Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harlev Sogn (Framlev Herred) - Framlev Sogn (Framlev Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lindemann, † 1781. I Skibet Mindetavle fra 1587 (restaur. 1787 og 1831) over
„ærlig og velbyrdig Frue“ Genete Cragengelt (se ndfr.). I Skibsgulvet slidt Ligsten
over en Præst og hans to Hustruer.
Harlevholm tilhørte 1319 Andreas Nielsen til „Hatlefholm“. I 16. Aarh. blev den
købt af Genete Cragengelt, „den skotske Kvinde paa Tjele“ († paa H. 1567; se IV
S. 764); hendes Mand Hans Skriver afhændede efter hendes Død H. til Ejeren af
Stadsgd.; 1790 skødedes den (6, i alt 11 Td. H.) for 13,990 Rd. af Jens Jørgen de
Fædder til Refsnæs til hans Søn Hans Fr. de Fædder-Charisius til Constantinsborg.
Framlev Sogn, det største i Herredet og Anneks til Harlev, omgives
af dette, Stjær, Storring, Skovby, Skivholme og Borum Sogne samt Hasle
Hrd. (Lyngby og Aarslev S.), fra hvilket det skilles ved Lyngbygaard Aa,
som ogsaa danner en Del af Nordgrænsen. Kirken, noget østl., ligger 1 1/2
Mil V. for Aarhus. De for det meste højtliggende, snart bakkede, snart
jævne Jorder ere overvejende lermuldede med Underlag af Ler og Mergel.
Nogen Skov (Over- og Nedersk.). Paa Sydgrænsen ligger Taastrup Sø (se
S. 137), hvoraf en Del hører til Sognet. Gennem Sognet gaa
Landevejene fra Aarhus til Silkeborg og fra Randers til Skanderborg samt
Aarhus-Hammel Banen.
Fladeindholdet 1896: 3281 Td. Ld., hvoraf 1712 besaaede (deraf med Hvede 80,
Rug 238, Byg 361, Havre 663, Blandsæd til Modenh. 56, Grøntf. 74, Kartofler 28,
andre Rodfr. 210), Afgræsn. 614, Høslæt, Brak, Eng m. m. 601, Have 26, Skov 167,
Moser 72, Kær og Fælleder 28, Veje og Byggegr. 61 Td. Kreaturhold 1898:
289 Heste, 1258 Stkr. Hornkv. (deraf 809 Køer), 448 Faar, 725 Svin og 41 Geder.
Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 302 Td.: 66 Selvejergde. med
282, 89 Huse med 20 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901:
829 (1801: 555, 1840: 674, 1860: 877, 1890: 889), boede i 161 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 21 levede af immat. Virksomh., 632 af Jordbr., 141 af
Industri, 25 af Handel, 25 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 27 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Framlev med Kirke og Skole; Labing (1385 : Labingh,
1427: Laban) med Vandmølle; Hørslev; Hørslevbole med Skole; Lillering
med Friskole, Forsamlingshus (opf. 1891), Sparekasse for Harlev-F. Sogne
(opr. 1870; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 17,877 Kr., Rentef. 4 pCt.,
Antal af Konti 96), Jærnbanehpl. og Telefonst.; Snastrup (Snaastrup) med
Vandmølle. Gammelmose, Huse, med Andelsmejeri (Mosevang).
Højbygaard har 13 Td. H., 120 Td. Ld., alt Ager. Hørslevgde. Vorgaarde.
Framlevgd.
Framlev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’
291. Lægd. Kirken tilhører et Konsortium.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af raa Kamp og Fraadsten. Begge Døre (Nordd. tilm.)
og flere Vinduer ere bevarede. Korgavlen er prydet med Pilastre og Rundbuefrise,
over hvilke en Limstenskvader med en udhuggen Fremstilling af den korsfæstede.
Paa Korets Sydøsthjørne en anden Sten med et Menneske og en Dyrefigur. I den
senere Middelalder tilføjedes Taarn, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til
Skibet samt Pyramidetag, og Vaabenhus, begge af Munkesten, ligesom Kor og Skib fik
Hvælvinger. Altertavle i Renæssancestil med et nyt Maleri (Christus paa Vejen til
Emaus, Kopi efter A. Dorph) af Lyders i Aarhus. Romansk Granitdøbefont med
Dobbeltløver. Prædikestol i Renæssancestil, fra 1602. I Vaabenhuset er 1898
indmuret to mærkelige, romanske Ligsten med Kors og andre Figurer samt
Indskrifter (se Løffler, Gravst., S. 19 og 20 samt Pl. IX). Ved Korbuens Ombygning
1890 fandtes i Kirken flere Kalkmalerier, deribl. paa Korbuen et Mariebillede fra
omtr. 1150 (se M. Petersen, Kalkm. S. 13). Ved samme Lejlighed fandtes en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
