Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lading Sogn (Sabro Herred) - Sabro Sogn (Sabro Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gersdorff og 1632 skødede begge Gaarde til Grev Valdemar Christian. I dennes
Tid var L. en Tid forpagtet bort til en adl. Jomfru Alhed Pol (nævnt 1641). Greven
mageskiftede 1646 begge Gaarde til Kronen, der 1650 afhændede dem til Caspar
Gersdorff, som 1653 solgte L. til Hr. Oluf Parsberg. 1667 ejedes L. af Lieutn.
Mogens Ernst von Rønne. Derpaa solgtes den til Mogens Frijs og var en af de
Gaarde, hvoraf i 1672 Grevsk. Frijsenborg oprettedes (s. d.). — Stuehuset er
opf. efter en Brand 1846; efter Indskriften paa en Signalklokke paa Huset var
den forrige Bygning opf. 1778, efter at den ældre var ødelagt af Lynild.
Skjoldelev har haft en Kirke, nævnt 1524. Uden for Præstegaardens sydl. Port
ligger et Hus. „Kirkeledshuset“, og ved dette er der fundet Menneskeben og Rester
af Ligkister, formentlig vidnende om Kirkens Plads. Som Medudsteder af et Vidne
af Sabro Herredsting nævnes 1386 ,,Nicolaus Juto de Skuldeløf“.
Litt.: H. F. Rørdam, Livet i Skjoldelev Præstegd., i Kirkeh. Saml. 3. R. IV S. 105 flg.
Sabro Sogn, Anneks til Lading, omgives af dette, Folby Sogn og det
andet Anneks Faarup samt Framlev Hrd. (Borum S.). Kirken, omtr. midt
i Sognet, ligger 1 1/2 Mil V. N. V. for Aarhus. De højtliggende, temmelig
jævne Jorder ere som i Hovedsognet. Nogen Skov (Borum Sk., Grusbjærg
Sk., Udstrup). I Sognet krydses Landevejene fra Aarhus til Viborg og
fra Randers til Skanderborg.
Fladeindholdet 1896: 1676 Td. Ld., hvoraf 820 besaaede (deraf med Hvede
23, Rug 130, Byg 156, Havre 331, Blandsæd til Modenhed 36, Grøntf. 15, Kartofler
10, andre Rodfr. 118), Afgræsn. 301, Høslæt, Brak, Eng m. m. 358, Have 12, Skov
109, Moser 21, Kær og Fælleder 6, Veje og Byggegr. 44, Vandareal m. m. 4 Td.
Kreaturhold 1898: 142 Heste, 668 Stkr. Hornkv. (deraf 430 Køer), 144 Faar, 379
Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 158 Td.;
27 Selvejergaarde med 141, 62 Huse med 17 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1901: 476 (1801: 169, 1840: 318, 1860: 460, 1890: 483),
boede i 91 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomh., 261
af Jordbr., 7 af Gartneri, 78 af Industri, 14 af Handel, 73 af forsk. Daglejervirks.,
17 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Sabro (1201 : Saebroch, 1236: Sauebrock, 1428: Sawbro)
med Kirke, Skole, Fattiggaard (opr. 1883, Plads for 50 Lemmer), Mølle,
Købmandshdl. og Kro. Sabro-Bjørnekjær, Huse. Hovedgaarden
Ristrup, med Hanghedegaard og Ristrup Mølle, har 49 1/8 Td. A. og E. Hrtk.
og 1 Td. Skovsk., 520 Ld., hvoraf 60 Eng, 100 Skov, Resten Ager.
Vindskovgaard.
Sabro S., een Sognekommune med det andet Anneks Faarup, hører under
Hasle m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Aarhus
Landlægedistr., 9. Landstings- og gl. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt
4. Udskrivningskr.’ 292. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk
Tid (?) af Fraadsten, Kalksten og Al paa Sokkel med Skraakant. I Renæssancetiden
tilføjedes det lille Taarn, af røde Mursten med Pyramidetag; Underrummet er Forhal;
i Nutiden er tilføjet et Trappetaarn. Skibet har fladt Bjælkeloft, Koret en senere
indb. Hvælving. Altertavle i Barokstil med et Maleri (Christus med Brødet og Vinen).
Malmalterstager fra 1588 med Laur. Rostrups og Hustrus Navnetræk og Vaaben.
Deres Begravelse har før været i Koret (D. Atl. fortæller, at de kejsl. Tropper 1628
brugte Kirken som Kornmagasin og stillede Rostrups Lig op ad Væggen og skød
til Maals efter det, og at der i et helt Aar ikke holdtes Gudstjeneste i Kirken).
Granitdøbefont med Løvefigurer og Løvværk. Prædikestol i Barokstil fra 1653.
Epitafium (med Portr.) over Præsten Niels Poulsen Brandtzon, † 1664, og Hustru.
Den ene Klokke, uden Indskr., er fra 15. Aarh.
Aar 1400 vidnede Hr. Thord paa Sabro Herredsting, at Hr. Jens Pig undte Ebbe
Skøtte Ristrup paa 52 Aar, og at hverken han eller Hr. Jens Nielsen Pigs andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
