Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søby Sogn (Gjern Herred) - Røgen Sogn (Gjern Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
4. Udskrivningskr.’ 221. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk
Tid af Granitkvadre; Murene ere helt omsatte i 1867, og alle oprindl. Enkeltheder
udslettede; Kirken faar nu kun Lys fra S. (Korbuen er dog bevaret); samtidig blev
et Vaabenhus mod S. nedbrudt. Skibet har fladt Loft, Koret en senere indbygget
Hvælving. Taarnet er fra gotisk Tid af Munkesten med iblandede Granitkvadre;
dets hvælvede Underrum, der er Forhal, har Indgang paa Sydsiden; dets
ottekantede Spir er fra 1857. Ny Altertavle i gotisk Stil, med Thorvaldsens Christus i Gibs.
Romansk Granitdøbefont med Ornamenter. Prædikestol i Renæssancestil fra 1630
med Chrf. Gersdorffs og Else Munks Vaabener. Messinglysekrone, skænket 1887 af
Etatsr. Ditzel. Klokken, uden Indskrift, hører til de ældste i Landet. I Taarnmuren
er indsat en romansk Ligsten med Korsfigur.
Søbygaard (Sæbygaard) ejedes 1401 af Thomes Vesteni, hvis Søn Hr. Laurids
V. paa Grund af Overfald paa Provsten i Tvilum, der havde fornærmet hans Moder,
blev dømt fredløs i 7 Aar og sat i Ban. Ved sin Tilbagekomst tvang han Biskoppen
af Aarhus til at hæve Bansættelsen og uddrev Nonnerne af sin Gaard, som hans
Moder havde gjort til et Jomfrukloster (se D. Saml. I S. 50). 1485 og 1506 ejedes
S. af hans Søn Erik V., saa af dennes Søn Laurids, hvis Søn Erik V. døde 1607
som Slægtens sidste Mand. Senere ejedes S. af Mogens Juel, Chrf. Gersdorff før
1612 († 1630), hans Søn Peder G. og dennes Enke Anne Lykke; hans Søsterbørn
Joh. Brockenhuus og Frands Rantzau solgte 1651 S. til Hr. Joach. Gersdorff († 1661).
1675 tilhørte S. Chr. Gersdorff, senere en Christen Mørk (dræbt af Stimænd ved
Vejle), 1681 Kancelliassessor Jens Poulsen († 1687), hvis Enke Maren Madsdatter
med sine Børn 1701 skødede S. (38 Td. H.) med Gods til sin Søn, Landsdommer
Matth. Poulsen, der 1719 skødede Gaarden (38, Tiender 49 og Gods 214) til
Kronen, som lagde den under det Skanderborgske Ryttergods. Ved dettes Ophævelse
solgtes S. (34, Skov- og Møllesk. 4, Bøndergods 269, Skov- og Møllesk. 5 og
Tiender 186 Td. H.) ved Skøde af 1770 for 62,534 Rd. til Justitsr. Hans Henr. de
Lichtenberg. I hans Dødsbo 1778 købtes S. (39, 186 og 393 Td. H.) for 110,400
Rd. af Grev Erh. Wedel Frijs til Frijsenborg; 1802 lagdes S. under Grevskabet. —
Den ældre Hovedbygning, som var af Grundmur med to Taarne og Kapel,
nedbrødes 1719, medens Ladegaardsbygningerne indrettedes til 2 Kompagnier Ryttere.
Den nuv. Bygning, ved Søbygaard Søs vestl. Bred, af Grundmur i 1 Stokv. med
høj Kælder og Kvist, er opf. 1810. Avlsbygningerne ere nyopførte efter en Brand
1886. Nær ved Søens nordvestl. Bred ses Voldstedet af den gamle Gaard, en
aflang-firsidet Banke, omgiven af en ret bred Grav.
I Vadsted har ligget en adl. Sædegaard, der 1512 ejedes af Søren Clausen, 1566
af Chrf. Lauridsen, 1568 af Fru Anne, 1575 af Godske Friis og 1597 af dennes Søn
Laurids Friis.
Ved Mølgaarde er der fredlyst en Gravhøj.
Om Sognehistorien se S. 202.
Røgen Sogn omgives af Annekset Sporup, Skanderup og Dallerup
Sogne. Kirken, noget nordl., ligger 2 1/4 Mil Ø. N. Ø. for Silkeborg og 2 3/4
Mil N. N. V. for Skanderborg. De højtliggende, bakkede Jorder (højeste
Punkt, 356 F. 112 M.) ere overvejende lermuldede med Lerunderlag, mod
V. sandede og sandmuldede. Hundskov. Gennem Sognet gaar
Aarhus-Hammel Banen.
Fladeindholdet 1896: 1951 Td. Ld., hvoraf 889 besaaede (deraf med Rug
182, Byg 196, Havre 391, Frøavl 7, Grøntf. 17, Kartofler 11, andre Rodfr. 83),
Afgræsn. 353, Høslæt, Brak, Eng m. m. 464, Have 21, Skov 76, Moser 39, Kær
og Fælleder 16, Heder 46, Veje og Byggegr. 45 Td. Kreaturhold 1898: 161 Heste,
644 Stkr. Hornkv. (deraf 388 Køer), 293 Faar, 301 Svin ug 20 Geder. Ager
og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 107 Td.; 28 Selvejergde. med
97, 50 Huse med 9 Td. Hrtk. og 1 jordløst Hus. Befolkningen, 1/2 1901: 415
(1801: 194, 1840: 326, 1860: 458, 1890: 433), boede i 76 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh., 275 af Jordbrug, 59 af Industri, 20
af Handel, 42 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
