- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
141

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stjær Sogn (Framlev Herred) - Galten Sogn (Framlev Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa Sokkel med Skraakant. Syddøren, med Relieffremstillinger paa Karmstenene og
Overliggeren, benyttes endnu; eet Vindue er bevaret (tilm.). I den senere
Middelalder tilføjedes Taarnet, nu uden indre Forbindelse med Skibet, af Granitkvadre og
Munkesten. Vaabenhuset, af smaa gule Mursten, er fra Nutiden. Omtr. 1875
ombyggedes storre Partier af Kirkens Mure; atter Restauration 1894. Altertavle i
Renæssancestil med et Maleri („Kommer hid“) af C. Overgaard. Romansk
Granitdøbefont med Løvefigurer og Fugle m. v. Ny Prædikestol.

Ved det skanderborgske Rytterdistrikts Salg 1767 blev Byen Stjær købt af den
bekendte Magn. Beringskjold (om ham og hans Forhold til Bønderne se „Museum“
1892, 1. Halvbd. S. 97 flg.).

Galten Sogn, Anneks til Storring, omgives af dette, Skovby og
Skjørring Sogne samt Gjern Hrd. (Laasby S.) og Hjelmslev Hrd. (Venge S.).
Kirken, noget østl., ligger 2 1/2 Mil V. for Aarhus. De temmelig jævne
Jorder ere gode, lermuldede. Paa Nordgrænsen løber Lyngbygaard Aa.
Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aarhus til Silkeborg og Aarhus-Hammel
Banen.

Fladeindholdet 1896: 1561 Td. Ld., hvoraf 804 besaaede (deraf med Hvede
4, Rug 141, Byg 156, Havre 310, Blandsæd til Modenh. 42, Grøntf. 24, Kartofler
13, andre Rodfr. 112), Afgræsn. 265, Høslæt, Brak, Eng m. m. 391, Have 18, Skov
24, Moser 30, Veje og Byggegr. 27 Td. Kreaturhold 1898: 145 Heste, 664 Stkr.
Hornkv. (deraf 453 Køer), 238 Faar, 434 Svin og 31 Geder. Ager og Engs
Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 113 Td.: 29 Selvejergde. med 85, 95 Huse
med 28 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 737 (1801: 219,
1840: 483, 1860: 717, 1890: 686), boede i 162 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
51 levede af immat. Virksomh., 321 af Jordbr., 206 af Industri, 27 af Handel, 49
af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Galten med Kirke, Skole, Sparekasse (opr. 1871;
31/3 1900 var Spar. Tilgodehav. 41,403 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2482
Kr., Antal af Konti 328), Teglværk, Købmandshdl., Jærnbane- og Telefonst.
samt Postekspedition; noget af Høver (se S. 139). Klank, Gde. og Huse,
ved Landevejen, med Folkehøjskole (opr. 1867, virkede som Landbrugsskole
1885-89), hvormed er forbunden en Friskole, Forsamlingshus (opf. 1889),
og Mølle. Smedeskov, Huse.

Galten S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
4. Udskrivningskr.’ 286. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, med tresidet Afslutn., samt Taarn mod V. og er
opf. 1884 (Arkit.: V. Puck i Aarhus) i romansk Stil af røde Mursten paa
Granitsokkel med Skraakant, i Stedet for den ældre, da nedbrudte Granitkirke. Taarnet,
hvis Underrum (med Bjælkeloft) er Forhal, er foroven ottekantet. Façaderne prydes
af Pilastre og en Rundbuefrise og støttes af Stræbepiller. Skibet har aaben
Tagkonstruktion, Koret Bjælkeloft. Altertavle og Prædikestol ere nye. Granitdøbefonten,
med Figurer i fladt Relief, er fra den gamle Kirke, ligesom Korbuens Gesimssten
med romansk Løvværk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free