Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Venge Sogn (Hjelmslev Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opførelsen af Hvælving og Taarn. Der er fundet Rester af Kalkmalerier fra omtr. 1200
saavel paa Apsis’ Hvælving (Christus paa Himmeltronen?) som paa Apsisbuen og i
Blindingerne i Korets Vægge (se M. Petersen, Kalkm. S. 13). Altertavlen, fra 1655, med
et paa Træ malet Billede (Nadveren), og „Prædikestolen ere i Barokstil. Romansk
Granitdøbefont med Dobbeltløver. I sydl. Korsarm en Mindetavle af sort Marmor over
Amtmd. Fr. L. v. Woyda og Hustru Frederikka Sophie, f. Adeler (se ndfr.; deres Kister
have staaet her), opsat 1888. Den sidste har ifl. en Sandstenstavle over
Vaabenhusdøren ladet Kirken istandsætte 1792. (Se J. Kornerup, Veng Klosterkirke, i
Danske Mindesmærker I; Løffler, Udsigt over Danm. Kirkebygn. S. 89, og Helms,
D. Tufstenskirker S. 112 flg.).
I Sognet har ligget Venge Kloster, et Benediktinerkloster, grundlagt af „Vald. I’s
Forgængere“. Paa Kong Vald.’s Tid var Klosteret dog alt i Forfald, Konventet
bestod kun af 3 Munke, og Abbeden førte et uordentligt Levned. Aarhusbispen Svend,
som havde lovet Cistercienserne at skænke dem et Kloster i sit Stift, anmodede
derfor Kongen om, at V. Kloster maatte overlades til de med Forholdene i Sminge
misfornøjede Cisterciensere (se S. 193); Kongen indvilgede 1166, og Abbeden Briennus
fik Pave Alex. III’s Stadfæstelse paa Flytningen. Kun to Aar bleve dog Munkene
i V., idelig plagede af en adl. Dame Margrethe, der vilde have Venge Kl. omdannet
til et Nonnekloster; 1168 flyttede de til Kalvø (se S. 96). Om Bygningerne, der
utvivlsomt have ligget ved Kirken, vides intet.
Sophiendal er en Del af det Skanderborgske Ryttergods og blev oprettet til
Hovedgaard 1767 af Kronen, som solgte den 1768 (17, Skov 6, Tiender 31, Gods 310
Td. H.) for 34,809 Rd. til Amtmd., Gehejmer. Fr. L. v. Woyda († 1778), hvis Enke
F. Sophie, f. Adeler, døde 1805, hvorefter Byfoged Bagger i Skanderborg og
Jørgen Gjesing i Randers maa antages s. Aar at have købt den ved Aukt., thi 1806
pantsatte de S. for 55,000 Rd. til Woydas Arvinger. Bagger og Gjesing solgte den
1811 til P. Skandorff af Aarhus, fra hvem den 1813 gik over til Svigersønnen Chr.
Møller Bus, indtil den 1821 blev udlagt til Woydas Arvinger, som s. Aar for 10,000
Rd. skødede den til deres Medarving Jørgen Baron Rosenkrantz, † 1831, hvorefter den
ved Aukt. 1833 for 11,150 Rd. gik over til Sønnerne, senere Oberst F. W. R. og
senere Gehejmer., Stiftamtmd. G. E. R., † 1884, hvilken sidste udkøbte Broderen
1873; 1886 overdroges den for 170,000 Kr. til Sønnen, den nuv. Besidder, G. J. H.
C. Baron Rosenkrantz. — Hovedbygningen, der ligger omtr. 100 Al. V. for
Kirken, og i hvis Fundamenter der er fundet Bjælker, som have været angrebne af
Ild, og en Mængde Trækul, er opf. 1876-79, udvidet 1884 (Arkit.: H. B. Storck)
og bestaar af 3 Fløje i eet Stokv. med Kælder og Kviste samt Gavle og et Taarn.
I Venge har ligget en Vengegaard, der nævnes 1236, da Niels Mogensens Sønner
mageskiftede en Tredjedel deri til Øm Kloster; 1471 nævnes Niels Andersen af
Venge og 1484 Stig Nielsen af Venge. Vengegaard hørte senere til det
Skanderborgske Ryttergods.
I N.-Vissing Bys sydl. Del har staaet en Sognekirke; en Gaard her har før været
kaldt „Kirkegaarden“ og en Bæk „Kirkebækken“; i Gaardens Have er der endnu i
Slutn. af 19. Aarh. fundet Menneskeskeletter, Rester af Ligkister m. m. Nørre-Vissing
Sogn, nævnt 1340 og 1506, hørte til Gjern Hrd. (endnu 1573 nævnes „Vissing i
Gjern Hrd“).
Ved Venge har der været en hellig Kilde, St. Anne Kilde, ved Søballe ligeledes
en hellig Kilde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
