Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skovby Sogn (Framlev Herred) - Borum Sogn (Framlev Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landlægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr.
som Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.’ 287. Lægd. Kirken tilhører
Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Loft, ere oprindelig opf. i romansk Stil af Granitkvadre paa Sokkel
med Skraakant. Syddøren benyttes endnu; Norddøren og flere Vinduer ere
tilmurede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten,
med hvælv. Underrum og Pyramidetag. 1887 bleve Skib og Kor næsten helt
ombyggede, og et nyt Vaabenhus, i romansk Stil, opførtes i Stedet for et ældre (Arkit.:
F. Uldall). Altertavle i Renæssancestil, med et Maleri (den korsfæstede).
Granitdøbefont med Løvefigurer. Prædikestol i Renæssancestil fra 1601. Under Taarnet en
Gravkælder, hvori Kister med Lig af Amtsforv. Wøldikes Familie.
I Sognet har ligget en lille Hovedgaard Skovbygaard, der 1504 ejedes af Knud Steen,
1543 af dennes Brodersøn Christen S., men ved Else Knudsdatter Steens Giftermaal
kom til Mourids Ibsen (Benderup), hvis Søn Niels Mouridsen 1575 mageskiftede den
(Hovedgaarden Nørregd. i Skovby) til Kronen. En Laurids Nielsen i S., som nævnes
1580, var sikkert kun en Bonde.
Christinedal hed tidligere Lundgaard; 1767 blev den købt paa Aukt. over
Skanderborg Rytterdistr. af Grev Wedel Frijs til Frijsenborg; 1781 havde den 9, Tiender
39 og Bøndergods 79 Td. Hrtk. Nuv. Ejer er P. Krogh.
Borum Sogn, hvis Anneks er Lyngby i Hasle Hrd., omgives af dette
(Lyngby og Tilst S.), Sabro Hrd. (Faarup, Sabro og Lading S.),
Skivholme og Framlev Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger over 1 3/4 Mil
V. N. V. for Aarhus. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere
overvejende sandmuldede, med Underlag af Sand. Paa Sydgrænsen løber
Lyngbygaard Aa. Nogen Skov (Møllesk., Baskjær Sk., Vindsk.). Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Randers til Skanderborg.
Fladeindholdet 1896: 1890 Td. Ld., hvoraf 912 besaaede (deraf med Hvede
14, Rug 162, Byg 157, Havre 353, Frøavl 5, Blands. til Modenh. 58, Grøntf. 36,
Kartofler 17, andre Rodfr. 110), Afgræsn. 293, Høslæt, Brak, Eng m. m. 359,
Have 17, Skov 169, ubevokset 5, Moser 80, Veje og Byggegr. 51 Td.
Kreaturhold 1898: 162 Heste, 566 Stkr. Hornkvæg (deraf 369 Køer), 271 Faar, 432 Svin
og 24 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 135 Td.; 29
Selvejergde. med 126, 49 Huse med 8 Td. Hrtk, og 12 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1901: 501 (1801: 282, 1840: 327, 1860: 442, 1890: 504), boede
i 104 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 22 levede af immat. Virksomh., 296 af
Jordbrug, 113 af Industri, 10 af Handel, 46 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres
Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Borum (1326: Bardhom, 1335: Bordhum, 1490:
Bordum), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Læge, Sparekasse
for B. og Lyngby Sogne (opr. 1874; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh.
24,928 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1322 Kr., Antal af Konti 162),
Andelsmejeri (Borumlund), Mølle, Bageri, Købmandshdl. og Kro.
Borum-Feldhede og Baskjær, Huse. Tandholm, Gd.
Borum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hasle m. fl.
Hrdr.’s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Frijsenborg Lægedistr.,
9. Landstings- og gl. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’
285. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor med en senere nedbrudt Apsis, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa
Sokkel med Skraakant. Korbuen er bevaret; af Vinduer og Norddør ses Spor. Skibet
har Bjælkeloft, Koret en senere indb. Tøndehvælving. I den senere Middelalder
tilføjedes Taarnet (ikke i indv. Forb. med Skibet), af Granitkvadre og Munkesten, og
Vaabenhuset, af Munkesten. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (Jesus i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
