salg 1767 bleve Vor Ladegaard og Møldrup solgte for
22,102 Rd. til Kancellir. Jochum Rohdenborg de Lichtenberg, der 1769 skødede
Hovedgaarden Krog, Møldrup og 12 Td. H. af Vorladegd. By (i alt
Hovedgaardstakst 26, Bøndergods 245, Tiender 17 Td. H.) til Mag. Peder Lauridsen Borch i
Grejs († 1777), der 1774 skødede Møldrup Krog til Grev Jørgen Ditlev v. Trampe
til Urup; denne skødede s. Aar Urup med M. (26, Bøndergods 242, i alt 976 Td. H.)
for 94,000 Rd. til Etatsr. Casp. Peder Rothe, hvorefter M. synes før 1787 at være
bleven udstykket i 3 Parceller, Møldrupgd., Kroggd. og Vorladegaards Mark, medens
U. C. Schmidten 1787 fik Tilladelse til at flytte Møldrup Krogs Hovedgaardstakst
til Lillerupsholm.
Sognet hørte oprindl. til Vor Hrd., men blev ved kgl. Reskr. af 29/11 1822
henlagt til Tyrsting Hrd.’s Jurisdiktion, til hvilket det i gejstl. Hens. som Anneks
til S.-Vissing Sogn allerede hørte ved Reskr. af 29/12 1802. Ved Klemmebrevet af
1555 var det blevet Anneks til S.-Vissing. — Om Vor Birk se S. 214.
Vinding Sogn omgives af Annekset Bryrup (der skiller det fra det
andet Anneks Vrads), Græstrup og S.-Vissing Sogne samt Vrads Hrd. (Tem
S.), fra hvilket det skilles ved Salten Aa. Kirken, noget sydl., ligger 3
Mil V. for Skanderborg og 2 1/4 Mil S. for Silkeborg. De højtliggende,
bølgeformige Jorder (Ottehøje, 463 F., 145 M.) ere overvejende lermuldede
med Lerunderlag. En Del Skov (Vinding Sk., Over- og Nedersk.). Langs Salten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
